ErbarmeErbarme, go. (mnt erbarmen) finde barmhjærtighed; lad det erbarme. Rch 143. Jf forb. 2). Erbarmelig, bio.; blev erbarmelig slagen til døde. Birch 529; var mangen tapper mand i eget søle-bloed erbarmeligen velt. SortS 64.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag