TakTak, no. (isl þ;ökk, fsv þ;ak) i nuv. bet.; tack, loff, heder oc ære wære dig. CP II. 399; at offuer oss skall skee møgen tack. 2 Kor 111 (1524, CP, 1550); Luk 632 (1524, 1550, 1647); siger Gud tack for alting. Ef 520 (1550, 1647); Etym 537 (u. gratia); uvillig gjerning tjener ingen tak. PSO I. 426; tak gaar aldtiid nøgen. sst.; til ny gave vil ny tak. sst. 260; bryd ud med tak. KPs 59, 634; 647, 650; – et tak af mig eller ærbødigt takkebrev. Wielandt VI. 148. Hunk. i Isl, Fsv og N, hank. i nuv. Sv. I Dsk sædv fk. se ovf., PG 133. – vide t., se vide. – til t. (fsv til thakka) ɔ: tilfredsstillende; biuthe wii huar køpman, som sild køper, thet han betaller fiskeren till tacke. Schlyter IX. 466; (1400). DoB 99, 257 (ovf. u. beredning 2)); PL** I. nr. 639; seer ieg, hun (ɔ: bogen) er ether till tacke. Laurits a 4-a 4v (flgd. o. ovf. III. 425 b52); (1559). NdM II. 56; vare, som en kiøbmand den anden met til tacke betale kand. Hvf III. 434; IX. fort 6v; kand denne ringe begyndelse bliffue til tacke. Lysch 707; det er u-mueligt at være huer mand til tacke. SS II. 280; formeente samme sum til fulde oc til tacke at være betalt. RFII 40; gammel hund og rakke lege ej længe til takke. PSO I. 256. – tage til t. (fsv taka til thakka) ɔ: a) lade sig nøje med, tage til takke med; huilcken vor stille langmodighedt the goede herrer toege oss megtig til tacke medt første. Præd 25; at i dette mit føie arbede ville tage til tacke. SmdU fort a 5v; den danske bibel, som wi dog skulde tage fuldgerne til tacke. PlSk c 1v; ieg tager det aff eder meget tiltacke. HWR 121; (1558). Rsv II. 234 (ovf. III. 271 a46); VdS 272; huilcken vndskyldning kong C tog til tacke. Hvf V. 178; I. fort a 4; tag ickon det til tacke. TkA I. 80; DV IV. 280; – tage til takke med; Rch 336 (ovf. IV. 39 a36). – b) finde sig i, tåle; nu maa ieg tage meget til tacke for min alderdom skyld. VdS 173; saadan wtacknemelighed maatte denne værdige fader tage til tacke. VdS 515; – hand saa mangt et ørefigen til takke taget har. Helt, Skr 212; Holb, Henr. og Pern. A 2, S 4; fik han bolten om benene og nogle hug dertil, hvilket han tog til takke. Egede, Omst Relat. 196. Jf ovf. III. 249 b2 ff, 271 a42 ff. – uden t. (isl firir útan þ;ökk) mod (ens) vilje; thette ær stor skam, ath i lathæ en man tage en hæst borth wthen ether tack. RD III. 11425-6 (= CP V. 7833); motthæ the fly wthen teris tack. RD III. 1416 (= CP V. 9632). Jf af-, utak.Tak, no. Jf engle-, hjarte-, tanket.Takkedru, to. taknemlig; hvo vil for saadan gunst ej findes takke-druu? AB II. 73. Jf dru(g).Takfærdighed, no. taknemlighed; wanseet slig velvillighed, er slet tackfærdighed bortrømt. Stege, Cleopatra a 3.Takskiste, no. spøgeudtryk om taknemlighed; taks-kisten er aldtiid tom. Med taksigelse fyldes ikke pungen. PSO I. 426. Takkeløs, to. (sv tacklös) ikke vindende tak, upåskønnet; tung er tackeløss gierning. Lysch 101 i r.; PSO I. 426; takkeløøs mand gjør aldrig tekkelig gjerning. sst.Tæ[a]knem, to. vindende, behagelig, kær; waræ bodhe thæknæmæ i Gudz asyn. AM 75 (8°) 69; – hand bliffuer Gud tacknem (1536). KhS VII. 822. Jf t danknehme, jf GrimmW; således skal ordet vist også forstås i anførselen SchuL IV. 482 b41.Taknem, to. Jf ut.Taknemhed, no. taknemmelighed; at the bruge then Gudz gaffue medt tacknemhedt. Præd 13; vy brugett met tacknemhed oc tacksigelse. T 138; det er da den tacknemhed oc tacksigelse, der fyller effter. TSd 271; vil ieg giffue min hiertens tacknemhed tilkende wdi høy røst. TP g 2v. Jf ut. Tæ[a]kne[ø]m(m)elig, to.
