TjældT(j)æld[t], no. (isl tjald, fsv tiäld) 1) tæppe; - lagde hannum paa gulffuit oc kaste et tiell offuer hannum. CP V. 32426; dy bred hind thield for fuod. DgF II. 42 b; denne mact, som vaar vdi dette tield. VdS 438 (= exigui panni auctoritas. Sax 831 ɔ: en fane); – herr P unnder thiallenn saa, saa smuck enn datter der hoss hinnder laa. DgF V. 1. 333 b. Om kønnet jf u. bet 2). 2) telt; - thet tiæl, vnder huilket thu hwiles. HS 6121 (= l umbraculum. udg 1724 109); Rkr h 5v (ovf. IV. 350 b18); slog sit tield vnder it seyl. VdS 365; hans broder holt sig den tid vdi hans tield. Hvf I. 65; – redt hand thill thielden igienn. DgF I. 96 a; – bliffue stille vdi sit tielt oc paulun. VdS 519; – Kv v 161 (ovf. III. 875 a43); huo som en anden udi sin tieldt offuerfalder (1611). NdM III. 194; (1675). Stolpe II. 185; – tentorium, telt. MP 96; Etym 1199, 872 (u. papilio); leffueritt ieg V telttmager tyuffue rixdaller for dett theldtt (1611). DM4 V. 127; ham at føre i sit telt. SortS 65; – følger hendis naade fra tælten ved altarit (1559). DS IV. 169; haffde opslaget sin telt. Bunt* I. 283; et andet garn til fiskerj, hvilcket er formeret som en teldt. Holst VIII. 27. Sædv ik. i Nord og T; i Nt og t diall også hank. – flt.; brode the op theris tiel. RD III. 2213 (= tield. CP V. 1714); RD II. 189 (ovf. III. 422 b33); I. 67; Hvf III. 137 (ovf. III. 459 b26); – telthe. ChrIV* I. 205; vor bolig er en teldt, vi ligge som i teldte. Thura, Poet. Sag 197; – quinderne væffuede telter. 2 Kg 237 (1607, 1647); alle sine telter oc pauluner. KP bb 1; Psd I. 464 b; udspile telter. ComD § 704; mand teldterne udspender. GI 20; teldter festis med pæle. ComO 436; Gedeon omveldter Madianiternis teldter. GHD I. 409; – KSB a 4v (ovf. IV. 168 b44). Jf Bl I. 43. – Jf hår-, løv-, nåde-, silket.T(j)æld[t], no. Jf børne- (I. 108 a), honnig-, jætte-, purpur-, rejse- (V. 843 b29), stjærne-, vugget.Teltmager, no. (sv tältmakare) den, der laver telte; de vaare teltmagere i deris embede. ApG 183 (1607, 1647); (1611). DM4 V. 127 (ovf. IV. 409 b49); (1633). KD III. 117.Teltsla(ge)r, no. den, der ordner teltene ved en lejr; MP 94 (ovf. III. 459 b33); teltslar. Etym 740. Jf ovf. III. 875 a40 ff.Tjælde, go. (isl tjalda) sætte et tag (af tøj el lign.) over et skib; lagde de fiendernis skib ind iblant deris egne oc tieldede offuer dennem. VdS 311; tieldede ofluer sig met deris seyl. VdS 387; lagde hand segl oc mast ned oc tieldet offuer sig met graat valmel. ClS 276.Tjælding, no. = tjæld 2); en aff them, vndher thiællynghen waar. Rkr h 5 (= thiællænæ. Rkr* 71); mange laae under tiældinger oc vdskurd. ClS 309; tieldingen var 35 alne lang. sst 561. Vis mere +