SvartSvart (s(v)ort), to. (isl svartr) sort; AM 187 16 (ovf. I. till 26 a9); han war swartere æn bæck. RD III. 1396 (= sorthere. CP V. 9518); et suart ørnelaar udi et blaat feldt (1573). Rsv III. 221; – sworth koo gijffwer hwijdh mælck. PL** I. nr. 826; 1 svortt qviekalluff (1565). Rsv III. 27; – Rkr g 2v (ovf. II. 516 b19). – grå, gusten; vort hun sort som noger jordh. RD II. 266 (= I. 172); PL** I. nr. 24 (ovf. III. 706 b12); hun blegnedt saa sort, alt som en iord. DgF III. 114 a, II. 309 a (ovf. II. 445 a48); ieg maa well were bleg oc sortt. Rch 165. Jf ovf. II. 445 a42 ff; Sdw: swarter. – s. arbe(j)de ɔ: arbejde af sværtet læder; andre punge, som kalles soert arbede (1549). KD II. 284. Jf (som modsætn.) hvidgarver (se MbO), t weissgärber. – s. bog (mnt dat swarte boc) fortegnelse over dem, der have forset sig; (1629). KD III. 91 (ovf. III. 203 a5). Jf GrimmW: schwarz II. 1 e). – s. bræt ɔ: et bræt til en fortegnelse som den u. s. bog nævnte; skal udi hver oldermands huus henge et sort bret, hvor de svennes navne skal antegnes, som sig modtvilligen forholder (1682). LA 39, 76; een muursvend ... hans navn skal for nogle af sin mester laante penge vere skrevet paa det sorte bret (1708). KD VIII. 46; M. (fra universitetet), jf ovf. III. 203 a8 ff. Endnu brugeligt på børsen. Jf tavlebræt. – s. død (t der schwarze tod) ɔ: pesten midt i 14 årh.; en stor pestelentz, kalledis den sorte eller dyre død. Hvf III. 504; III. 486 (ovf. III. 471 b33); M. Navnet på grund af farven, der viste sig på dele af legemet, jf sortbyld. – s. kunst, se ovf. II. 661 b39 ff. – s. munk (fsv svartmunker) dominikaner; graa muncke, sorte muncke. JL* III. 9. Jf s(v)ortebroder. – s. salt, se ovf. III. 667 b16 ff. – s. skole, se ovf. III. 808 b26. – usel, ringe; haffuer han fangit wquems ord, oc haffue de kaldet hannem sort i port. HWR 77. Jf pik-, ringels.Svart, to. – sortklædt; hand maatte for sønne-død gaae sort. AB II. 58. Jf gå ulden (IV. 636 b37 f). – vende det s. til ɔ: vise sig uvenlig mod; maatte hand vndertiden vende de euangeliske det sorte til. Cold pppp 4v. Jf ovf. V. 380 b30. – s. høne – lade den s. h. løbe ɔ: øve trolddom; hwad tw vilt for mytt arbeed løene, om ieg skal lade løbe myn sorte høenne. ÆdS 56, jf findsel 2). Jf FeilbO I. 750 a21 f; III. 467 b27; GrimmW IX. 2306 (Seb. Franck); s. 1023 a13; – s. Knud, se ovf. III. 561 b14; ønsker P dem sorte Knud i vold. DP 19. – s. Maren ɔ: vinflaske? jeg veed, at sorte Maren kand for eder (ɔ: en vinhandler) alt betale. Reenb I. 26. Jf FeilbO II. 553 b28 f. – s. munk; PSm b 3 (ovf. II. 868 a17). – s. salt, jf ovf. V. 876 b21. – Jf brun-, javn-, jord-, kul-, mørke-, ravne-, sky-, spegel-, sul-, tavl-, vatn-, ås.Sortagat, no. gagat (mineral). M (= lapis Thracius). Jf Nemn II. 1398. Navnet ved sammenblanding, jf Nemn I. 34. Her som ved fl. flgd. o. har M