UrenagtigUrenagtig, to. uren; ingen bolere eller wrenafftig. Ef 55 (1524; CP: wrenlig; 1550: wren).Urene, go. (mnt unreinen) gøre uren, besmitte; ved den maa hand wrene sig. 3 Msb 213 (1550; 1607: besmitte sig); de skulle icke gaa til nogen død oc besmitte dem, foruden til fader oc moder, offuer dem mue de wrene dem. Ez 4425; med deris lærdoms drek u-reener aabenbare. Hex 234. Jf foru.Urenige, go. (mnt unreinigen) = urene; der som samme quinde er oc icke wreniget, men er reen. 4 Msb 528 (T); han skal icke wrenige seg paa sijn fader eller moder, om de end døde. sst. 67, 9 (T); urenige noget skibs-redskab (1611). DM I. 215; det klare (vand) ad ureeniges, hvad gafner det. ComD § 71.Urenighed, no. urenhed; ko(!)dzsens wrennighed afflegges. 1 Pet 321 (1524; CP og 1550: wrenlighed; 1607: wreenhed); 2 Pet 213; vreinighed. Ef 419 (1524); møgett andett hoffmod, skalched oc wreenighed. PE 403; T 275; afflegger all vrenighed. TSd 39 (= Jak 121; 1524: wurenighed; CP og 1550: wrenlighed); TVd 184 (ovf. III. 868 b48); ieg haffuer inted taget der aff i min wrenighed. 5 Msb 2614 (1550; ÆB: wrænligheth: 1607: wreenhed); 3 Msb 720.Urenleven(de), to. usædelig; den swaare dom, scrifften giffuer offuer alle vreenleffuende. TVd 105, 184v (ovf. III. 868 b5). Jf isl úhreinlífi ɔ: usædeligt liv; renlivenhed ovf.Urenlig, to. (isl úhreinligr) uren; onde tancker, vrenlige ord oc dødelige synder. CP II. 348; alle vaare gerninger ere wrenlige for Gud. CP IV. 34321; vandre effter kødet i wrenlig begering. 2 Pet 210. Jf renlig.Urenlig, to. – Som bio. på en uren måde; HKv 7624 (ovf. III. 866 b6); Etym 1016 (u. impure).Urenlighed, no. (fsv orenlikhet) = urenighed; Matt 2327 (ovf. III. 886 a3); HemmE 179 (ovf. III. 885 b48-49); Gud vil icke, at de skulle ære hannem, som ere i wrenlighed. Test k 8v. Se også ovf. l a38. Jf renligh.Urenlighed, no.; HS 16826 (ovf. IV. 922 a9). – skarn; icke bilis eller anden wreenlighed. AlbL* 77; (1687). KD VII. 201 (ovf. V. 536 a5).Ure[ø]nsel [-sle], no. skarn, smuds; - Br 5818 (ovf. II. 288 b23); AM 187 3911 (ovf. IV. 26 b17); Luc 32 (ovf. I. 45 a u. ales); enghen vrensel er ynnen tek. KhS I. 455; vor ter sa meghen vrenslæ met sadannæ ormæ. MR 3312; (1443). KD I. 173 (ovf. I. 103 b u. barlast), 174 (ovf. IV. 192 b20); er noger swo vqwemm, at hann giør vrenslæ vdi lagens gardt (1512). KD II. 196, 200; (1577). DM3 II. 221 (ovf. IV. 208 b46); oprenser dynd oc v-rensell af haffnen (1622). KD II. 683, 698 (ovf. IV. 666 a43), 754; V. 675 (ovf. III. 195 b23); (1680). KD VI. 731 (ovf. IV. 362 b23); – Br 5829 (ovf. II. 774 a22). Jf ovf. III. 576 b4 ff.Urenselse, no. = urensel; (1620). KD II. 622 (ovf. III. 768 a50-51).