UgeUge, no. (isl vika, fsv vika og uka) i nuv. bet.; 1 Msb 2927 (ÆB, ovf. II. 242 a23); mit i vgen skal offeret afflade. Dan 927 (1550, 1647); MP 226 (u. hebdomas); Etym 1149 (u. septenarius); Steph I. 34 a. – flt.; HT V. 541 (ovf. IV. 249 a50); tw skal gøre wghenes høktidh. 2 Msb 3422 (ÆB); vghenæ fulkommedhe. 4 Msb 2826 (ÆB; 1550: vger); – syw wghær fra thæn dagh. 5 Msb 169 (ÆB og flgd. overs.); PG 174. 2) (med tilføjet søs) sømil; - en halff ugesøes eller heel ude y søen. Rsv* IV. 64; der de hagde rod ved tho wge søess. Joh 619 (CP); meere end 60 mile eller ugesøes. DM VI. 314, 323; I. 116; vaar frusit to vge søes vden for haffnen. Hvf IX. x 3v; (1604). DS2 II. 267; – samme schib talde de med en threi wgsøes herfra (1646). NdM II. 306; den bygning var saa høy, at mand kunde hafve skjn der fra udi hafvet, ofver de fiorten vg søes. WE dedik b 2; til byen med store skibe icke meget nermer end 1 fierring-ug-søes kand tilleggis. Bernts I. 58, 68; en by, som ligger 4 ugsøes fra Neugart. RFII 411; – paa en 2. vger søes her ner landit (1564). DM III. 218; (1578). NdM I. 23; forneffnde land (ɔ: Gotland) ligger 14 vger søes fra Østre Gylland oc fra Dantzig 30 vger søis. Hvf VIII. 102; – indfrosne udi havet 3 »vegis søs« fra landet (1535). DS I. 54; – sexti væg søes sønden for. LyschG (1726) 98; som i goer seylede aff 12 vegge søes for hen (1622). DS2 VI. 33; tu hundrede veg søes oc tj den længde gifver. Hex 96. Jf dimmel-, knub-, mos-, skrub-, skulke-, ta[e]mperuge.Ugedagsarbed, no. arbejde (især af fæstere) på herregården - (visse dage om ugen); at de som vgedags tienere paa dagligt vgedags arbeed kunde være tilstæde. Bernts II. 157. Jf ugeærvede og arbede.Ugedagsbolsmand, no. fæster (af en mindre jordlod), der gjorde ugedagsarbejde; 11 ugedags boelsmænd. Suhm II. 3. 100; 4 ugedagsbolsmænd. sst. 107. Da prøvestedet er fra en overs., er der ikke sikkerhed for ordets brug på grundskriftets tid. – Jf: bønder, boelmend, gaardmend (1544). ChrIII Hist suppl 236 (jf Jacobsen, Dsk Skattevæsen 48); FeilbO: bolsmand 2); bol 2) ovf.Ugedagsbonde, no. bonde, der gjorde ugedagsarbejde; vi saadant JM og ugedagsbønderne imellem forhandlet haver (1578). NdM II. 157; hun hollder hindis ugedags-bønder friie for schat (1586). Rsv IV. 95; saavel ugedagsbønder som andre at udgive nogen korn (1627). DM3 IV. 69; naar der uaar icke saa mange vggedagss bønder frii (ɔ: for skat). ChrIV* II. 191.Ugedagsbondegård, no. gård, af hvilken der gøres ugedagsarbejde; at aff hver saadan vgedags bøndergaarde haffvis et eller fleere bud til hoffve paa arbeed. Bernts II. 156.Ugedagsdreng, no. ugift, der gjorde ugedagsarbejde (på grund af agerbrug); 9 ugedags-drenge for halv løn. Suhm II. 3. 109. Jf l26; dreng 1).Ugedagsfæster, no. fæster, der gjorde ugedagsarbejde; 8 ugedags fæster. Suhm II. 3. 108. Jf l26. Ugedagsgadehusmand, no. gadehusmand (ovf. II. 2 b10), der gjorde ugedagsarbejde; 21 ugedags gadehuusmænd. Suhm II. 3. 100, 108. Jf sp a26. Ugedagsgærning, no. = ugedagsarbed; haffver verritt hans uggedagsmend och giordtt uggedagsgierning tiil Villestrup (1572). Rsv III. 168. Jf ovf. II. 115 b31.Ugedagsinderst, no. indsidder, der gjorde ugedagsarbejde; 87 ugedags inderster. Suhm II. 3. 100, 101. Jf sp a26; inde(r)st.Ugedagskost, no. tilmålte fødemidler; Dict (= demensum septenarium). Mon ikke fejl for ugekost, jf sv veckokost; ugekost. vAph I. 748 b? Demensum gengives alm. v. månedskost, jf MP 65; ovf. III. 170 b15.Ugedagsmand, no. = ugedagsbonde; (1526). NdM I. 213 (ovf. II. 109 a52); V. 20; wgedage mend. sst. 21; gordtsedher och wgedagsmennd, som boer forr gode mendz gordhe (1526). NdM V. 111; de daglige ugedagsmænd, som høre der til slottet (1567). NyS I. 376; (1572). Rsv III. 168 (ovf. l6); ieg wor ssaa wssell ind bunde, ther tiill ind fattiig wge dags mandtt. Kv v 2981.Ugedagspurker, no. = ugedagsbonde; PSO II. 94 (ovf. III. 530 a34).Ugedagssvend, no. = ugedagsdreng; 46 ugedags svenne og gaardsiddere. Suhm II. 3. 83. Jf sp a26; svend 2).Ugedagstjener, no. = ugedagsfæster; at adelens ugedagstienere skulle være vagtfri (1612). NdM II. 175; hand er icke en wgedags tiener oc dugsvend. M. Hvid, Guds Ord til de Rige a 6; vgedags tienere oc fra den øffuerste til den nederste att contribuere dertil (1654). DM3 IV. 276; vgedags tienere, det ere de, som udi sognet nest under saadanne slotte oc herregaarde ere liggende. Bernts II. 15, 156. Jf tjener(e) 5). Ugepurke(r), no. = ugedagsbonde; PSO II. 94 (ovf. III. 530 a36); – ugepurke. M. (= colonus operarius). Ugeseddel, no. (t wochenzettel) liste over forbruget i en uge; den vggeseddell, som aff offuerskencken er yndleffuerid, epthersom vdspiisningen skeer. ChrIV* III. 102.Ugeseddel, no.; vge seddelerne af wiinkielderen (1670). GhA II. 193 (jf ovf. II. 709 a20 f).Ugeværk, no. arbejde for en uge. M.Ugeærved, no. = ugedagsarbed; uge ervedt PM gjorde til Kjerstrup (1445). KhS4 II. 276. Jf ærved(e). Ugelig, to. i nuv. bet.; forskreffne maaneds eller ugelig victualiæ. Bernts IV. 576; dagelig og ugelig sange-chor (1688). Psd I. 498. Hos M som bio. Tildels genoptaget efter længe at have været fortrængt af fortysket: ugentlig. Vis mere +