UnderUnder [vunder], no. 1) (isl undr, mnt wunder) vidunder, underlig hændelse, undergærning; - ieg er for mange som eett wnder. Ps 717 (FV); – det er en Guds vnder, at det euangelium kunde bliffue ved mact. Cold fort a 3; er det ingen under. BT* e 1v; – dette wor Joseph oc Marie ett stort wunder. TVd 67v, 85; – try bleve giord' af tu; hvo hørde vunder slig? PSB 152; AB I. 239 b (ovf. III. 457 a3); – vi saadan vunder høre maa. DrH g 2v; du skalt see vunder, om du dricker her aff 3 eller 4 morgener. ålbL* 163; det udvalde Guds redskab oc vunder, apostel s. Poffvel. ArøbT 53. – flt. ; HS 1105 (ovf. IV. 352 b25); ath ieg kan tale om dine store vnder. Ps 11927 (CP); – vunder. sst. v 18; the wunder, huilke hand giorde. Matt 217 (1524, CP: vnder); haffuer Gud med større euentyr oc wunder førd eders naades maiestat till samme høyhed. TVd a 3; Hvf II. 226 (ovf. IV. 71 a31). 2) (fsv under) forundring; - T 97 (ovf. I. 647 a5); saa at alle herrer stort vnder finge, at Mickel sin snack saa kunde fram bringe. HWR 81; mange saae paa hannem aff stort vnder. VdS 238; – er det vist i sige fram, da haffuer ingen vnder, at ieg er gram. HWR 133; hans hierte bleff saa foruent oc klemt, at høuitzmendene bare stor vnder der paa. Heg 176; – al verden deraf maae Danmarks mact med under høre. Hex fort f 4v; – gronde her saa diybelig paa, at det giffuer dennom saa stort wunder. TVd 67v; det giffr mig vunder stoert. SkR bbbb 3v; giffuer det mig end vunder oc kommer mig selsomt for. SkH d 1-d 1v. Overvejende ik. i Nord og T (jf Grimm G III. 510); men rundtom findes afvigelser, i T hank., jf Sanders, Wb; i sv ingen u. (jf nuv. dsk talespr.), i N hunk.Under, no. 2) – ingen u. (sv intet under) ɔ: ikke underligt; det er ingen vnder, efterdi denne konge hafver haft saa stor rjgdom. Ciegler 93; se ovf. IV. 650 b22. – sige u. (t wunder sagen) ɔ: tale med forundring om; skall siige wnner, huor wre de er der for. Wad II. 47. Jf sjø-, vidu.Vunderbarn, no. (sv underbarn) underfuldt barn; o vunder-barn aff guddoms krafft. KPs 114.Underfærd, no. underlig færd; indbildet nu som før ved slig en under-færd, at skiønhed med forstand var ey een bønne værd. DP 33.Underløst, bio. uden mærkværdighed, ligefrem, med lethed; vnderløst tha giorde han soa. RD II. 144 (= vthen last. RD I. 17; sv vnderlöst. Iv lejonr v 486).Undernet, no. (t wundernetz) net af årer i hjærnen (hos dyr med sænket hoved for at hindre blodtilstrømning). M. Jf Nemn II. 1142: rete mirabile.Vundersjun, no. (isl undrsjón) underfuldt syn; o vundersyvn! hvis lige før aldrig solen saae. KPs 44. Jf sjun.Undertal, no. underfuldt stort tal; vise der Guds giernings vunder-tall. DV VIII. 608.(V)undertegn, no. (fsv understekn) under som varsel; ovf. IV. 339 a54; – store og mageløse under-tegn. Bang, Taler o. Aftensangstexter 914. Jf VSO og MbO.(V)undertegn, no.; – naar mand seer sørgelige vndertegen paa nyfødde børn. HemmE 289. Vunderværk, no. (sv underverk) underværk; stoore Gud jeg maa dit vunder-verk først kiende. KSB a 2v; et vunderverch ieg maa fortreffelig beskue (1685). DS2 VI. 228; Guds vunder-verk at ære. KPs 656; see, hvor det vunder-verck og konge-værdig sæde mood skyen skyder op. Diderichsøn a 3. Vunderværk, no.; – svalens under - verck. Hex 201 i r; Guds engle i det underverk begierer ind at kige. KPs 551; at underverket blef ey her imod for vøyt. Wiel XII. 535.(V)underbarlig, to. (t wunderbarlich) forunderlig, vidunderlig; som ere gandske wunderbarlige i skickelse oc skabning. SkM 2; SkM fort b 3v (ovf. IV. 414 a31). – Som bio. (sv underbarligen); det underbarlig skal formeeris. Brochmand, Post I. 430 b.