YndeYnde, no. ik. (∾ isl yndi) 1) kærlighed, yndest; straghed oc eett forbiistrett ynde, eet blint had. ErU a 3; hand baade hoss keyseren oc det gandske hoff indlagde sig et stort ynde oc rymmeligt naffn. Lysch 86; stor ynde oc naade. sst. 265; HøjsgG § 87. Ik. bliver tidlig ualm., se ndf.; – willæ the giwæ for wenskab oc jnnæ. GhA II. 8; – som ieg so ælste aff stor ynne. HS 7713-14; konghen tog ther goth ynne oppaa. Rkr g 2v, g 1 (ovf. IV. 645 b45); PE 455 (ovf. IV. 505 a9), 484; thenn skall well giørre mig høllist och ønde. Kv v 432; om hun haffuer aff dennem gode ynde. Heg 91; Rch 54 (ovf. II. 201 b31); Flemløs fort 17; studium, villie, lyst oc ynde til nogit. Etym 1254; AB I. 41; II. 331, 368; en part i soorten heed fik ynde til at sysle. KC* b 3; en ven, fra hvis ynde jeg maa sanke kræfter for min svage pen. DV X. 722; fk. PG 161 (= favor). 2) velvilje, samtykke; KhS3 VI. 497 (ovf. IV. 146 b54); en qvind' ej tør med ynde da holde med sin mand, naar hand vil til at synde. TkH 25. – i y. og minde ɔ: med det gode, på lovlig vis; eskett sytt gotz igien vtj ønde och minde (1537). DVb 205, 211. 3) stemning; med bedrøffved ynde gaar aff sin faders huus. TkJ a 4. 4) skønhed, ynde; det gaff vdi reden (ovf. III. 548 a44) slig ynde oc art. LyschC b 13; spiren er prydet med kostelig verck som giffuer hend' art oc ynde. sst. 24; PSO II. 189 (ovf. IV. 35 a41); DP 45 (ovf. IV. 171 b54). Jf misy. (III. 110 b13). Yndefuld, to. afholdt; VdS 1 (ovf. I. 78 a12).Yndefuld, to. 2) i nuv. bet.; AB I. 38 a (ovf. u. fagt(e)); Schand (u. å.) e 3v (ovf. V. 965 b32).Yndelys, no. strålende skønhed? da elskovs ynde-lys, hans haabnings ønske-skat fik i eet afbrent huus et barn. DP 46. Ynde, go. 1) behage; thet ynder hanum. RD I. 326; saa saare vel monne det mig ynde. VdP 17v; det hannem selff yndte oc befald. sst. 48. 2) i nuv. bet.; Etym 410 (u. faveo), 1253 (u. studeo); Steph II. 606, 1309. 3) lf. a) = bet. 1); ieg hade slawet myn steffader i hiell, hwilketh hannum ickæ ynthes wel. Rkr c 5v. – b) holde af hinanden; hvor 2 vel yndes, de og vel findes. PSO II. 146. Jf for- (u. forunde), misy. (III. 110 b14), uyndt, unde 1). Ynde, go. 1); Abels offer Gud vel ynte. Jac 9 (rimo.: begynte); mulig = velynde 2). – SortS 62 (ovf. IV. 183 b23).Yndelig, to. (isl yndiligr) 1) tiltalende, behagelig; i al omgengelse lefflig, yndelig oc høffuelig. Mogensøn, Ligpr o Jac Huitf fort a 7; bellus, fiin och yndelig. Etym 122, 410 (u. fauorabilis; CPV: yndig), 1408 (u. venustus); det meget yndelige barn. BT* d 4v; siunis synden i begyndelsen deylig oc yndelig. GH 17; dristige anslag ere i begyndelsen yndelige, i længden besværlige. PSO I. 343; – det skal alt sammen ... udi den yndeligste oc beste mening forklares og udtydes. Kongeloven § 26. 2) yndet, afholdt; hand vaar for sin dyd meget affholden oc yndelig. HvfB aa 2; hand var alle sine frender yndelig oc teckelig. ClS 183. 3) venlig, yndende; dronningen loffuede at bliffue dette orden ynderligere oc mere beuogen her effter. HvfB v 4. – Som bio. i bet. 1); CPV (u. fauorabiliter). – 2 gr. smukkere, bedre; bærer de byrden dis ljdeligere oc stræber dis yndeligere. HiørP k 2v.Yndelig, to. – Som bio.; Hex 268 (ovf. V. 1086 b31). Jf høgy. (III. 774 a10).Yndelighed, no. skønhed, ynde; Etym 54 (u. amoenitas), 1408 (u. venustas); den anden er icke min ljge udi dyd oc skickelighed, men hand hafver sin yndelighed. BT I. 39; charites er bedregelig yndelighed. GH 22; Jacob elskede Rachel for sin deyligheds, oc Ahasverus Esther for sin yndeligheds skyld. GHD I. 446; ikke er ald yndelighed i ansigtet. PSO I. 516. – noget skønt, skøn genstand; mange giør sig umage for yndeligheds oc nyttis skyld. GHD II. 125.Yndelighed, no. Jf uy.Yndelse, no. yndest; Etym 410 (u. favor); M.Ynder, no. i nuv. bet. M. Jf mis- (III. 110 b17), vely.Ynderske, no. kvinde, der ynder noget (nævnt). M.Yndesom, to. = yndelig; vaar en dydelig, mild oc meget liffsalig oc yndesom herre. Lysch 87; en wijss herre ... yndesom oc megit vel lidt aff alde. sst. 135; en vng, deilig oc yndesom herre. sst. 176. Mulig eget for Lysch.Yndest, no. 1) (sv ynnest) ik. i nuv. bet.; hagde stort yndest aff abbeden. CP II. 56; V. 17921, 31034; haffde saadant yndest iblant sine burgere. 2 Makk 1437; Jes Sir 3229 (ovf. I. 227 b2); VdS 326 (ovf. II. 201 b29); HøjsgG § 87; – dersom nogen bekommer den himmelske yndiste. SS II. 199, 192. Hank. i Sv, men i æ Dsk forekom o. dannede ved endelsen: est som ik., jf ovf. II. 291 b36 (hyldest), IV. 215 b2 (angest). 2) = ynde 4); med yndist jeg skal fremskinne blant englenis tall. KS 166; en metaphora eller allegorie mister sin yndist og nethed. Nysted (1727) 43; således oftere hos Holb, jf M poet Skr (v Liebenb) 337. Yndest, no. Jf uy.Yndestfuld, to. = yndefuld; hand haffuer veret saa yndistfuld, at de suenske selff giffue hannem it gaat loffligt rycte. Hvf VI. fort a 2v; M.Yndig, to. = yndet; vil jeg giøre mig yndig og nogenledes effterabe hans humeur. Hørning, Mor Bibel I. 13; (Erik Mendved var) en meget sagtmodig og yndig konge. Holberg, Introd 1711 I. 639. 2) i nuv. bet.; CPV (ovf. sp a23); M; NL 26 (u. amoenus), 69 (u. bellis), 307 (u. dulcis); den yndigste rose er funden. Brorson, Ps (v Arlaud) 10 b, 137 a. Jf liv-, uy.Yndig, to. 1) – kær (velbehagelig); vordhe the ynne oc anamelig. HS 19732 (jf ovf. III. 248 b13). 2); hørte yndig music. HørnB (u. å.) I. 59. Jf himmely.Ynding, no. yndling? hadde dog en bedre mening om deres egne øndinge. TVd 189. Efter Luk 1119, hvortil der sigtes, vilde udledning af ung passe bedst. Vis mere +