TreTre (trej, try), talo. (fsv t(h)re) i nuv. bet.; tree mæn oppenbaredes hannom. 1 Msb 182 (ÆB og flgd. overs.); han giffue 3 mark, som sælgher, oc tre then, som kiøber. Rsv* V. 197; tree euangelister. Ny Test 1524 b 1; vandrer hen tre dags rejse til M bierg. Hors b 4; – same trei gaarde (1552). Rsv I. 198; (1561). NdM II. 274; en trei miel veies fra F. SR II. 262; (1621). Rsv* IV. 337; (1622). KD II. 678; (1642). GhA III. till. 122; (1650). KD III. 325; soffver du ræt trøggelig i timer trej. TkA 156; trei gange aarlig. GH 47; trej haandteringer. PSO I. 90. J og sæl form, jf Jensen, Vendelbomål § 529; Thors* 20. – (isl þ;rjú, ik.); (1396). DoB 58 (ovf. III. 596 b39); try aar. 1 Msb 159 (ÆB, 1550, 1607; 1647: tre); Rkr b 2; try tusind. TdmH b 6; (1543). Rsv I. 75; PlSk a 2v (ovf. II. 554 b45); slar eder try slag. HWR 69; VdS fort 1, 32; ArctS b 5 (ovf. II. 790 b19); (1615). Rsv* IV. 320; tristega, try lofft høy. Etym 1232; ere de sydskende try. PSO I. 14; – brugt uden for ik.; tien 2 herrer, somme sinde try. KP ff 7v; PSB 1 (ovf. II. 279 b24); – thrø hunderett heste. DgF V. 1. 321 b (= thry. sst.); – mellem klackenn thriød och fiire (1564). Wad II. 48. – ejef. (isl þ;riggja); (1397). GhA II. 29 (ovf. III. 671 b38); ith thriggie skieppe landt (1404). DoB 192; eet trygæ skæppe land. SRD IV. 381; (1443). KD I. 168 (ovf. IV. 36 b43). – anvendt uden for ejef.; graf thrigiæ fot diup nethær i iorthæn. AM 187 1426; ther hun var thriggi vinthær gammell. HKv 413 (jf dog Lund, Ordføjningslære § 60, 65); sæt gøme til grauen yuer triggi dagh. HKv 192. Jf nuv kvinde af isl ejef kvenna, Wimmer, No. Bøjn 110 not 3).Tre, talo. – saa gatt som i traa vger (1532, Fr Jessen). Jf n triaa, isl þ;rjár, hunk. – til s. 435 a50; (1443). KD I. 176 (ovf. I. 464 a51); den rette læsem. er vist twigge m., jf Rsv* V. 164 not 78; tvemundet (ovf. IV. 497 b8). – Jf trøj.Treangel, no. trekant; ald maalning skeer ved treangelen. ComD § 761 (= l per triangulum).Treangel, no.; – holder Saturnus en triangel med maanen oc Jovæ. HelvP 1631 b 3; 1622 c 3v; Hex 210 ir. (ovf. V. 830 a42). 2) art let kanon; en ny kobberstykke, som kaldes driangel (1608). BlomA 213, jf not 2), 209. Trebunden, to. sammenføjet i et tal af 3; thy trebonden styen, szom sandemenden satte (1553). DVb 295, 150, 304; sandemænd saa »skiel, tre bunden sten sted fra sted« (1560). SR I. 212; (1562). JS II. 381 (ovf. II. 699 a37); threbundenn steen met kull och flintt vnder (1591). RdAH till. 93; (1593). BraschV I. 95 (ovf. IV. 87 b47); – the tre stene, som stander sønden L (1488). Tvd 1231, jf ovf. IV. 119 a32; Schlyter: þ;ræstene; BW III. 295: paal 1); Rietz 665 a: fem-stena-rör.Tribømt, no.? recta linea, que vulgariter tribømt dicitur (1288). SRD VIII. 109. Mulig et egennavn, om end vel opr. med bet. som fællesnavn, jf frgd. o.Tre[i]du[i]g[v]e, se tretjuge.Tre[i]dubbelt, to. (sv tredubbel) tredobbelt; huo er den, som bær den tredubbelte krone? VdP fort b 1v; hand haffuer i sin vrede tredubbelt mact. Test* i 4; Etym 509 (u. tergeminus, trædobbelt. sst. 659, 950); – bør hende trydubbelte sold. Heg 251 (trydobbelt. sst. 181); – den trædobbelte krone. Lyndsay 89. – Som bio.; skal samme refraction paa somme steder være dubbelt, paa andre steder tredubbelt større end ellers. BrunsmK 228. Jf do[u]bbelt.Tredubbelt, to. – som bio.; det, som de tredobbelt saa dyrt igen skulle kiøbe. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn 4.Trifald, se trefold(et).Trefjerding, no. 3 fjerdedele. M. Jf fjerding.Trifod, no. (sv trefot) trefod; 2 tryfødder (1531). DM4 II. 10; – chytropus, trefod. MP 74; Steph I. 211 b; Etym 922 (u. tripus); treføder. Ps 6814 (1607, 1647).Trefod(et), to. (isl þ;rífœttr) trebenet; 5 bagstolle oc 1 treeffod stoll (1534). DM4 II. 15; – trefodet gryde. Dict. Jf bar-, tvef. Trefold(et), to. (isl þ;rífaldr) trefoldig, tredobbelt; ær han en Gudh ok icke trefoldher. RD III. 82 (= trefoldig. CP V. 5619); manticora, et dywr hawer treffold tender. CPV; saare dybe trefolde graffuer oc volde. VdV I. nr 6 indl; roden paa linden vaar trefold. HvfB z 4v; – endog at været er et corper heelt oc holded, dog maae vi det ansee som det var trefolded. Hex 61. – Som bio.; wil han thet ey gør, tha skal han ghiælde trifald (1444). Nyrop, Skråer I. 712. Jf enf. Trefoldet, to. – som bio.; Rkr d 4v (ovf. III. 293 a17).Trefoldelighed, no. trefoldighed, treenighed; schule holde een messe the helghe threfoldeligheeth till loff (1451). NdM VI. 39; then hellygæ tre follæliched, fader oc søn oc then helligæ andh. MR 967. Jf enf.Trefoldig, to. = trefold, se ovf. l2.Trefoldig, to. (æsv þ;ræfaldugher); Etym 509 (u. tergeminus); PSL a 4 (ovf. II. 187 a52). – af tre slags; NkS 351d (4°) 62 ir. (ovf. V. 371 a27).Trefoldu[i]ghed, no. = trefoldelighed; tyn hellige treffoldughet. NMP I. 121; tw erst en oc trefoldwghed. ÆdS 133; – then helge trefoldighetz altær (1463). NdM I. 156; forskreffne messe aff the helig trefollighet (1496). KhS4 VI. 35; den hellige trefoldighed til heder. Hvf VIII. 168. Jf enf.Trefoldighed, no. – ik.; Gudz søn i det hellig trefoldighed. CP IV. 24615. – t. mandag ɔ: mandag efter 2. pinsedag; skal i steden for hellig trefoldigheds mandag den 11 junii med de der paa følgendis otte dage holdis for ret betalnings dage. Fdg 17/12 1656. – t. søndag (sv trefaldighetssöndag) ɔ: søndag efter pinse; CP II. 89; (1539). RdKl I. 59; Cass 212; paa hellige trefoldighedssøndag. Hüb II. 313.Trefoldighedsblomst(er), no. stifmodersblomst (viola tricolor); viola, tricolor, trefoldigheds-blomster. FD 145 A; Kyll 170; M. Lign navne i fl sprog, se JT 265; Nemn II. 1569-70. Jf blo(m)ster 1).Trefoldighedsurt(e), no. = trefoldighedsblomst(er); fiols blomster, trefaaldigheds vrt. SmdLb VI. 73; trefaaldigheds vrte. MP 278 (jf ovf. IV. 127 b53); Dict ss 5; Steph I. 159 a; ålbL* 278; Thomæus g 3 (u. jacea). Trefork, no. (ml trifurca) i nuv. bet.; MP 175 (u. tridens); Steph I. 282 a.Treforket, to. 1) tretandet; om du (ɔ: Neptun) har skrevet paa din treforked spiir hver havmand. Wielandt IV. 8. 2) væbnet med trefork; tre-forcked vand-gud lad dit regimente falde. KC* g 4v.Treforket, to. 1); den treforked spiir udi de grumme vand hand underkued har. Wiel VII. 318. 