1) = tæ[a]knem; at Gudh kan wære tecknemmeligst (1459). DC 108; hwath mønsther er Gudh thæcknæmelighere. GkS 19v; – CP I. 64, 114; II. 353; thet offijr er saa tacknemmeligt for Gudt. PE 158; ingen tieniste er Gudt tacknemmelig, vdhen thet er effter hanss befalning. Art (v. Rørd.) 26 (= Hvf VIII. 203); Mb 8v; Herren din Gud lade dig vere tacknemelig faar sig. 2 Sam 2423; der som ieg seer, at denne bog bliffuer dig tacknemmelig. HWR 291v; VdS 83; – dinn schriffuelse, huilcken var migh megit tacknømmeligh (1560). KhS VI. 95.
2) i nuv. bet.; warer tacknemelige. Kol 315 (1524 og flgd. overs.); gratus, qui beneficium refert, tacknemmelig. Etym 537; som end icke med deris ord ere tacknemmelige. BT I. 4; den, som kommer ihu, huad hannem er giort til gode, hand er der ved tacknemmelig. sst. 36; – Gudtz mijskwnd, mod huilcken hand bekiender seg att wære tacknømmelig mett the gode gierninger, hand giør. PE 479. – Som bio. 1) i bet. 1); hobtis Dan: raadt tiill at saadan theris welluilliighedt skulle werre h. n. tacknemmeliigen (1526). NdM V. 208.
2) (fsv þ;aknämlika) med tilfredshed, med tak; hwor tacknemmelige och kerlige anammede iomfrw Maria denne bøn. CP I. 47; anamme dette mit offer for dem tacknemmelige. sst. 360; bedendis eder gerne, at i dette ville annamme tacknemmelige. PlSk a 4v-a 5. Jf mnt danknemeligen, ut. ndf.Takne[ø]m(m)elighed, no.
1) velbehag, yndest; PE 290 (ovf. u. betyge); haffue behaff eller tacknømmelighed hoss Gud. PE 481.
2) i nuv. bet.; MP 215 (u. gratitudo); Etym 537; velgierninger at udbytte oc de annammede med tacknemmelighed at vedderlegge. BT I. 1; denne slags tacknemmelighed er indsluttet udi ens egen samuittighed. sst. 86; – een møijelig tacknømmelighed, ther saa bekiender Gudtz wellgierning. PE 481. Taknemmelighed, no. Jf ut. Taksige, go. sige tak; du tacksiger vel smuct. 1 Kor 1417 (1550, kun her; Luther: danksagest). Taksi(g)else, no. i nuv. bet.; som annammes med tacksigelse. 1 Tim 44 (1524 og flgd. overs.); MP 210 (= gratiarum actio); Etym 23; saa at hand efter den første tacksigelse endda bør vjdere at gifve sin tacknemmelighed tilkiende. BT I. 44. Se også u. taknemhed; – nest en wenlig tacksielse for al gott (1573). KhS5 I. 761. – mett mit all ydmyg tacksygelse for thend naade (1564). DM III. 189. Jf ovf. III. 719 a46-7.Taktegn, no. tegn på taknemlighed; Dict (= tabula votiva). Jf t dankzeichen.Taktegn, no.; – for en tak-værdig ting mand takke-tegn opretter. SortS 97.Takke, go. (isl þ;akka)
1) efter nuv. brug; jech tackede thom for theræ dygd. RD II. 138; iegh tacker dig for alle dine velgerninger. CP II. 399; nedfiøld paa sin ansigt tackendis hannom. Luk 1716 (1524; CP og flgd. overs.: oc tackede); huilken som staar i Gudz sandhed, tacke seg Gud. Laur a 4v (jf ovf. III. 694 b33 ff); agere alicui gratias, tacke nogen. Etym 22; tacker Gud. sst. (u. gratulor), 547 (= habeo gratiam); Steph II. 652, 655. – med hensynsbet og gst (gstsætn.); de tackede det kongen allene. VdS 325; – ieg tacker dig, ath ieg er icke som andre menniske. Luk 1811 (CP og flgd. overs.); PSO II. 23 (ovf. u. fader b)). – t. godt ɔ: udtale tilfredshed; (1514). Tvd 795 (ovf. III. 392 b46); DM3 I. 119 (ovf. III. 752 b35); hand skulde saa lønne oc afflegge dennem, at de skulde tacke hannem got. RFII 206.
2) t. af (sv tacka af) ɔ: a) lade fare, opgive; ieg takker ald min elskov af. AB I. 272 a; KS 165 (ovf. III. 740 b52); M. – b) tage afsked; hans lives tid var kort, han snarlig takked af (1692). KhS3 IV. 149; M. – c) sige tak til slutning (ved bryllupper). M. Jf af-, be-, fuldt. Takke, go.
1) – til s. 303 b10; thet tacke eder Gud. RD I. 199; atj scall tacke meg ere och gott (1545). KhS VIII. 520. – med gst. og ef.; thiss tacker jech Gud. RD I. 197. Jf Sdw II. 699 a11 f, 14. – kunne t. sig selv ɔ: selv være skyld i; Paulli, Den seendis blinde 21 (ovf. V. 574 b1). Jf sv hafva att tacka sig sielf. – 2 a) – dræbe; Pompei folck mig tackit aff formedelst forgifft, de mig gaff. Jac 276. – b); udi disse ord med hannem takked af. KC* c 2v. Takkebrev, no. (t dankbrief) brev indeholdende tak; der vilde til et takke-brev sig nogenlunde lenke. Wielandt VI. 150; v Aph I. 694 a. Endnu brugeligt.Takkedel, no. del (af et vers), der indeholder tak; mit verse-offers takke-deel mod eder sig henskynder. Wielandt VI. 150.Takkestreg, no. streg i et takkebrev; maler denne takke-streg, som hver maa see og syne. Wielandt VI. 150. Jf læres.Takketanke, no. taknemlig tanke; en tacke-tancke for dend fliid, som i har saa vel anvendt. SortS 22.Takkelig, bio. taknemlig; theth tager han alth sammen takkeligh aff herrens handh. Kemp 1179 (= l gratanter); sorgh trænger megh, thy at ieg ey anamet thettæ alt thakkelig. HS 2714 (= l ingratus fui. udg 1724 47). Jf ut.Taksom, to. (sv tacksam) taknemlig; du da for din Gud med taksom hierte kiendte. KC a 4v (flgd o. ovf. II. 858 a3); M. Jf ut.Taksomhed, no. (sv tacksamhet) taknemlighed; der vil ieg hvert et aar for dig vist legge ned, til it sandfærdigt tegn udaff min tacksomhed. TkJ a 6; med ald tacksomhed dend store skaber prise. TkB 39; øs da aff dit hiertis kilde offer, loff oc tacksomhed. GH 209.Takt, no. tak; - Gud haff loff oc euig tackt. TP g 4.Taknemmelighedstegn, no. tegn på t.; at hand et frivilligt taknemmelighedstegn hos mig har villet aflægge (1676). Vaup II. 124, 126.Tak(ke)offer, no. (fsv thakoffer) offer til t.; dig vil ieg offre tackoffer. Salm 11617 (1607, 1647); hostia, tackoffer for seier. Etym 573; Smith, Leon Ulf II. 265 (ovf. III. 46 b29); – dit takke - offer skal tre gang om auling gange. Raun 18.Takpsalme, no. (t dankpsalm) takkesalme; her er Israels loff oc tackpsalmer. AA II. 32.Taksigelsesdag, no. (sv tacksägelsedag) takkefest (i kirker); holdtes tacksigelsisdag for freden (1660). KhS5 III. 730. Taksigelsesfest, no. (sv tacksägelsefest) = frgd. o.; holdis tacksigelsis fest for Fyen. HiørK i 9-9v; (1661). DS V. 336 (ovf. I. 69 a15).Taksigelsesminde, no. minde om at takke; hvilket til et ævigt taksigelsesminde bør at ophænges. DV IX. 643.Taksigelsesord, no. takkeord; Medelf g 1 (ovf. II. 378 b35).Taksigelsesprædiken, no. p. ved en takkefest; holdt en taksigelsesprædiken for den gode forløsning fra de polske krigsfolk (1659). DS V. 333.Takværdig, to. værdig til t.; se frgd. o. Takkeblad, no. blad med t.; skal paa mit takke-blad mit tegne-kul sig røre. SortS 98.Takkedag, no. dag, da man takker; denne dag ... den jeg til takke-dag for andre har udkaared. SortS 97.Takkefest, no. (t dankfest) i nuv. bet.; mand takke-fest anretter. AB II. 282.Takkesang, no. i nuv. bet.; Naur x 1 (ovf. IV. 566 a1); SortS 53 (ovf. V. 543 a23).Takkelig, to.; the orth sygæ, ther hanum vorth takkæligh oc ether vorth tyrttæligh. KhS I. 444.