UgleUgle [ug(e)l], no. hunk. (∾ isl ugla)
1) som fuglenavn i nuv. bet.; uglen ... hun skjuler sig under eg og bøg. DgF III. 652 b, 669 a; giffuer vglen en glad oc lystig sang fra sig, da wenter hun tørwæir. Flemløs § 44; uglen, om dagen bliid, mørket da hende føden maae gifve. Hex 23; ugelen, paa dette brøllup hun oc kommer for en dag. TkB 50; alde fugle hade uglen, hun er dog deres død. PSO I. 173; – hin vgel sidder i mørck, om natten flyffver hand ud paa luur, liuset kand hand ey lide. Rch 354-5. Gennemgående hunk. i Nord og T. Efter GrimmW: eule er ordet opr. betegn. for hunfuglen. – han min spaadom undertraade, blev omvendt ret til en ugl. Rothe, Griffenf II. 168 (jf frgd. o. ovf. II. 233 a17-19). – udyr, utyske; HWR 102v (ovf. IV. 542 b10 = beren. Schröders udg v 2329).
2) redskab til fuglefangst; med et garn oc med en liden strick, med en ugel paa en kryck' at pick' fangis diur oc fuglen. TkN 37-38.
3) klods, der som straf lænkedes til mennesker (især skoledrenge); stipes ligneus, quem servi sontes alligati trahebant cuique vincti insidebant, block, vgle. Etym 185 (u. codex); givet for en ugle at hugge til skolen og for lænken at forbedre 14 ß (1632). KhS3 III. 14; KV a 2 i r. (ovf. IV. 11 a47); ugle kaldes en klods i skolerne, som skølerne (ovf. III. 810 a3) sættes i til straf. M. Jf nat-, sol-, stenu.Ugle, no.
1) – hank.; der uglen hørte saadan leeg, saa snart hand sig af tinget sneeg. KragR a 6v.
3); jf pave 3). – Jf horn-, kat-, kirkeu.Uglebonde, no. hanugle; HWR 107 (ovf. I. 311 b u. bygge 2) = nt schufut. Schröders udg v 2449). Jf ovf. l4.Uglebør, no. vind ledsaget af ugleskrig? wglæ bør formener man at wære til skijbs før. PL** I. nr 658. Efter M: uvejr. Jf Thiele III. nr 76, 590. PL** II. 265 antages ordet forvansket?Uglelænke, no. lænke til en ugle (bet. 3)); i smidien først two gangspore, item een wgle-lencke (1509). DM II. 148. Ugleset, to. bragt fra samling, forstyrret; larvatus, galen eller vild, ugleseet, som et spøgelse har faaet magt med, som der er ondt hos. NL 715, 821 (ovf. III. 426 a48); Werner, Clavis III. 535; M. Jf: vetteseet af en ugle. PSO II. 95; MbD 628. I Salling er æ ul = djævelen, er dette oprindelsen til bet.? Jf ulveset.Ugleset, to. – til ul (l45) jf ovf. IV. 641 a36. – Jf FoT.Ugleslægt, no. ik. i nuv. bet.; sky ugle oc aftenbacke slected. Hex 20 i r. Jf ovf. III. 901 b4.U(ge)lspe(ge)l, no. (mnt ulenspegel, egenn.) uglspil, nar; wnyttige bøger som vlspill oc deslige (1638). RdKl III. 268; anden fabelverck, vlspill. sst.; en Klavs nar, ugelspegel. PSO I. 56 (sst. 590 b forkl: en grov, dog listig gek). Til sidste del jf spegelfægter (-fægtning) = spilf. – Jf GrimmW og Wander, Sprichw.-lex: eulenspiegel.Ugelspegel, no.; – siden bliffver vgelspeyl oc dennem giør til aber. Ciegler g 1v. Ugleværk, no. uanstændig (usædelig) gærning; - DS III. 226 (ovf. II. 201 b43).Uglesang, no. ugleskrig; far dieffuelen lenger frem met sin forderffuelige vgle sang. Tdm I. 34v.Ugleskrig, no. i nuv. bet.; der forskiel er paa ugle-skrig og nattergalens stemme. Reenb I. 222.Ugleøje, no. (t eulenauge) øje, der ser om natten; Etym 824 (= nocturni oculi).