(V)underlig, to. (isl undrligr, mnt wunderlik) 1) = (v)underbarlig; Rkr g 2v (ovf. IV. 450 a46); vthen i foor seet tegen oc wnderlige gerninge. Joh 448 (1524, 1550, 1647); tacke Gud for hans store vnderlige gerninger. CP IV. 11820; – alle wonderlige ting, i wannet fare. Dommed a 2v; S tug til at gøre wunderlig tegen. ApG 68 (1524; CP: vnderlige); det samme wor huer mand saare wunderligt. TVd 21v, 67v; alle falske skelmske stycker at opregne er wunderligt. HelvM I. 137. – ualmindelig; HWR 98 (ovf. III. 745 b2). 2) forundret; om saadan byløb vaar folck meget vnderlige. Hvf VII. 4. Jf n undarleg. – Som bio.; thæt helær underlekæ wæl. AM 187 5511; saa wynderligæ meg thz totthæ. Rkr k 2v; – hwor wunderligen Gud wil skicke seg her med. TVd 68.(V)underlig, to. 1); man maa jo forvente mere underligt. GFK 56. 2); jeg vorder vndherlig, tha ieg hører so manne ærlige vnder. HS 16523. – Som bio., se vunderlig; Etym 750 (u. mirabiliter).Underls, no. = under 2); thæt worder til underls offuer all værelden. HKv 210. Jf forundrelse.Undersom, to. (fsv undersamber) vidunderlig; selsomt holdes for under-somt. PSO I. 376.(V)undre, go. (isl undra) 1) undre sig over, beundre; – a) med gst.; oc forthy hwar for thu vnner ey thet ene, skal thu ey vnner thet annet. HS 1548 (= l miraris. udg 1724 280); jeg wndrer, hwij thet banner ær nw her. RD III. 2515-16, III. 15815 (= vnder. CP V. 1919, 10732); PL** I. nr 932 (ovf. III. 745 a10); ath vndre, miror. SmdH 11v (Etym 749 og Steph II. 890: vndrer paa); vndrede de storlige, at hun vaar saa deylig. Judit 108; undrer jeg, at ey de hyckelske vidne bleff oc slagne. GHD I. 59; – ieg vundrer, alt ieg vundre maa. Rch 66. – b) med fho.; hand vndrede for, att ieg torde holde saa smucke piger. Jm 25; – undre han ikke over mit svar (1744). KhS4 II. 130, 131; – CP V. 20616 (ovf. III. 28 a22); vndrede hand meget der paa. 1 Makk 1532; Luk 422 (ovf. II. 823 a38); ieg vndrer der paa. PlH c 1v; – Luk 2026 (1524, ovf. IV. 340 b23; CP: vndrede). 2) volde forundring, undre; RD II. 187 (ovf. IV. 551 b40); lader eder icke wondre, at i prøffues aff ilden. 1 Pet 412 (1524); at ieg er sorgfuld mig vundrer stort. ArctV f 4; mig vundrer storlig, at du kand bliffue i hus hos den slæmme aand. DrH c 3v. – lf. i samme bet.; det undris røfverne ad ham behager vel at føris fangen bort. TkH 39; – mig undredes, at de torde bruge saadan en viis mund. Pol Kandest A 5, S 5. Jf foru.(V)undre, go. 1) – b) u. på ɔ: beundre; alle the, som godhe ware, vndrethe paa hannum oc ælskethe hannum. GkS 106. 2) – u. sig (mnt sik wunderen) i nuv. bet.; Slange 210 (ovf. I. 740 a13). Jf udu.Underborg, no. labyrint; saadaa(!)ne labyrinter eller vunderborg haffuer veret fire. HelvP 1622 b 2. – den anden labyrint eller vnderborg. Ciegler 265, 264. Underfuld, to. (sv underfull) i nuv. bet.; KPs 134 (ovf. V. 541 a32).Underfuldelige, bio. underfuldt; huilken then viin classæ baar, ther allæ æræ aff vnderfullælige quecht. T 553 96-96v.Underkraft, no. (t wunderkraft) underfuld k.; betonies underkraft. Hex nn 1v. Underorm, no. underfuld orm (ɔ: silkeo.); (1510). DM III. 174 (ovf. V. 879 b49). Vunderspil, no. (t wunderspiel) pragtfuldt syn; der findis til Rom mangt' vunderspil, hin mectig pallatzer. LyschC a 1. Underværdig, to. (t wunderwürdig) beundringsværdig; DP 35 (ovf. V. 474 b42). Vundervævet, to. underfuldt vævet; saa axler kierlighed sin vunder vevet kaabe. Schand e 3v.Underlighed, no. (sv underlighet) underfuldhed (underkraft); ther ssom Guds besynderlig naadhe oc vndherlighedt haffuer icke naturen hindredt. LthÆ b 3v; Etym 749 (u. mirabilitas). – noget sælsomt; VdV II. nr 1 (ovf. I. 694 b54). Undrelse, se foru.Undring, no. forundring; seer med undrings øye sin elskovs hvide soel til afskyes mørk at bøye. DP 18. Jf foru. Vis mere +