2); DV VIII. 612 (ovf. V. 516 b37); Neptunus den tre-forked gud. SortSk 53.Treføddet, to. 1) = trefod(et); treføddet skiffue, tripes mensa. Dict. 2) målende - 3 fod; ternarii scrobes, trefødet i kanten. Etym 1352.Tregrenig, to. tregre net; SortS 79 (ovf. III. 864 b3-4). Jf sjugrenig. – tregrenedt. Etym 439 (u. trifidus), 299 (u. tridens).Tregrenig, to.; den hand haver ligesom af møddingen oprøred med en tregreenig gaffel-pen. SortSk 42.Trehjørnet, to. (isl þ;ríhyrndr) trekantet; triangulus, tree hiørned. CPV; det grædske Δ (er) tre-hiørnet. ComD § 759.Trehoved, no. overarmens strækkemuskel (musculus triceps). M.Trihundert(e), talo. trehundrede; thryhunderd (1387). DoB 11; – DgF V. I. 321 b (ovf. u. tre); Luc 39 (ovf. u. fjed 2), jf tree hundredhe. ÆB 1 Msb 615); tryhundrit aar. Lyndsay 89v; – theræs tal war tryhwndrede. Dom 76 (ÆB, 1550, 1607; 1647: tre h.); try hundrede aar. PlSk b 8; G slo met tryhundrede mend Medianiters hob. HWR fort 4; – trehundre penninge. Joh 125 (1524, jf ovf. IV. 249 a37; CP, 1550: try hwndrede). Jf hundert(e).Trehøvdet, to. (isl þ;ríhöfƀaƀr) trehovedet; med den trehøudede helfvedis hund Cerbero. ComD § 240. Jf tvehøvdet.Tre[i]hånde, to. 3 slags; lowen haffuer trehonde discipler. 5 Msb ved Tavsen fort b 2; gaff hand hannem tryhaande gaffuer. HvfG (fol) l 2. Jf hande (II. 153 a).Trehøgmarket, no. et marked i Lund; tree høgmarckett, som stande skal i Lundeby (1516). Suhm* II. 1. 158; det fierde [marked] ocsaa udi Lund, som kaldis tre høeg-marcket (1530). Rsv* IV. 141. Navnet efter 3 høje øst for L., hvor der holdtes marked 9 juni og 12 septb., jf Sjöborg, Saml f. Nordens fornälsk II. 196-7.Trekantig, to. (sv trekantig) trekantet; tre-kandtig, trigonus. ComO 310; M. Jf kantig.Trekantig, to.; dog trekantigt, nar dett bliffver modd (1601). NkS 351d (4°) 95.Trikvorterkartove, no. (svær) kanon (der udskød 34 af den hele kartoves kugles vægt); (1564). DM III. 217 (ovf. II. 488 b18). Jf Blom 149; GrimmW: dreiviertelkartaune; kvarterkartove ovf. II. 603 b50.Trikorterslange, no. (mindre) kanon (der udskød 34 af den hele slanges kugles vægt); (1537). DM II. 52 (ovf. II. 137 a10). Jf Blom 167; korterslange (ovf. II. 604 a30); slange 2).Trelydet, to. (svd trelödded) trefarvet; paa de trelydde traade bindt tre knuder. Buc f 6v (= necte tribus nodis ternos colores. Eclog. VIII. v. 77). Jf lyde (II. 855 b29).Tremarksmand, no. mand, der er dømt fra sin borgerlige ære - (og har bødet 3 mark, jf ovf. III. 95 b44); tremarcksmand kaldis gemeenlig den mand, som allerede er dømt til sine tremarcks-bøder at udgifve. OW* 788; M; vAph I. 722 c. Vist sent fremkommet. Om en helt anden bet jf JL II. 51; ovf. IV. 414 a9. Jf svd tremarka karl.Tremarksmand, no.; maximam capitis deminutionem passus, en tremarks-mand, som er byen forviist. Steph I. 306 b; – den agter jeg som tremarksmand, den skyer jeg. Falster, Skr 72; C har set i rette paa eders ære og vil have jer at blive en tremarks mand. Holb, Gert Vestf A 5, S 3. Jf JL II. 68; ovf. I. 497 b6, 500 a14, 606 a (DM VI. 213); III. 661 b7. Tremålesvers, no. vers med 3 dobbeltfødder; trimetri eller tremaalis vers ere de, som haffve tre dipodias eller sex pedes. Pros 448. Jf tomålesv., rimmål.Treoddet, to. havende 3 spidser. M.Trepenge, no. mønt på - 3 penninge. M. Jf t dreipfennig.Trepunder, no. (holl drieponder) kanon, der udskyder en kugle på - 3 