FangeFange, go.
1); (1537). DM VI. 144 (ovf. I. 501 a11); HWR 24v (ovf. I. 166 a12); (1611). NdM III. 171 (ovf. u. angribe); dat.; sloo och fangede ther mange. Rkr p 1; Test b 4v (ovf. IV. 56 b49); RFII 178 (ovf. u. faneførere). – tm.; Loth ware fonghen. 1 Msb 1414 (ÆB; 1550: fangen); ther sade wi fangnæ. Rkr n 5; 2 Tim 226 (ovf. IV. 19 a32). Jf ovf. I.* 15 b20.
2); nu fangtis an en trette. Kpb 66. Dette og frgd. go. (s 232 b41) opr. et, men adskilte i bøjn. (til dat. jf ovf. IV. 406 b44, 455 b40; V. 165 b11); i smst. er den til dels blandet. Jf af-, anf. (I.* 15 b), klo-, lufte-, opfangen.Fangebane, no. sted, hvor der sættes jagtgarn; hand stiller garnet stifft vd paa sin fangebane. Wichm d 4.Fangebur, no. snævert fængsel; Etym 1069 (u. robur); NL 1495. Jf finkeb.Fangehus, no. (fsv fangahus) fængsel; NdM II. 21 (ovf. I. 19 a8); – NL bbbb 8 = fængsel. sst. 340 b23.Fangereb, no. løkke, snare; see grandgivelig hver fangereeb og stricke. Naur indl d 3.Fang(e)tårn, no. (fsv fangatorn) tårn brugt til fængsel; sette dennom bode i fengsill i en fange torn. CP V. 4536, 28311 (ovf. V. 35 a29); ComD § 668 (ovf. III. 485 a20); – carcer, fangtorn. MP 157. Jf ovf. IV. 514 a19, 32 f.Fa[æ]ngere, se falke-, finke-, fluge-, fugle-, gåse-, lærke-, mus-, røttef.Fangst, no. (sv fångst) i nuv. bet.; alligevel formindskes fangsten (1705). KD V. 798; v Aph I. 155 b. Ej alm. i æ. D., jf perlef.Fængselfri, to. udfriet af fængsel; om hand fra sine baand var løes og fengselfri. SortS 87.Fængsle, go. (sv fängsla) i nuv. bet.; (1557). Rsv II. 181 (ovf. IV. 271 b7); dare in custodiam, fengsle. Etym 318; – v Aph I. 152 a. Jf be-, indfængslet.