VesselVessel (vexel), no. (sv vexel, mnt wessele) 1) bytning, ombytning; icke skulle handt holde nogen wedzell paa myntten (1582). NdM V. 121; (1591). Rsv IV. 300 (ovf. III. 665 b46); Salomons tempel vaar icke derfaare bygt, at mand der vdi skulde bruge kiøbmandskaff oc vedsel. HemmP* II. 135; – saadan en vexel, som der vaar imellem Isaac oc den væder. JDV e 6v; udi steden for den (ɔ: bruden) hafuer hand en gammel tandløs kierling sæt, lige som at vexel icke skulle være roff. WD II. 111; – den sneeklædde mark skal jo et vexel giøre for vinter-kiortel hviid en skøn græsgrøn iføre. Hex 170. 2) pengeforretning; som fylder kiist oc skriin, dog bruuger ingen vessel. Hex 136. 3) pengeanvisning; Steph I. 231 b (u. collybus); fra Franckerig haffver faet nogen vexel aff penge (1676). Vaupell, Griffenf. II. aktstk 76 a (jf een wexelbreff. sst. 76 b). Jf ndf. sp b42. Endnu alm. 4) afgift af pengeomsætning? it fult herskaff met mynt, told, vexsel, vect. Hvf III. 566 (= sst. II. 131). Jf hen-, hidv.Vexelbarn, no. forbyttet barn (af underjordiske). M. Jf isl víxlingr, t wechselkind (= balg); skifting 1) ovf.Vexelbo(d), no. vexelkontor; løber fra Christi bord til Pharisæernes vexelboe. Faber, Ligpr o Swane (1732) 49. Jf urteb.Vexelbo(d), no.; omsider tog det til i vexel bood at skaarte. DP 37; – billedlig; hvor værets vexel - boo giør vandet mindr' oc større. Hex 100.Vedselbord, no. bord (sted), hvor der vexles penge; Luk 1923 (1524, 1550, ovf. III. 464 a54); M; omstøtte vetzlebordene. Tdm I. 137; – mensa pro abaco numulariorum, vexel bord. Etym 733; argentaria, et vexel-bord, vexel cantor. NL 44. Jf t wechseltisch. Vesselbrev, no. (sv vexelbref) skriftlig anvisning på penge, vexel; nogen wechssellbreffue oc hanndtschriffter paa pende, hannd er kiøbmennd skyldig (1570). NdM VI. 166; SR II. 482 (III. 401 a34); Etym 1274 (u. symbolum); hans vesselbreff tilbage gaar, hans credit i største fare staar. TkN 33; vedsels-brefve til at udstaa omkaastningen med. ComD § 482 (= t wechselbrieff); AB I. 81 a; – vexelbreve bør saa gyldige at anseeis som de allersterkiste haandskrifter. DL 5 - 14 - 8. Jf brev 1).Vesselbrev, no. – ordning af afvexling; Wiel XII. 538 (ovf. V. 1057 b10, flgd. o. sst. 498 b32).Vesselbænk, no. = vesselbord; det samme guld blev vdgiffuet paa en vesselbenck. PSm g 3; mensa numularia, vedselbenck. MP 123; – argentaria, vexlebenck. Etym 82 (Dict: vexselb.); v Aph I. 779 a). Jf bænk 2). Vexeldaler, no. daler, der af sig selv vender tilbage til første ejer. M.Vexelembed, no. embed, der skifter mellem flere. M.Vexelgang, no. vexelkurs. M.Vexelhandler, no. vexeler. M. Vexelkantor, no. = vedselbord; NL 44 (se vexelbord). Jf kantor 2).Vexelleg, no. ombytning? hermed giør pogen vexel-leeg, et kort hand monne gribe. SortS 39. Mulig tænkes på en bestemt leg med bytning.Vexelløb, no. = vexelgang. M.Vexelmester, no. vexeler; mensarius, vexelmester. Etym 733.Vexelpenge, no. penge, der ere indbetalte for at udbetales efter vexel; vexelpenge, han havde nedsat til Dynkerken, som skulde afgjøres paa vexel paa Spanien (1642). Wulff 204.Vedselseddel, no. = vesselbrev; vedtzel zedel, colybus. Dict; M.Vexelskrift, no. skriftlig forhandling, brevvexling; den vechsell skrifft, som thu skriffuer att haffue begøntt medt en doctor (1593). KhS3 I. 132; M.Vexelvers, no. strid ved gensidig vexlende vers. M.Vedsle, go. (isl víxla, mnt wesselen) 1) bytte; schall een rhinske gylden icke dyrer wedtzles, brugis, uttgiffuis eller indtages (1540). Rsv* IV. 205; vedsler nogen it queg bort for it andet. 3 Msb 2710; mand kand icke vedsle hende (ɔ: visdom) for klenodie aff guld. Job 2817 (1550, 1647); LyschG a 2 (ovf. II. 856 b34); mig stacket een behager, ieg vesler aff oc til. TkA II. 9; – Kv v 604 (ovf. IV. 771 b36). – handle, gøre forretning; huo ellers haffde lyst at vedsle oc handle der om. VdS 224. 2) besørge betalt på et andet sted. M. Jf for-, om-, af-, ind-, opv.Vedsle, go. –; vexler deres magt med stor forundring om. DV IX. 665; da skulde Dragøes navn i alle søekort døe og vexle navnet om. Wiel IV. 15. 3) uvirk. skifte om; verden vexler fage. Wiel X. 443; mulig virk. Jf tilv.Vexlelys, no. skiftende lys; maanens vexle - lys sin fakkel - kreds antender. Wielandt XI. 468.Veslere, no. (sv vexlare) vexeler; argentarius, veslere. CPV (sst. u. mensarius); kuldkaste vetzlerenes bourde. Matt 2112 (1524 og flgd. overs.; 1647: vexlernes, jf Tdm I. 137); effter at de wgudelige kremere, vedzler ere vddreffne. PlSk q 5; vedslere, som vedsle al mynt. HWR 110v i r.; TV 45 (u. trapezita); MP 123 (u. numularius); – mensarius, vexlere. TV 102; Etym 82 (u. argentarius), 828 (u. numularius). Jf penningev.Vedslerebænk, no. = vesselbænk; trapeza, vedslere benck. TV 45.Vedslereskammel, no. = vesselbænk; de toge vare paa deris handel, at de haffde deris vedzlere skamle. Tdm II. 100. Jf skammel 1).Vedsleri, no. 1) bytning, omsætning; forgifftige oc bedragelig vedsleri. HWR 110v; OW* 551 (ovf. IV. 205 a26). 2) = vedselbord; Dict (= argentaria); M.Vexling, no. (sv vexling) omskiftelse; M. Jf for-, om-, indv.Vexling, no. Jf brev- (ovf. II. 6 a42), navne-, udv. Vis mere +