taget som smsætn., hvad vel kun er et hosstående to.Sortamfer, no. skræppeart. M. (= lapathum nigrum v. octavum). Tampfer, æl lapathum, jf Nemn II. 1183-6 (u. rumex).Sortbattet, to. sortagtig. M. Jf brunb., solebatte.Sort(e)bleg, to. (sv svartblek) blegsort, grålig; luridus, sorte bleg eller sort blacket. Etym 685, 502 (u. fuscus); NL 809, 514; M. S(v)ortebroder, no. (fsv svart(a)brodhir) dominikaner; the twaa gardhe, som ligge hoes swortebrødhre (1452). DM III. 228; sortæbrødræ i Holbeck (1509). DM VI. 187; MR 11114 (ovf. II. 83 a54). Jf sort munk. ovf. u. sort.Svarte [s(v)orte] brødrekloster, no. (fsv svart(a) brødhrakloster) dominikanerkloster; swartebrødre closters stue (1466). Rsv I. 2 (jf ovf. II. 536 b53 ff); – prior i swoerthe brødhre closter i Roskild (1532). DM II. 157; – sortæbrødræ closter (1456). DM3 III. 298; sorte brøder closter, som stod øde, oc brøderne vaare forløbne. Hvf VIII. 251, 189.Sortbyld, no. pestbyld. M.Sortdraget, to. sort med en hvid stribe langs ryggen. M. Jf drage 16 a).Sortgalde, no. mørk galde M. Jf t schwarzgallig.Sortgeret, to. sort med en hvid stribe (fra bug til ryg); kiøfft 1 huidt oxe, 1 sorttgerit (1612). SmB I. 102. Jf VSO: rødgiæret; geret ovf. Sortgrimet, to. havende sort og hvidt forhoved (med krop af anden farve); thu skalt sige, att thet vor ein sort qvie oc icke sortgrimet (1568). Rsv III. 89; M. Jf grimet.Sorthjelmet, to. sort med hvidt hoved; (1608). SmB I. 100 (ovf. III. 829 a10-11); to sorthjelmede øksen. SR II. 369; kiøffte ieg 2 sortthielmett øxen (1617). DM4 V. 294. Jf ovf. II. 247 a22.Sorte hundetunge, no. hundetunge (cynoglossum officinale); ålbL* 174 (ovf. III 323 a2). Hundetunge også alm. i æ Dsk, jf SmdLb VI. 30 (ovf. u. eldmørre); FD 218; Kyll 33; MP 275; Steph I. 157 b.Sorthungret, tm. bleg af sult; een af sult sort-hungret armods flok. DV VIII. 610. Jf svart ovf.Sort knopurt, no. centaurea scabiosa; jacea nigra, sort knop-urt. FD 256 A; Kyll 74; M. Jf JT 56. Foruden det æ l navn findes fl. med angivelsen: sort Nemn I. 938.Sort kommen, no. (sv svartkummin) nigella sativa; melanthium, sort kommen. FD 287 A; M. Jf JT 321. Hentydning til frøenes sorte farve findes i mange navne, jf Nemn II. 727: nigella sativa.Sortkoral, no. et slags koral. M (= antipathes). Jf holl zwarte zeeheide. Nemn I. 357 (= a. ericoides).Sort koriander, no. = sort kommen; melanthium, sort coriander. FD 287 A (t schwartz coriander. sst.); M; – nigella, suort velluctendis coriander. SmdL 359; Steph I. 162 b.Sortkride, no. (sv svartkrita) sortkridt. M. Jf kride.Sort(e)kunstner, no. (sv svartkonstnär) hexemester; sort konstner, magus. Dict; gøglere oc sortkonstener, der forvende menniskens øyne med deris gøgelværck oc dieffuelske konst. SkP 287; M. Sortladende, to. sortladen; fuscus, sortbrun eller sortladende. Etym 502; nigrico, er sortactig, sortladende. sst. 809; Steph II. 918; NL 1022.Sortladt, to. sortladen. M.Sortlavet, to. havende sorte øjne og hår. M. Jf sv svartlagd; rødl. ovf.Svortlændet, to. sort over lænden; 1 brunbollit studkallff, 1 svortlenndit (1565). Rsv III. 27. Mulig: sort med hvid lænd, jf lændet.Sort mankop, no. valmue (med sort frø). M. Jf t der schwartze mohn. Nemn II. 851. Til adskillelsen af hvidt og sort frø jf SmdLb VI. 15v, FD 310 F, K.Sort nyseurt, no. helleborus niger; sort nyseurt, helleborus niger. SmdL 51; FD 9 D, F; Buchw 254. Nemn II. 127 fl. navne med sort for h. n.Sortplaster, no. et plaster mod småblegne - (finner) i ansigtet M.Sortplækket, to. sortplettet; farfven brand-gul er, soort-pleked ryg oc siden. Hex 65. Jf plæk.Sorteputte, no. lille sort smudset kvinde (efter M); hun glandser som en tørre skrue, siges i Jylland: en sorteputte. PSO II. 107 (i ordl. forkl.: høne, jf Thura Poet Sag 160, til brugen af putte om kvinder jf MbO, OG). Sortrubike, no. ballota ruderalis; sort ilde luctendis marru, sort rubicke. Kyll 95; M. Jf hvid r. FD 285, Kyll 95; ovf. III. 620 b24. Nemn I. 576 fl. navne med bet.: sort.Sortrøget, to. mørkerød, sodrød; sortrøget oc soedet farffue. Etym 936. Efter M: i farve som røget kød.Sortskekket, to. sortspættet. M. Jf t schwarzscheckig; skekket ovf.Sortstjæret, to.? kiøffte ieg 1 sortstieritt, nogit gieritt oc tho sortthielmitt (1617). DM4 V. 299. Mulig for sortstjærtet, jf stjærtet? Sortstjæret, to.; snarest = s-stjærnet ɔ: s. med hvid plet i panden, jf FeilbO III. 470 a21, 579 b28.Sort tidsel, no. M (= chamæleon niger).Sorttorn, no. (t schwarzdorn) rhamnus catharticus. M. Sorttræ, no. ibentræ; sort træ, som komme aff Indien, ebenus, guajacum. Dict; M.Sort vejrurt, no. plantenavn. M (= anemone tertia). Nu bruges vejrurt om pulsatilla vulgaris, jf JT 188 = anemone puls. Nemn I. 299. Sortvinde, no. snerle (polygonum convolvolus). M (= convolvolum nigrum). Jf c. n. som æ l navn. Nemn II. 1029, holl zwarte winde. sst.; sv svartbinda. JT 177.Sort virak, no. barken af viraktræ (pinus tæda). M. Sorte, go.
1) (n sverta) blive sort; saa begynte det faar mine øyen at sorte. HWR 144.
2) (isl svarta) – lf = bet. 1); nigresco, ieg sortes. TV 269 (NL 1022: bliver sort, sværtes).Svorthed, no. (fsv svarthet) sorthed; ÆB 1 Msb 1517 (ovf. III. 180 b42); – er deris skabning saa mørk aff sorthed. Begr 48 (1550; 1607: mørckere end sverte); Etym 809 (u. nigredo).S(v)ortne, go. (isl sortna, fsv svartna) blive grå - (bleg); swortnade han som iord. RD III. 6422 (= CP V. 4417); de kinder de sortnede som en iord. DgF V. 106 b; IV. 555 b (ovf. II. 445 a50). Jf svart. – lf. blive mørk; sky-loftet sortnedis af tycke pile-flug. SortS 68.S(v)ortne, go.; NB a 6 (ovf. V. 105 b46). – gøre s.; Cerona vand sortner hiorden. Hex nn 1v (jf forsværte); – sedditt suorttnis wdj skallene (1601). NkS 351d (4°) 106.Svæ(r)te, go. (fsv svärta) i nuv. bet.; Etym 502 (u. infusco); atratus, suertet. sst. 94; Steph II. 740; – Stærkathær kom met een stor mees kul at swættæ fordæ kunings næsæ mæthær. NdM V. 172. J form, jf swa[å]t Thors 26, 45; Rietz: svätt (ɔ: sværte, no.). – s. af ɔ: smitte af. M. Jf fors., skysværtet. Sværte, go. – beruse; jeg faaer bedre kiøb, naar skalkken bliver sværtet. Wiel II. 109 (flgd. o. ovf. V. 864 a19). Jf GrimmW: schwärzen 2 d γ. – Jf overs. Sværtebønne, no. bønneart. M (= bona silvestris vel phaselus). Mulig fejl for sværdbønne (jf JT 164, ikke hos M), dog findes i T navnet: die schwarze bohne, jf Nemn: phaseolus max.Sværtekost, no. pensel til at sværte med. M. Jf smittek.Sværtemand, no. sværter, farver; tinctor, suerte mand. TV 103. Sværtemaru, no. = sort rubike. M. (= marrubium aqvatile).Sværting, no. sortladent menneske. M.Sværting, no.; hand seer den grumme død i svertings øye - glug. DP 19, 22; jf sorte pog sst., ovf. V. 252 a6.Sortblakket, to. = sort(e)bleg, se d. o. Sortbroget, to. s. med pletter; træhakken er en liden sortbroged finke. DSt 1909 65.Sort(e)brun, to. (sv svartbrun) i nuv. bet.; Rch 354 (ovf. III. 195 b34); MP 289 (u. fuscus); Etym 502; DSt 1909 60 (ovf. V. 190 b41).Sortbæltet, to. s. med hvidt bælte; SR II. 153 (ovf. V. 345 a49); M.Sortefanden, no.; Wiel II. 102 (ovf. V. 123 b24). Jf FeilbO I. 266 b9; III. 466 a37; GrimmW: schwarz I e; III c.Sortegrå, to. (t schwarzgrau) i nuv. bet.; ere sorte - graa ænder. DSt 1909 60.Svartgul, to. (fsv svartgul) mørkegul; Steph I. 186 a (ovf. V. 104 a35); NL 1466.Sortkantet, to. havende s. kanter; DSt 1909 64 (ovf. V. 745 b10).Sortklædt, to. (isl svartklæddr) i nuv. bet.; Etym 1010 (u. pullatus); Hex 200 (ovf. V. 971 a7).Sortekunst, no. (sv svartkonst) trolddom; troldkarle (sortekonstes brødre). ComD § 988. Jf ovf. II. 661 b39 ff.Sortmalet, to. sortfarvet; vingerne, som ere sort-malede under-til. DSt 1909 67.Sort(e)mørk, to. meget m.; Etym 502 (u. furvus); NL 514. Sortplettet, to. i nuv. bet.; blifve sortplettede om benene. Deb 123.Sortspraglet, to. i nuv. bet.; PSD (ovf. IV. 371 a37 = DSt 1909 66).Sortspæt(te), no. (t schwarzspecht) picus martius; ClN 123 (ovf. V. 387 b9); DSt 1909 64. Til navne med s., jf Nemn II. 963.Sorttunget, to. havende s. tunge; Raun 73 (ovf. V. 951 a45).Sortagtig, to. (sv svartaktig) i nuv. bet.; Flemløs § 95 (ovf. V. 604 a20); soortactig oc ringe sucker. Hex 123 ir.; haffuer sortactig plecker paa beenen. Underv om Skørbug 1645 a 4v.Sværte, no. (sv svärta) i nuv. bet.; mand maa siude en sort høne vdi sverte, som staal vdi ligger. SmdLb I. 120v; Kv v 1405 (ovf. I. 105 a22); (1607). Begr 48 (ovf. IV. 222 b16); Etym 94 (= atramentum sutorium). Jf skomagers.Sværtebøtte, no. bøtte til s.; CPV (ovf. V. 106 b24).Sværtestreg, no. sort streg (nedsættende afmaling); Wiel VI. 182 (ovf. V. 491 a32).