pund; M; vAph I. 722 c.Tresengehus, se sengehus. Tri[e]sind(e), bio. 3 gange; førræn hanen gall tryssen, tha netær thu mech trøsuer. HKv 1534-35, jf j jessen, se FeilbO: etsinde; Kok I. 363: sinn; – thu skalt tresinde sige ney. Luk 2234 (1524; CP: tre gonge). Jf sind(e).Tresind(s)tjug[v]e (tre[i]sindstive), talo. tresindstyve; lad ingen widuffue wtuelges vnggere end tresintiuge aar. 1 Tim 59 (1524; trysindz tiwe. CP, 1550, 1607; tresinds tive. 1647); (1529). KD II. 230; – tusendhe firehundrete trøsindztyughe (1466). Rsv I. 2; – trødsenstiwge dage. åb 113 (1524; CP: trysinss tiue.); trøssensstiwffwe dage. åb 126 (1524); – et hundrede tusinde oc tresindstiuffue. Lysch 102; Hex 95; – syw oc trysinss tyue aar. CP I. 103; M vor fem oc trysins tiue aar gammil. 1 Msb 515 (1550, 1607; 1647: tres.); trysindstiue oc sex aar. PlSk o 8v; VdS 368; trysindstiue oc sex ducater. Hvf IV. 93; – ere de ved tretten oc tresindz tiue. PlV 10011, 16011. – stycket threysindtztiffue allen (1620). KD II. 632. Tresindetjugefold, bio. tresindstyvefold; giffuer oc giører fruct, en tresindetiugefold, en anden trediwfold. Matt 1323 (1524; CP og 1550: try sinds tiue folt).Treskaft, to. (æ n þ;rískeptr) vævet med rendingen afdelt i 3 og 3 tråde. M. Jf skaft 4).Treskifte, no. (sv treskifte) deling i 3 dele; haffue dermet forbrut firethi marck till treeskifftis, som er sagvolderen, konningen och stadenn (1484). Rsv* V. 524; bøde firethj marck treschifftis, det er til konningen, til den, som vdkastis, oc til stadenn. NdM VI. 100; oss, byen oc den, det angiffuer, til treskiffte. Fdg 10/12 1621 § 3. Jf skifte 1). Treskæft(et), to. (sv treskäftad) = treskaft; tve-skeft vef fodrer dobbelte søller, men treskeftet tre-dobbelte. ComD § 501.Treskæftet, to.; trilix, tre skefftid veff. Voc 58v. Treslind(r)et, to. (svd trislind) trekantet; M; – Jupiter skyder med treslindret piil Phaëthon til døde. AB I. 304 b. Mulig her opfattet: tretakket, jf Dief: trifurca: tryzinglet (og dreyzingget) gabel; mht zingel (nuv t zinke) ɔ: tak, tand. – Jf slindet.Treslind(r)et, to.; kornitt er thry slinditt (1601). NkS 351d (4°) 94v (= l granis triangularibus. udg 1594 120).Treslingende, to. snot af tre snore; det treslingende baand bleff brut, som dronning Margrete vjseligen oc vel haffde snoet oc samlet. Hvf VI. 58. Jf slinge 2).Treslinget, to. 1) afdelt i 3 dele; luftens riige er tre-slinget eller try loft højt. Hex 60. 2) = treslind(r)et. M.Tresnot, to. = treslingende; PlSv a 2v (ovf. IV. 18 a49).Tresot, no. en sygdom; hun maaler dem med en traad, og siger hun: det er spyttet ud, madsot, tresot og gulsot (1605). JS I. 334. Mulig ordets første del er: træ, jf Rietz 759: träskervan. – Jf sot.Trespiret, to. havende 3 spir; O Randers! tre-spiiret ælde gammel sted. Randrop 1 (hertil i not 2): Randers vaaben ere tre taarne med blaa spidser paa).Trestobkande, no. kande på - 6 potter. M. Jf nistobk.Trestrænget, to. (fsv þ;rästrängdher) = treslingende; ee ær hwærth goth reeb trestrength. PL** I. nr. 890; lagde dette trestrengde reb om det romske herredom. PlSkh 6v. – tredobbelt; er hanss (ɔ: Peters) nectelse allerede trestrenget, før end hanen gall. TH 16.Treti, talo. (sv trettio) tredive; PSO I. 12 (ovf. u. fireti); M. Jf ti med smsætn.Tretjuge (tred(j)ug[v]e), talo. (æ n þ;rjátigi, fsv tretiughu) = treti; thrætiughæ daghæ. AM 187 5329; huilkit mic til pant stoth for thrætyughe mark (1401). DoB 133-134; thrætiuge daghe. HKv 1129; samme kyrke haffuer hafft forne iorde vdi trettiuge vintre oc mere (1543). FA I. 119; – Luc 39 (ovf. u. fjed 2)); – hagde da vered gifft i trediuge dage tilforn. CP I. 99; trediuge marck (1524). NdM I. 213; – Dom 1411, 12 (Tdm (ovf. IV. 98 a48, 267 a27); ÆB: thrædwe; 1550: trediue); – om jorden saas meth trydwghe skipper bygh. ÆB 3 Msb 2716; – tredwghe alne. 1 Msb 615 (ÆB; 1550: trediue); (1515). Suhm* II. 1. 146 (ovf. III. 42 a23); treduge march. Rsv* IV. 27; – var her i tre aar oc trødug. HS 1612; Ryge, P. Oxe 407 (ovf. IV. 279 b9); – tillregnis treduffue dage for en maanedt (1611). NdM III. 163; (1625). KD III. 39; treduve og fire à treduve og sex (1670). KD VI. 549 (trediue. sst. 548; treduffve dage. GHD I. 386; – en ok trediwæ. Josva 1214 (ÆB og flgd. overs.); MP 194 (u. triginta); trediue gylden. Test i 4v, n 4v; – the treddwe sølff penninge. Matt 273 (1524; CP: trediwge; 1550: trediue); Constantinus regerede det romske keyserdom vdi tredue aar. PlSk g 2v, q 5; Etym 1439 (u. triginta); – trødwe ok fæm hwndredhe asnæ. ÆB 4 Msb 3139; 5 Msb 214; – (1422). SRD VI. 177 (ovf. III. 42 a17). – Som ordenstal tredivte; wor dannske log, som lyder om then treduge dag (1550). Rsv I. 130 (jf JL I. 23: a rætæ thretivghænd dagh); dend første oc trædeue maij det vaar. LyschG l 4.Tretjuge, talo.; – MR 2716 (ovf. II. 28 b31); – NB a 6v (ovf. V. 959 a16); – DgF I. 286 b (ovf. IV. 884 b15).Tredju(g)efold, bio. (fsv þ;rätighfalder) tredivefold; giffuer oc giører fruct trediwfold. Matth 1323 (1524; CP: trediwge folt; 1550: trediue).Tretjug[v]ende (tred(i)vende), talo. (isl þ;rítugandi) tredivte; theth trædtywgænde capitulum. ÆB 185; – nar ieg doct. Martinus (ɔ: Luther) selff trettiuffuende dør. NPF b 2; – thz twsende hundrede oc tretiwende aar. Rkr m 4; – theth trøtywendhe capitulum. ÆB 361; – imellem dette oc den trediuende dag i April. 2 Makk 1130 (1550, 1647); i verdsens aar thu thusinde oc trediuende. Test n 4v; indtil hans alders tredivende aar. Brochm, Post I. 339; naar boen er tredivende dag registeret. DL 5-2-12; theth treduændhe capitulum. ÆB 58, 449; det hundrede oc treduende aar. PlSk o 5. Endnu alm. på Kbhvns amt.Tre[ø]dvingsdag, no. 30 te dag (efter et dødsfald); hand eller hans visse bud komme paa tredvengs dag. SR I. 546 (= thretivghænd. JL 1, 23); borgm. og raad har været thrødings dag over registrering og vurdering i JH's hus. Wulff 199. Første del af ordet vel omdannelse af tredvende, jf smsætn. u. slindet, tring (= trind) ndf.Tredvingsdag, no.; – trynding dag, hvilke vi ville møde ad 30 dag. SR II. 125; thrynningsdag. sst. 69.Tredivte, talo. i nuv. bet.; MP 194 b (u. trigesimus); til siet' oc tredefft' aar. Psd I. 239 b; den trediffte penge. TR* a 1v; – om kun hvert tredvet aar sligt lidet var anskrefvet. Randrop fort 4. Tretændet, se tande.Tri[e]dje, talo. (isl þ;riƀi, hunk. (ik.): þ;riƀja) tredje; RD II. 38 (ovf. II. 720 a39); hon wndfik tridie synnæ. ÆB 1 Msb 2934; andett, thridie och fjerde (1471). Rsv I. 11; (1536). Rsv* IV. 163; den første ved sig selff och den tridie ved Atheneum. PlSk e 4; VdS 86; Etym 1352 (u. tertius); skal byen oppkraue the tho dele och fogeden then tridigæ deel (1452). Rsv* V. 306. Jf figende(r) ovf. I. 551 a3, 5; Rdq IV. 266; – FA I. 165 (ovf. I. 370 a15); det hundrede oc tredie oc fyretiuende aar. 1 Makk 121; opstod tredie dag igen fra de døde. TdmU g 8v; om pawe Johanne den tredie oc tyffuende aff det naffn. Cold oo 2; (1621). Rsv* IV. 344; – 2 partter til di fattige, den treydie partt til oldermanden (1621). Hüb II. 40. – t. pen(nin)g(e), se ovf. III. 464 b30; den tredie penge, som værgen for sin umage nyder. DL 3-17-26 (= thrithing. JL I. 30). – t. års tage, se ovf. IV. 299 b50.Tridje, talo.; tw opsaa i then tridij himel. AM 784 (4°) 142v; – AM 187 1010 (ovf. II. 860 b7); Hex 14 (ovf. III. 471 a37). Jf halvt. Tridjedel, no. (sv tredjedel) tredjedel; een tridhiædel j et ødhæ gots (1406). DoB 289.Tridjedel, no.; – ComD § 443 (ovf. II. 414 a43); en treydel aff en gord (1418). Stbb 6. Tredjepengeskarl, no. karl, der får tredjedelen af indtægten i løn; - (1622). KD II. 682 (ovf. III. 464 b39-40). Jf tredingsmand. Tri[e]d(n)ing, no. (isl þ;riƀjungr) tredjedel; then yngræ syster mattæ jen triding faa. RD I. 177; triding blant folck, tribus. Dict; – ær æy meræ bygd mæth falk æn en thredingh aff all værdæn. Luc 43; (1431). årb 1874 422 (ovf. III. 390 b31); haffuer hun (ɔ: Sverigs krone) hafft en treding oc Norgis krone de andre to deler. KMB c 4v; affdelede de landet vdi tre tredinger. Lysch 42 (d 4v); GH 120 (ovf. I. 390 a12); – 2 tredninge af enn koo. NdM VI. 293. Tridingsbol, no. tredjedel af et fuldt bol; terram [que] vulgariter dicitur thrythingsbolh. Lunde Domk Gaveb 169. Jf fjerdingsb.Tredingsfoged, no.? M (= tribulis). Snarest: foged i en del (af en kreds, et sogn), jf Forcellini: trib. Tredingsfyrste, no. styrer af en tredjedel (af et rige); hand (ɔ: Daniel) bleff sat til en tredings første ofver landed. PBd 86. Jf Dan 529.Tredningsgård, no. tredjedel af en hel gård; - (1661). Repholtz, Stampenborg 170 (ovf. I. 552 a5).Tredingsmand, no. mand, der får tredjedelen af indtægten i løn; skall ingen laugs broder haffue tredings mend till deris vogne effter denne dag (1518). KD II. 215, 575 (ovf. III. 464 b35). Jf tredjepengeskarl.Tredingsmåde, no. mål, der er tredjedelen af et andet; begriber jorden met en tredings maade. Jes 4012 (Luther: dreiling); M (= triens). Jf måde 1).Trende, talo. (isl þ;rennir) tre; jeg skal med trende rejser, som deres skib gjør, sende dennem i hver rejse 18 læster salt (1481). DVb 74; som er trenne personer oc 1 sand gud. CP II. 322; er sancte Hansses euangelion vnder the andre trenne langt fore at drage. Ny Test 1524 b 1; HemmLV 179 (ovf. IV. 362 a45); – (1417). Nyrop, Skråer I. 583 (ovf. IV. 196 a33); NN esketh oc feck thrinnæ a siwn (1461). Tvd 6016-17, 5913. – 3 gange; gifue loff inden thrinde femb (1554). Rsv I. 233; hand icke haffuer rethit for sig inden trende fem (1579). Rsv III. 321; samme contract, huilcken NJ icke haffuer holdit och fuldgiort, inden thrende fem, som hand er tilldømpt (1584). Rsv IV. 29 (se også u. fem); ther bødis fore trenne 18 marck (1537). Rsv* IV. 177; bøde sinne trennde 40 marck (1558). Rsv II. 209; bøde de deris trende fyrretyve lod sølv. DL 6-12-10.Trendefold, to. tredobbelt, tre slags; deris fruct er trendefold. HemmP* II. 118.Trendelunde, bio. på - 3 måder; them trennelunde wredelig paa ssies i thenne artickel. Præd 18 (adskilt. Hvf VIII. 221, ovf. II. 847 b7); trendelunde. PSB 97. Jf lund.Trendeskifte, no. = treskifte; haffue forbrut thill konningen, staden och embedett thre marck ... haffue forbrut 9 thil thrende schiffte (1576). KD II. 362, 366.Trendig, to. trefoldig, treenig; den eeniste Gud er i personer trendig. Hex 4.Trilling, no. 1) (sv trilling) i nuv. bet.; Etym 509 (u. tergemini); føder hun undertiden tvillinge eller trillinge. ComD § 597. 2) (mnt dre[i]link) = trepenge. M.Trilling, no. 2) jf drilling 1) (V. 185 a38).Trisse, bio. (fsv thryswa, trösa) tre gange; thrysæ stridæ the til sammæn. NdM V. 177; sancta C bat thrisse. HKv 4315; en suorenn boedtth, trysse 18 march (1538). Rsv II. 76 (jf JL II. 9: thrinnæ attan mark). Jf æ d thrysæ. Forkortelse af tris(v)er (ndf), jf tøse (af tøsver).Trist, no. tre (i kortspil). M. Jf bh treest; tvist (u. tvo). Trystjuge, talo. tresindstyve; tænnær wæl ut af træt trystiughæ pund ællær fæmtiugh pund. HH 54; thrystywæ langæ skib hawdhæ han. NdM V. 178 (= LX. SRD I. 159); sex ok trystywe daghe. 3 Msb 125 (ÆB; 1550: sex oc trysinds tiue).Try[ø]s(v)er, bio. (isl þ;rysvar) = trisse; – a) om gentagelse; thryswer om daghen. Br 23113; før hanen gal trysuer. HKv 1333; 2 Msb 2317 (ÆB, ovf. II. 24 b2; 1550: tre sinde); – skal werghe sigh trøswer meth 12 hendher. Rsv* V. 173 (= l ter. sst. 172); AM 187 4818; jek drak ther trøsuer eller firæ sinnum aff. MR 8913; ieg trøswer greben wordhe. Rkr k 5; thu skalt førræ see thik thrøswer til bage. RD II. 18; – handtt skall tryser bede ther om. FA I. 49 (= Nyrop, Skråer II. 300); hand skall thrysser bede ther om (1509). DM III. 231; PSO I. 131 (ovf. II. 837 a34). – b) om mangefold; ther war i howz banær thryswer fæm. Rkr d 4; nogræ aar fleer end trøsser tij. HM 71; siu kemper oc tryser ni. DgF I. 227 b. Jf tysver.Trøs(v)er, se ovf. IV. 439 b39 f.Trysversindtyve, talo. tresindstyve; tryswersintywe aar war Isaac. ÆB 1 Msb 2526; tryswær sin tywæ ok try hwndrithe. 2 Sam 231 (ÆB; 1550: begge st.: trysins tiue).Trysvertyvende, talo. tresindstyvende; til tryswertywendhe aar. ÆB 3 Msb 273.Tretta[e]n, talo. (isl þ;rettán) tretten; trettan aar monne hans embede vare. VdP 25; tretan deilige børn. VdIG c 3v; threttan personer (1606). Hüb II. 9; – ere de ved tretten eller fiorten oc tresindz tiue. PlV 10011; MP 191 a (u. tredecim); Etym 296.Tretten, talo. Jf halvt.Triangelgods, no. metaltykkelse i triangler, bet. 2); triangelgods findes brugt om godstykkelser paa mindre end et kaliber. BlomA 213 not 2).Triangelskare, no. trekantet flok; i en triangelskare. Hex 210.Triangle, go. gøre trekantet; i orden dem at slaa oc ret triangle skaren. Hex 210.Trebenet, to. (sv trebent) havende 3 ben; een trebeenet morter. GH 96; Wiel X. 424 (ovf. V. 122 b48); jf ovf. II. 735 a18; V. 267 b6. – t. hest ɔ: dødens h. (helhest); du kommer paa en trebenede hest. DS2 