SudereSuder(e), no. (æn sútari, l sutor)
1) skomager; (1422). GhA V. 58 (ovf. III. 802 b14); SmdH 36 (u. sutor); iblant lader Zoilus oc Apelles sudere sig gierne finde. Lysch 708; – (1564). Rsv III. 21; anthen ind skreder eller ind smedtt eller oc ind suder. Kv v 708; en suder lider jo mand taler om hans risp. Naur e 3v. – særlig lappeskomager; Etym 1429 (ovf. III. 802 b5, jf sst. l44; Etym 1266: sutor, skomager). – flt.; slowæ sudhere hannum i hiæl. NdM V. 181; suderæ, skinneræ (1415). Rsv* V. 84; CP III. ix, 219; IV. 39722 (ovf. III. 824 a41); wij haffue alle klæder och sckoo behoff, thi bør oss alle ath wære swdere oc sckredere. PE 99; Dial 8. Jf Da VIII. 195 ff; pladesudere ovf.
2) suder (cyprinus tinca); ørith, swthar, hornfisk. NdM I. 58; – sutæræ, tinca. Smst 354 62; TV 163; SmdL 304; Kolding 79; Etym 1332; ComO 96; – hand haffuer baade gæder oc suder. PSm e 4v (rimord: struder); – store gædder oc sudere giffuer ieg dig. HWR 246v. Jf TPh* V. 282; Ark I. 226; holl schoenmaker. Nemn I. 1367. Suderbeg, no. beg til skomagerbrug. M.Suderebod, no. værksted (og udsalgssted) for skotøj; skal enghen dierffwes till ath standhæ i sudere-bodher, uden the bymen æræ (1415). Rsv* V. 88; CPV (u. sutrina). Jf bod (I. 237 a).Sudereembed, no. skomagerhåndværk; sutura, swdere embed. CPV; suder embitt thett haffuer iegh lertt. Kv v 1399. Jf embede 2).Sudergærning, no. = suderembed; Rsv* V. 131 (ovf. III. 795 a31).Suderkone, no. skomagerkone; 4 m[arch] fick ieg en suderkone (1504). NTH I. 564.Suderkone, no.; en sudere konne, som laa i barsell seng. CP V. 39135.Suderlag, no. skomagerlag. – M.Suderspil, no. et slags brætspil. M.Sudersvend, no. skomagersvend; lader hwn (ɔ: skomagerenken) nogen swderswen bruge embithet met segh (1509). KD II. 183; (1509). DM III. 232 (ovf. III. 803 a16); overgiven som en suder-svend. PSO II. 47. Jf Da VIII. 309.Sudre, go. gøre skomagerarbejde. M.