UrimesomUrimesom, to. urimelig, ikke stemmende; - beskicke kirckerne effter deris tycke, ihuor wrimesomt det kunde være. Cold a 4v; det vaar dem en wrimesom gierning, at lade pawen saadant see. sst. oo 1, ggg 4 (ovf. IV. 361 a11); Etym 1191 (u. absonus), 1271 (u. absurdus), 1404 (u. inconveniens).Urimesom, to.; der kand ingen ting saa groffve oc urimesomt føris paa banen. Ciegler 353.Urim(e)t, to. = urimesom; at saadan en person noget urijmt eller fortrædeligt kunde foretage. Urfé VIII. 42. – Som bio.; SP c 5v (ovf. III. 511 a43). Jf t ungereimt; rime 2) ovf.Urimvis, bio. i ubunden stil (på prosa); ieg kunde vel min pen riimviis oc u-riimviis røre. Hex fort f 4v. Jf rimvis. Vis mere +