TankeTanke, no. hunk. i nuv. bet.; en tanckæ fich han, hwn war ey god. HM 129; giff den tancke vd aff dit hierte, fordi at hun æder dit hierte op. PlV 4914. Hank. i Sv og T. – alt myth leffnet, rørelsæ, makt oc synnelighetz tanckæ oc alle mynæ ordh. Thottske Saml nr 553 (4°) 40v; menniskens hiertis tancke er ond. 1 Msb 821 (1550, 1647; ÆB: tænkælsæ); Etym 27 (u. cogitatio), 845 (u. opinio). – flt.; burt hugger the mangfolleligæ tanckes grenær. Br 15323-24; HS 1814 (ovf. IV. 184 b53); i haffuen at vancke, at forsla dermet vore tancke. Heg 82; – paa thet at tanckerne skulle apenbaris. Luk 235 (1524 og flgd. overs.); Ihesus saa deris tancker. Matt 94 (1550, CP, 1647; 1524: tancke (∾ Luk 522)); i disse tanker vil ieg gaa. KS 69; PG 177. Jf efter-, mis-, takketanke. Tanke, no. – ingen t. om ɔ: ingen smule (levning) af; saa der slet ingen tancke om noget nag skulle findis hoss. Melanchthon, Loci v ålb 295. Jf GrimmW: gedanke II. 17 b) og c). – falde (komme) i t. ɔ: komme til at tænke på; Etym 132 (= cadere in cogitationes). – Jf bejle- (V. 67 b16), digte-, drømme-, flyve- (V. 256 b10), herske- (V. 687 b35), løn-, trøstet. Tankebilled, no. (t denkbild) sindbillede. M.Tæ[a]nkebog, no. (fsv thänkebok, mnt denkebok) optegnelsesbog, protokol; lod det indskriffwe i stadzens tenckebog (1479). DM II. 45; – commentarius, tanckbog. MP 183; haver ieg laditt en commentarium eller tanckebog beskriffue paa huis sig er thildragitt. NhT V. 134; dend naade vil ieg skrive udi min tancke-bog. Naur indl c 1. – Jf (Svensk) Hist Tdskr 1902 138ff.Tænkebog, no. – overvejelser; scti Augustini tænckebog til Gud. Progr f Odense 1857 32. Jf RdL 204 nederst.Tæ[a]nkebrev, no. (mnt denkebref) optegnelse, skreven påmindelse; lader dennom (ɔ: Guds ord) wære tenckebreff emellom eders øgne. 5 Msb 1118 (T); – det er it tanckebreff faar hannem bescreffuit. Mal 316; de gøre deris tanckebreff brede oc sømmene paa deris klæder store. Matth 235 (1550; Luther begge st.: denkzettel); KSK b 6 (ovf. II. 412 b42); førend jeg i Adam tabtis, var jeg paa dit tanke-brev. KS 27; det er som mit tanke-brev, at jeg nærmer helder til min grav. Psd I. 376 a. Jf hugsebrev.Tankefuld, to. (sv tankfull) i nuv. bet.; tankefuld (som sider i tanker) som de forlovede møer. PSO I. 44; hand maaler tiden med dend tancke-fulde smøg. Lucoppidan a 8.Tankemed, no. tankens retning, opmærksomhed; saa vender da jert tancke-meed til min optegned tancke. SortS 23. Jf med 1).Tankering, no. (t denkring) mindering; annulus purus, en tanke-ring uden nogen steen af guld alleene. Steph I. 217; jeg formaar ey bedre navn at gifve jer til een tankering i aar end det, jeg her vil skrifve. SortS 49; M. Tæ[a]nkeseddel, no. (t denkzettel) optegnelse, huskeseddel; en tenckseddel paa hues erinde Koruitz Wlfeld skal giffue ko. mat. aff Swerige tilkiende (1563). HT5 II. 572 not 1; paa et tænckeseddel vaar dette meningen. Cold yy 1; slige fragmenta en tenckeseddel kand vere, huor effter vor børn kand cronicen skille. LyschC 2; – Dict (= libellus admonitorius); et kort register oc tancke-seddel paa, huad de gamle haffuer optegnet. Lysch fort 2, 51; codicilli, tanke-seddeler. Steph I. 238. Jf seddel.Tankespån, no.
