ØnskeØ(n)ske, go. (isl œskja, fsv ö(n)skia) ønske; DgF II. 39 a (ovf. IV. 695 a4); – PL** I. nr 1100 (ovf. IV. 509 a39). – ieg ønsker aff Gud, thet icke tw aleneste, men oc alle at the bliffue sodanne. ApG 2629 (1524 og flgd. overs.). – dat.; attraade thet eller ynstæ teg thet. Mc 9; – den bonde quinde, der tilforn vilde gøre noget, før hun ynskede. TdmU n 6; – hafde ieg nu hundred' lifue ieg ynckste ey en af di. DgF I. 293 a; den greffue yngste: gid ieg wahr uer at drebe det parder. sst. II. 626 b. Jf Rdq I. 111; III. 264 a; IV. 455. – Jf forø.Ønske, go. – ø. lykke ɔ: lyk- ønske; Hvf VII. 30 (ovf. II. 259 b52); Etym 538 (u. gratulor); Steph II. 652; ynskede dennem lycke, at de vaare forligte med faderen. Ciegler 373; jf at (også V. 51 b16). – tm. ønskelig; huilcket haffde værit yndskendis, hand aldrig haffde optenckt. Glim 4; en beleylig oc ynskendis haffn. sst. 8, 15. Jf hjart-, lyk-, tilø.Ø(n)sk(e), no. (isl ósk, hunk.) ønske; samme reformatz er en gammel øsche oc begæring. NMP II. 176; jf ovf. IV. 695 b54); – thv sweg meg i ønske thin (1510). NdM II. 329; ieg vil straffe dem effter min ynske. Hos 1010; VdS 77, 370; min ynske er derfor. TkA I. a 2v; hvo løn vil rictig haffve oc sin ynske niude. GH 205; som efter ønsken var gangen hannem til haande. RFII 331; – optatio, ynskning, ynsk, ynsken. Etym 847; lad denne ynsk fare. Urfé III. 45; det beviser hans ynsk. BT* d 4v; I. 153. Ik. M; HøjsgG § 87. – til ø. ɔ: efter ønske; lycken var hans gode ven og alt til ynske falder. KSK b 3v. Jf til vilje (IV. 824 b36). Ønske, no. – ik.; KS 189 (ovf. V. 897 b4). Jf lykø.Ønskbegæring, no. heftigt ønske; jeg ej min ønsk-begiering faar. Lønborg, Susanna 12. Ønskemed, no. ønsket mål; faar hand koene - viis hos manden ligge need, mens vores haabnings - piil kand naae sit ønskemeed. DP 29. Jf med 1) (III. 49 b52).Ønskemæt, no. mættet af opfyldte ønsker; vaar jeg bleven ynskemæt og paa lykkens tinding sæt. KS 170.Ønskeskat, no. skat, man ønsker sig; DP 46 (ovf. IV. 926 a4).Ønskesmakke, no. skib, der bringer ønsker; Rich Petersen, Kingo 315 (ovf. III. 374 a53). Jf smakke (IV. 1 b32). Ønsketanke, no. tanke, der indeholder et ønske; en hiertens ønske - tancke, der skal eder ønske lycke. SortS 22.Ønsktragte, go. tragte efter med heftigt ønske; SP a 6v (ovf. II. 769 a50).Ønskudvalgt, to. valgt efter ønske; - ønskudvalde frender. Wielandt V. 91.Unskelig, to. (isl œskiligr, sv önsk(e)lig) ønskelig; frygdefuldh, thryggesth oc vnskeligh for alle thingh. GkS 38; – optabilis, ynskeligt. Etym 847, 924 (u. expetendus), 1204 (u. exspectatus). – Som bio.; hans krig saa ynskelig gik frem. AB II. 468 b.Unskelig, to.; – hvad kand nu være ynskeligere? Melanchthon, Loci v ålb 365. – gunstig; var vind og veyr hannem saa ynskelig. HiørK a 10. – ønsket; min ynskelige søn. Ordsp 312 (1550, 1647; hebr בַּר נְדָרַי ). – Som bio. efter ønske; kom en god skude malt, ret ønskelig. HiørK h 4v; HiørP dedik b 3 (ovf. II. 374 a49).Ønskefuld, to. fuld af ø.; hans ynske-fulde mund. DP 5; – jeg veed, du ynskefuld vil længes. Friis, Poet Skr 115.Ønskehat, no. (t wünschhut) tryllehat, ved hvilken ø. opfyldes; PSO I. 289 (ovf. V. 828 a40). Jf FeilbO I. 563 b36; IV. till 202 b26.Ønskelænket, to. knyttet til et ø.; hans sønne-daatters søn giør ynske-lenkket bøn. Wegener 269.Ønskeråb, no. ø., der råbes ud; som fylder luften op med lykkens ønske-raab. DV IV. 288.Ønskelse, no. ønske; efter flittig tacksigelse oc lycksaligheds ynskelse. Erich b 1.Ønskning, no. (sv önskning) ønske; Etym 847 (ovf. IV. 992 b45).