KopiKopi, no.; det legemlig copie af sin forlaarne brud. DP 9. – fk.; (1562). RdKl II. 65 (ovf. II. 408 a2); HenrW II. 298 (ovf. V. 15 b44). Fsv kopie, hunk. ∾ ml copia. Jf lystk. Kopibog, no. i nuv. bet.; MP 114 (= breviarium); Vaup II. 120 (ovf. u. formere).Kopie(re), se udk.Kopist, no. (sv kopist, ml copista) skriver; Etym 467 (= formularius); duelige skrifuere og copiister (1670). GhA II. 179. Jf kammerk.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag