UryggeligUryggelig, to. (sv oryggelig) urokkelig; - Gensv m 3 (ovf. III. 847 a36-37); then wryggelig schriifft veed inthet aff thenne skierssiild. Præd 7 (jf ovf. III. 857 b17). – Som bio.; du, som leffuer i vellyst oc sider saa vryggelige. Jes 478 (Luther: sicher); dejero, suer sandrueligen, vrøggeligen paa noget. Etym 606; Steph II. 388; dette ord kunde vi u-ryggeligen tro. Brochmand, Post I. 717 b; huoreffter alle oc enhuer sig uryggeligen skal haffve at rette. Fdg 28/7 1653 § 1.Urygget, to. (fsv oryggiadher) urokket; - emeden the fempthen mendz dom er vedt magtt oc urriggitth (1546). Rsv I. 95; Etym 782 (u. immotus); da stande de (ɔ: dommene) uryggede (1643). Rsv* IV. 446. Jf rygge 3).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag