SæglSægl, no. (svd sikel) savl, spyt; horliss hans mwnd aff szegel rinder. ÆdS 118; saliva, spyt, sægel. Etym 1092; – salivaris lentor, sagel. sst. 1093; M.Sagldug, no. hagesmæk. M.Saglklud, no. = sagldug. M.Saglklæde, no. = sagldug. M.Saglmund, no. den, der savler. M. Sægleskum, no. = sægl; DP 45 (ovf. III. 847 b41).Sagelskumme, go. skumme med fråde; hand (ɔ: Neptun) med vaade flab tog til at sagelskumme. SortH b 1v.Sagl(e)skæg, no. = saglmund; Neptun den sagleskæg. DV VIII. 612; nu bad jeg søster nok mit hvile-rom at fylde hos gammel sagel-skieg. DP 29; M.Sagltand, no. = saglmund. M.Saglurt, no. chrysantemum parthenium. M (= pyrethrum, jf Nemn I. 333: anthemis pyrethrum). Om virkning efter navnet jf SmdLb VI. 60.Saglvorn, to. savlevorn. M.Saglåre, no. spytgang. M.Sæ[a]gle, go. savle; KSK a 5 (ovf. II. 455 a45); – gør børn mykæt at saklæ. HH 148; – salivo, sagler. Etym 1098; hand har saglit ild paa denne skiønne bye (1684). Stolpe II. 92; M.Sægle, go. Jf forsaglet.Sagler, no. = saglmund. M. Vis mere +