VremleVre[i]mle, go. 1) (sv vimla, t wimmeln) vrimle; PlH e 4v (ovf. III. 5 a17); haffuet stort oc meget vijt vremler fast oc kryber frijt. AA II. 112 (jf Ps 10425: der vremler det (1607, 1647)); – de stimler om, vrimler om. Etym 299 (u. densus). 2) larme; ther Iesus ficke seet folcken vrømmellendes. Matt 923 (1524; Vulg: turbam tumultuantem); – ham loffuer oc met strenge - bram, met piber i vercket vrimler. AA II. 154. – rumle, volde uro; jeg haffver offte selff slig lignels' tagen ind, de vrimler nu omkring udi min bug oc skind. Skd 50 (= nt krümmeln und wümmeln. Lappenbergs udg 32). Jf VSO: vrimmel 3). 3) vinde, vikle; implico, vreffler, vrimler sammen. Etym 952; Steph II. 693; M. Jf vringle og ovf. IV. 484 a12.Vri[ø]mmel, no. 1) larm; hand kam i thend øffuerstis huuss, oc hand saae thend vrømmel. Mark 538 (1524; CP: det bulder; Luther: getümmel). 2) knippe, bundt; manipulus, næg, vrimmel hø. Etym 717; M. Jf ålev. Vis mere +