1) (nt dankelspöne) arbejde, der gøres i tanker (som at skære spåner af en pind); en dag som hand sad udi sin løwe-hytte og tancke-sponer skar. KC* a 3v; huor mangen tanckespaan oc hiærtens sucke knuude tilsammen flættet er paa denne bruude-puude! Jm 243; hand telger tanke spaaner. PSO II. 30. Jf BW I. 199.
2) minde, påmindelse; SortS 49 (ovf. III. 567 b40).Tankesår, no. smærtende tanke; KC* a 3v (ovf. u. fordrukne).Tanketråd, no. tankegang; – spinde t ɔ: følge en fremgangsmåde, bære sig ad; huad tancketraad her spindes skal. Kaalund, Fastelavnsminde a 1.Tanketøj, no. hvad der fylder tankerne; imidlertiid da hvile ald verdens tanketøy. KS 115.Tæ[a]nkværdig, to. (sv tänkvärdig, t denkwürdig) mærkværdig, mærkelig; en merckelig oc tenckverdig tale, som Johannes Evangelista andrager udi hans evangelio. Brochm, Post I. 196 a; II. 37 a; ded er meere tænckværdigt, at der loffsangen vaar sjungen, da gick hand ud til Oliebjerged. PBd 15; de viiste noget synderligt om de gamles mandige bedrivter og andet tænkværdigt. PSB 102; en tenckværdig (vel sammenhengende) tale. ComD § 753; AB I. 147 a (u. eftermål 2)); en deel tenckværdigt meere, som med forundring er at læse. Pros 24; tenck-værdig, merckelig, memorabilis. ComO 405; – prognosticographi have kaldt dette aar det mærkelige og tankværdige skudaar (1668). KD V. 721, 728.Tænke, go. (fsv þ;änkia)
1) tænke på, overveje; han tænctæ ther aa, hworledis thz skullæ hans sønær gaa. Rkr n 6; HM 175 (ovf. IV. 181 a13); huar for tencke i wndt i ethers hierte. Matt 94 (1524 og flgd. overs.); ieg tenckte ther paa, om ieg thett kwnne begrijbe. Ps 7316 (FV og flgd. overs.); Etym 27 (u. cogito), 250 (u. recordor); Steph II. 232, 1181; – som enckthz annith atthraa oc enckthz annith thæncke æn tik. GkS 38.
2) have i sinde, optænke; i tænkte ont aff mik. 1 Msb 5020 (ÆB; Vulg: de me; 1607: i t. o. imod mig); met then same madæ ma han thenkkæ modh hans syssælman. NdM VI. 189; mangtlundæ thenkkæs imod instrument, imod tro, imod skrifft. NdM VI. 202; – RD I. 110 (ovf. II. 288 a25). J form, jf: a ku wal tinnk et. E bindstouw i beg.; Varming § 224; Hagerup 101. – tænker du hjem i dag ɔ: agter du dig hjem. M. Jf GrimmW: denken 19).
3) t. efter ɔ: huske (for at hævne); tenckte Judas dem det effter oc belagde oc opbrende dem. 1 Makk 54 (1550; 1607: ihukom); de tenckte hannem det effter met suig oc grebe hannem. VdV II. nr 21 indl. Se også u. eftertænke.
4) t. om (fsv þ;änkia um, sv tänka sig om) ɔ: tænke på, søge; da de Japhiter sig om anden boolig tænkte. KC* a 4v.
5) t. op ɔ: pønse på, optænke; tencker noget op, moliri aliquid. Dict; tencker skalckhed op. sst.
6) t. på ɔ: tyde på, passe for; det siufnis et ringe mandoms-stycke, en anden svens iomfrue at gillie, det tencher paa præster och skræder, som du vel haffuer spurdt. DgF III. 685 a.
7) t. til ɔ: a) tillægge, give skyld; om icke swa skeer, och ath mester D kommer aff landet, tha skulle alle mester D's gerninger tenkes wor nadighe herre tiil. Behrmann, ChrII II. 158; M. – b) tiltænke; falde indi den vløcke, de tencke andre til. TSd 155v; – den naade, som Jesus ved sit aag os stetze tæncker til. N. Brorson, Afsked 4. – c) tænke på, stræbe efter; tencker til at holde denne seng ren. PlV 85, 132; tencker hand til at giffte sig. Hvf II. 71; tenckte hand til, huor hand det vedergiøre skulde. sst. 340, 349. Jf be-, efter-, for-, mis-, om-, op-, over-, påt.Tænke, go.
1) – tro, tænke sig; RD I. 34, 90; Rkr q 4v (ovf. II. 288 a22, 287 a25, 362 a30); jeg iche kunde tenche, hwor den (ɔ: brevtasken) waar tabt. Monr 80.
4); T 555 94v (ovf. V. 716 b30). – overveje, betænke sig; tencker icke videre om, men slar løss. Dict (= t. i. v. der paa. Etym 1216 s. l.). – t. sig om (fsv þ;änkia sik um) i samme bet.; TSd 298 (ovf. II. 382 b40); NdM VI. 190 (ovf. IV. 181 b14); tencker hand sig om oc handler siden vel met sin fader. Hors l 7.
5); HWR 87 (ovf. I. 546 b1). Jf opt. 1).
6) – mindes, have deltagelse for; Heb 133 (1550, ovf. V. 708 b1, 1524, CP); Etym 731 (u. reminiscor); Steph II. 1209. – føle, ane; CP V. 41137 (ovf. I. 744 a24). – arbejde på, sørge for; Rch 10 (ovf. II. 662 b37); ChrIV* IV. 282 (ovf. IV. 290 a26); tiderne vdkreffue, att derhos tenckis paa dychtige officerer (1656). DM3 IV. 292 not.; RFII 55 (ovf. III. 636 b43). Jf til-, vant., utænkt.Tænkelse, no. tænkning, tanker; hans andeligh øghen tedhes hundret thænkels eller betraktels aff hans pine. HS 427-28; hawe thin hiertens dørre læst for vertz things thænkels. HS 14730-31, 1762; – all hiertens tænkelse ware paaaktendhe til onth. 1 Msb 64 (ÆB; 1550: tancke), 821 (ovf. u. tanke); vet sodan tænckelse skal man arbeyde. Thottske Saml nr. 553 (4°) 42 (2)v; sckall thenne tenckilsse haffuis bode dybelige oc indherlige. PE 46. Jf be-, efter-, for-, mis-, opt.Tænkelse, no.; bodhe ordh oc tænckelser. T 553 107.Tankebræt, no. b. til optegnelser; føre paa sit tanke-bret det, der er udeblevet. Reenb II. 174. Tankeid, no. tankevirksomhed; lod galskab tanke-ijd anpakke. Raun 104.Tankeklippeborg, no. indbildt k.? hasted hen op ad træet til sin tanke-klippe-borg. Wiel XII. 533.Tankelue, no. voldsom (ødelæggende) t.; see her forgrillings tanke - lue. DP 30 (flgd. o. ovf. V. 1015 b47). Tankemening, no. tanke; den tanke meening var som røg i eders næse. SortS 56.Tankeplager, no. plager i ens t.; AB I. 268 b (ovf. V. 455 a17).Tankeror, no. t. retning; i veed ey, hvor i self jer tancke - roer henvender (1702). DSt 1909 47.Tankeskrin, no. t. som gemme; hans fagter jeg end i tanke-skriin til kierlig minde giemmer. DP 44.Tankesot, no. sindssygdom; P, som var slagen med daarskabs tanke-soet. DP 27.Tankespind, no. drømmeri; drives natten hen for mig med tanke-spind. DP 39. Jf spinde 2); t gedankengespinst. Tankespyd, no. smærtende t.; Naur ee 3v (ovf. II. 412 a8). Tankestok, no. stok med (indskårne) mindetegn; DV V. 385 (ovf. V. 1021 b50). Jf karve-, rimes.Tankesvig, no. skuffende t.; er det kun bedrag og søvnens tanke-svig. DP 39. Tankesynd, no. (t gedankensünde) synd i t.; Hasenm h 3.Tankesæde, no. sæde for t.; hand finder i sin barm, i hiertets tanke-sæde. DP 5.Tanketak, no. tak i t.; som en tanke-tak i giernings vægt er svag. SortS 98.Tanketavle, no. mindetavle; DP 27 (ovf. V. 678 b48).Tanketøjle, no. bånd på t.; en tancke-tøyle, hvormed hand fordrev hans tanker og holdte dem i bidsel. (Brinch), Tanketøjle (1722) ttbl.Tankværdighed, no. (sv tänkvärdighet) noget mindeværdigt; (1668). KD V. 721 (ovf. V. 702 b29).Tænkeøje, no. t. øje; hvis yndighed end for mit tenke-øye tindrer. Raun a 2.Tænkelig, se be-, efter-, mis-, op-, ut.Tænkende, se be-, efter-, indt. Tænkning, se be-, eftert.