III. 260 not. Jf FeilbO.Tribømt, to. (ikke no.) afmærket ved 3 skæltræer? om Ribe bys enge vare »trebømed« eller skiftede efter minde (1575). Kinch II. 878. Jf nt bömen, ht bäumen i anden bet.Tredags, to. varende 3 dage; i min tredags faste tog ieg min portion. Test k 7v.Treenig, to. (sv treenig) i nuv. bet.; Hex 15 (ovf. I. 837 b5); dend tre - enig gud. PSB 185; (1702). DSt 1909 41 (ovf. V. 217 a9).Treenighed, no. (sv treenighet) i nuv. bet.; Steph I. 3 a (u. trinitas); kiende din guddommelige treenighed. Melanchthon, Loci v ålb 57.Trefasket, to.? en thresaskett skinkiortell (1493). NyrS II. 232 (mulig threfaskett, se sst not 2)). Mon ikke: trelasket, jf laske, go. 1), laske, no., (også V. 651 b8), jf Rietz: laska; altså: syt med 3 sømme el. indskud?Trefoldkronet, to. havende tredobbelt krone; en trefold-kroned pave. Wiel X. 444.Treforkeslag, no. slag med en t.; som med treforke-slag af jorden hest frembragte. Raun 2.Trigild, no. (ags þ;rĩgild) tredobbelt værd (som bøde); SSR 255 (ovf. III. 52 b6). Jf tvig. (IV. 496 b17).Tregrenet, to. (fsv þ;rägrenadher) i nuv. bet.; 4 Msb 414 (ÆB, ovf. III. 3 a40); se ovf. IV. 436 a52.Trekantet, to. i nuv. bet.; Etym 1357 (u. triquetrus); trekantet bord. sst. 59; et støcke trekanted jordsmoen (1694). KD III. 802.Trekløftet, to. spaltet i 3 dele; om dend (ɔ: slangen) spiller med tre - kløfted brod i munde. LTh 287. Jf ovf. V. 948 a41.Trekløftig, to. tredobbelt; som maatte, skiønt hand var tre - kløftig, holde trop. OR I. 92 (= l quamvis in tribus unus erat. IX92).Trekort, no. (sv trekort) et kortspil; Junge 185 (ovf. IV. 190 b24). Jf Schütze II. 208: dreekaart. Trekvartersager, no. kanon (der udskød 34 af den hele s. vægt); (1593). Blom 118 (ovf. III. 663 a31). Jf trikorterkartove.Trejlod, se kronet.Tremarkssag, no. bøde på 3 m.; Hvf III. 438 (ovf. IV. 543 a40). Jf sag 5). Treskilling, no. en mønt; tre skillinger, aff huilcke tre hundert halffemtesindstiffue oc otte stycker veyer en marck. Fdg 10/10 1629.Treskillingsøl, no. øl til 3 s. potten; LTh 127 (ovf. III. 142 a51).Treskiveblok, no. blok med 3 skiver; en træ skifue block og en to skifue block (1690). KD VII. 314. Jf MO 51.Trespids, no. (t dreispitz) fodangel; murices, trespitz, fodangel. MP 102. Trestavelsesord, no. ord med 3 stavelser; PSK 7 (ovf. V. 1074 a45). Tresålet, to. havende 3 såler; Fdg 16/5 1691 (ovf. V. 956 b6). Tredivste, talo. tredivte; then two oc trediueste penningh (1525). NdM V. 31.Tredivtedel, no. i nuv. bet.; NdM IV. 258 (ovf. II. 759 a43). Treægget, to. (fsv thrääggiadher) havende 3 ægge; 1 treegget sværd (1604). BlomA 345.Tredjepart, no. (sv tredjepart) tredjedel; Wulff 240 (ovf. V. 266 a11). Tredingskirke, no. hovedkirken i herredet; lade det indsette udi tredingskierken. SR II. 3. Jf fjerdingsk. Trillinggad, no. tredobbelt brod; Raun 75 (ovf. V. 965 b44 = linguis trisulcis. III. 439). Jf gad; slangebrod.Trillingstrube, no. tredobbelt strube; Raun 103 (ovf. V. 1074 a54).Trettende, talo. (isl þ;rettándi) i nuv. bet.; trætende capitulum. ÆB 19. 140; trettende søndag. CP II. 197; (1533). NdM II. 255 (ovf. IV. 402 b53); – twsinde femhwndrede paa det trettende oc tiwe. CP IV. 567. Jf ovf. V. 250 a2 f. Vis mere +