TvivlTvi(v)l, no. (fsv tvifl, mnt twivel) 1) i nuv. bet.; – ik.; altiidh haffde Moyses et tyffuel oc eth spørsmaall. Kemp 1467; – findis twiffll udi noger maade, tha skulle sandemend therom skillie (1558). Rsv* IV. 265; non est dubium, det er icke tuiffl. Etym 332; – icke giorde sancte Hanss dette for noget twil skyld. CP I. 36; bliffue altid i tuil, om Gud vil bønhøre dem eller ey. TdmU c 8; tro stadelige vden tuil. PlSk k 2v; bar greffue A it stort tuiffl der om. Hvf IV. 491 (mulig i bet 2)); er intet tuil, at tiden vil io giffue forandringer. Lysch 571; det giver tvil. GE 42. – fk.; haffuer kiøbmanden ther nogen twiell paa. Rsv* IV. 127; Heg 7; syndfloden, i huilcken ingen tuil er, dieflen hafuer jo spøget. JDM e 7; en deel folk, som bar stor tvil om alt dette verk. Beretn 31. – stille i t., se ovf. IV. 117 a49-50. – uden (al(t)) t. ɔ: sikkert; allæ rættæ stenæ hauæ therræ dygh utæn twiuæl, thær bokæn syghær. HH 133; vden tuil han vist i Himmerig gaar. HWR 27v; Gud haffuer hafft vden tuil mange vdualde vnder paffuedomet. VdS fort 9; – vten tweuel hafde thet sømmet thek at gøre thet lættere. HS 2421; – vden allt twywell (1527). NdM V. 216; – tuiler intet paa, at kong. maytt. io deris personer ved frihed acter at holde vden all tuil. Hvf VIII. 245. Endnu alm. I Mnt. ik. og hank. 2) formodning; en deel af præsterne kom og selv udi tvil, at det var enten nogen naturlig sygdom eller og selvgiort verk. Beretn 31. Jf mist. Tvi(v)l, no. 1) – føre udi t., se ovf. V. 340 a11. – stå i t., se sst. 989 a51. Jf fort.Tvivlførende, to. utydelig, tvivlsom; giffver een vanskelig udtale saa oc tvifflførende stil. Gerner, Orthogr 102.Tvivlhuet, to. tvivlende. M. Jf rædhuet.Tvivlmod, no. (mnt twivelmot) tvivlende sind; hwem ær theth twewelmoth, at j snødestæ tænkæ? ÆB 2 Msb 1010 (Vulg: cui dubium est); – theth ær enghen twyffvelmoth, atj syndæskullænde amoth herræn. ÆB 4 Msb 3223 (Vulg: nulli dubium est); wthæn noghit twifwælmoth. ÆB Ruth 313 (Vulg: absque ulla dubitatione); alth thz, han talær, thz wordher wthen alt twywælmoth. ÆB 1 Sam 96; – jf: thet i swadant thwiuelmot stander (1441). Jahn 520 (n); mod ovf. III. 115 a.Tvivlmodig, to. (t zweifelmütig) tvivlende. M. Tvivlmodighed, no. = tvivlmod. M.Tvi(v)lsmål, no. (sv tvifvelsmål) tvivl; hvo i tvilf(!)s-maal staaer, at urter somme tiide jo Charon skadet haer. Hex 126; aff alders findis at haffue værit i brug uden tuiflsmal oc modsigelse (1643). Rsv* IV. 392; – den tuilsmaal er ingen synd. PlSk k 2v; i tviilsmaal udvæl det mildeste. PSO I. 457; opvække tvilsmaal om de virkelige vidunder. Holb, Epistl. v. Bruun I. 142. Endnu brugeligt. Jf mål 6) (ovf. III. 167 b).Tvi(v)lrådig, to. 1) i nuv. bet.; dubius, de homine, qui de re dubia incertus est, tuifflsom, tuifflraadig. Etym 332; at vi ey (staaende imellem dig oc verden) skall være i vallet tvifflraadige. GHD II. 289; – folck, som ere twyll raadige aff indbwndne wilkaar. ErU d 1; kommer Theodidactus den arme twilraadige Christiano til hielp. Huberinus 68v; Est 315 (1550; 1647 i r.: tuiflr.); en tuilraadig oc mistrøstig samuittighed. TdmU i 7v; HWR 154; it wstadigt tuilraadigt hierte. Tdm II. 112v; VdS 8; kunde giøre deris hierter tuilradige. JDM e 6v; bleff krigs-øfversten tvilraadig. RFII 198. 2) usikker, tvivlsom; flittig bespørge om alt, huis som tuiflraadigt kunde være (1643). Rsv* IV. 370; ere de (ɔ: orakelsvar) tvifflraadige oc kand udtolckis i tvende meeninger. GH 150; dersom noget tuifflraadigt eller oc noget andet, huor paa sig nogen støde kunde, forefalder. Pros fort b 7; giøre tviflraadigt troverdigt. Gerner, Orthogr 16; hvad de fem mend meente med denne formaning, er tviflraadigt. GHD II. 277; – jeg staaer som Hercules paa en tvilraadig vey. Melampe A 2, S 6. Jf Afskr 66.Tvi(v)lrådighed, no. i nuv. bet.; hæsitatio, tuifflraadighed, tuilelse. Etym 551. – usikkerhed, uvished; hermed forekommis adskillig tvifflraadighed i skriffningen. Gerner, Orthogr 93; er det en vildfarelse oc giver tvilraadighed. GE 37; det er en stor tvilraadighed at stride med sin ligemand. GHD II. 452.Tvilsag, no. tvivlsom sag; samme thuiffuel-sag till herritzting igen forwist (1590). Rsv IV. 165; – skelne vdi tuil sager met eed. VdS 326; alle tuilsager døme. Rerav, FrII f 7v.Tvilagtelige, bio. usikkert; fluctuatim, twilactelige. CPV. Tvilagtelige, bio. Jf ut.Tvi(v)lagtig, to. (sv tvifvelaktig, mnt twivelaftich) 1) tvivlende, tvivlrådig; vishiet om the thing, ther man førræ var thwiffuelactigh om. NdM VI. 196; the er mystrøstig och twifflactig paa Gwdz gode willie. Disp 82v; – Thomess, som sigiss at vere twillactig. CP II. 17 (= Joh 2024, Vulg: didymus, jf Dief: didimus ɔ: zweyfeler), 19; der er nogre, som giorde eder twilactige. Gal 17 (CP); hand bleff tuilactig, huad hand vilde giøre. VdP 150. 2) usikker, omtvistet; effterdi det er en tuiffuelactig handel at sige om, er det best, her om intet at skriffue foruist. Hvf I. 157; Bernts II. 58; (1656). DS III. 216; de tilkommende ting ere noget u-visse oc tviflactige. BT I. 48; baade testamenters skrifter, saa vel af de tvifvelactige, som wtviflactige bøgger. ComD § 631; – ambiguus, twyllactig. CPV; (1539). Rsv II. 98; forlade sig til de ting, som er tuilactige. HWR 51 (= nt vp twiuelhafftige dinck. udg 1549 46); saafremt nogen sager kunde sig tildrage, som tvilagtige ere (1615). NdM II. 165; hand bliffuer vel frj for mange tuilactige meninger. Kemp* 57; nogle ere tviilagtige og af dubbelt meening. PSO I. b 5. Jf ut.Tvi(v)lagtighed, no. (sv tvifvelaktighet, mnt twivelachticheit) tvivl, uvished; suspensio animi, ophold, tuifflactighedt. Etym 911; – CP II. 19; for thuilactighets skyldtt tiltrode I T fiire gode mendt, att the skulle haffue fuldtt magtt att grandske (1539). Rsv II. 89; den skendelige vantro oc tuilactighed. TdmU q 8v-r 1; ieg skal imodstaa min naturlige tuilactiched. Tdm I. 29v; betage mig aff mit hierte ald tuilactighed. JDV g 9; efftersom ordene liuder foruden all tvilagtighed. RFII 295.Tvivlagtighed, no. Jf ut.Tvi(v)le, go. (fsv tvifla, mnt twivelen) 1) i nuv. bet.; være i tvivl; thuiffles therpaa, ath nødhweriæ er. Rsv* V. 23-34; (1533). sst. IV. 147; twiffle seg inthet der paa, hwor simpelt det lader til siune, att det er ey aff Guds macht. 5 Msb ved Tausen fort a 3v (til den dobbelte nægtelse jf ovf. II. 381 a34 ff); tuifle paa Guds hielp oc stole paa menniskens hielp. TVd 213v; dubito, er tuifflraadig, tuiffler. Etym 332; – naar du seer nogen høfferdig, da twill icke der paa, ath han ey er dieffuelenss barn. CP II. 53 (jf ovf. l9); Rsv* IV. 126; CP V. 40214-15; thu twyler oppaa, att the ere lowlige eller ey. ErU d 1; tuile paa Guds naade. PlSk k 2v; hvor paa nu ey maa tvjlis. GH 58. – med gst. tvivle om; Huberinus fort a 5 (ovf. IV. 372 b50); wi tuilede icke, at legeme oc siel skulde komme tilsammen igen. TdmU d 7v; wij thuiffler, att thett jo anderledis schulle sig haffue om hannom (1585). NdM I. 140; tuiler du, at Sathan er ond. Mariager n 2v. – upers. (også i Fsv og Mnt); mig twil en nw. CP I. 101; tuill mig fast paa, at hand hør dig sielffuer till. CP V. 40213; huelckett oss enthet wpaa twyller (1533). NdM II. 244; tuiller meg inthet ther paa, at han ioo fanger en god framgang (1540). NdM III. 54. – have mistillid til; hand tuilede intet paa sielandsfarene. VdS 368; er herberget slemt, da tviles om verten. PSO I. 166. 2) formode; thwiffledh i sit hierte fast, ath thet skulde worde them til brast. RD II. 9; thuiller ieg iche heller paa, att hand skall forsøme seg y huis maade, som handt kandt kome till gaffnn och beste vdj nogenn maader (1596). FrTB 30; ieg tvifler icke, nogen skulle være u-vitterligt. RFII 399, 463. Jf for-, mis-, om-, påt; utvivlende. Tvilelig, to. (mnt twivelik) tvivlsom. M. Jf utvivlig, upåt.Tvilelig, to.; 5 Msb 178 (ovf. IV. 739 a12).Tvilelse, no. = tvi(v)lrådighed. Etym 551 (se ovf. 493 b53); M. Jf for-, mist.Tvi(v)lsom, to. = tvi(v)lagtig 2); anceps, tuifflsom. Etym 174; – denne tuilsom sag. Heg 88. – givende ringe håb? - sine pile fæstet saa nær hans hierte, at hand tvivlsom var forskudt. Wielandt XI. 471.Tvivlsom, to.; DL 1–16–1 (ovf. III. 687 b7). – tvivlende (usikker); som var tvivlsom i tanke. LTh 348. Tvi(v)ling, se fort.Tvivlsomhed, no.; da Venus-seyer var sat i tvivlsomhed. OR II. 10. Vis mere +