HoveHove, go. – tm.; CPU 51 (ovf. III. 482 b38); SmdLb VI. 82 (ovf. V. 424 a33); I. 49v, 51; hoffuet. sst. 49, 146. – løs; giøre jord lett oc hoffuen. Etym 430 (u. fermento); Steph II. 607. – overmodig; tumidus, hoffuen oc hofferdig. Etym 1366. Jf OG.Hovne, go. hæve sig; fermento, syrer, kommer til at hoffne. Etym 430; Steph II. 607. – i nuv. bet.; der (ɔ: øjet) hovner ved din graad. DV IV. 305. – lf.; SmdLb I. 41 (ovf. V. 244 a51); II. 36 (ovf. IV. 310 b40); – deris fod bleff icke hoffnet. Brochm I. 364 b (= 3 Msb 84, 1607: hoffn).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag