UdueligUduelig, to.
1) (sv oduglig) uskik- ket, ubrugelig; vduelige til alle gode gerninger. Tit 116 (1524, 1550); det vil icke aleniste gøre vor handel wduelig. ApG 1927; slig forderffuede oc wduelige vare. HWR 265v; gamble udullige peninge (1557). Rsv II. 182; (1627). DS VI. 371 (ovf. I. 569 a l6 f. n.). – kraftesløs, værdiløs; ere swodane met alle andre vore gerninger wdwelige wdj Gwdz ansigt. Gensv n 4v; skal fordi baade affløssning oc daaben vere wdulige oc intet gielde. Tdm I. 88v. – havende tabt retten til at sagsøge, æreløs; epttherthi at PH vor uduelig, saa hand icke maa gaae i retthergang mett nogen erlig mand (1572). Rsv III. 151; jf: PH att verre ugildtt och saadan en mandtt, som hand PB tillaugdtt haffuer. sst. 149.
2) dårlig; hannd thallitt thill liidenn K saa mangtt itth udueligtt ordt. DgF IV. 138 b (= udydellig. sst. 140 a). Jf unyttig. – Jf du(g)elig.Uduelig, to.
1); – S vor wdugelig til att regere. Carion, Cronica v Turson 103.Udygtig, to. (mnt unduchtich) = uduelig 1); et got træ, der er tagen op aff en fructbar iord oc forflyt hen i en anden vdøgtig sted. SkP 111; (1645). Or* II. 191; gamble och nye w-døchtige schibe ... enten noget gammelt och w-døchtigt derfra schall tagis (1652). Bruun A 385, 409 (ovf. III. 890 b12); oordene forvendes og, naar de stode vel, blive med udygtige omskiftede. PSB 127; (1664). KhS III. 244; udi det gamle findis meget ubrugeligt oc udyctigt. Gerner, Orthographia 14; (1687). LA 283 (ovf. III. 751 b3); ingen u-døchtig vrinsk hest, skabet bæster maae paa felleden tilstedes. Uld § 18. – ugyldig, utilfredsstillende; skulle samme breffue actis kraffteszløse oc udyctige nogen til betalning at forbinde (1643). Rsv* IV. 478; øfrigheden bør icke nøyis med det, som udyctigt er. GHD II. 205; endda en udygtigere undskyldning er denne, som C foregiver. BrunsmK 178; tvende andre udyctige aarsager til den ny stils paaske-regning. sst. 181. Jf dugtig.Udygtig, to.; – s. 598 a38 = Bjerge og Søegaard, Vider I. 188; jf utøgtig.Udugtighed, no. ubrugelighed, ringhed; deris flintebøssers udugtighed. SR II. 479. Jf: til intet er tienlig huercken i sin valor eller ductighed. SkR mm 1v. Udugtighed, no. – ofver priisen oc bem[elte] vares udyctighed sig at beklage. Fdg 27/11 1669. – efter nuv. brug; for sin wdyctighed affsettis. Fdg 7/4 1619; Fdg 10/1 1668 § 3 (ovf. V. 331 a20); Pros 576 (ovf. IV. 561 a48).Uduelighed, no. (sv oduglighet) udygtighed; Msb v T fort (b) 1 (ovf. IV. 736 b49); for hans wdueligheds skyld miste regimentet. Carion, Cronica v Linued 13; kand bevises nogen skade for styremandens uduelighed at vere sket. SR II. 59 (jf ovf. IV. 608 a51); aff hans egen forsømmelse oc wduelighed foraarsagit. Fdg 7/4 1619.