StråleStrå[a]l(e), no. (fsv stral(i), mnt stral(e)) 1) pil; hure umyskunsammeste straal ther gik tha igønom iomfrune siæl. Br 24522-23; hand syn boffue spenthe: det da vor den gyldene straall, modt hierthet vor sendt. DgF II. 606 a; – den strale hwn i wort hierte gaar, saa faa wi der aff wort bane saar. Dial 6. Hank i Sv og N; i T også hunk., jf GrimmG III. 444; SchuL: stral(e); – førend at hand lader straalen rycke vdaff brystet paa sig oc døer. VdV fort b 1. – flt.; tog fran hannom bodæ bwe oc strole. RD II. 191; HKv 5117 (ovf. I. 297 a54); tiennene ere aff en forbandede rod, straalene ere hærdede i drageblod. Heg 224 (her: pilespids, jf pil(e)ten); – skøde saa faste met pile och straler. CP V. 14622, 25721, 26332 (ovf. IV. 85 a1, 47 b50); Lysch 72 (ovf. III. 477 a52). 2) de fortil samlede, ophøjede striber på undersiden af hestens hov. M. Endnu alm. 3) spoleben (i armen). M. Jf l radius. 4) hingstens avlelem. M. Jf pil 2). 5) i nuv. bet.; Tdm III. 79v; Lyndsay 4v (ovf. II. 42 a30, 23); Etym 1043 (u. radius); Steph I. 44 b; Hex 148 (ovf. IV. 36 a43). Jf sjun-, sky-, soles.Strale, se stråle.Stråle, no. 2); om stralen paa en hest bolner ... vaske ham stralen dermed og beslaa ham saa. Hestelægeb 1703 c 7. Jf guld-, himmel-, morgen-, nåde-, slange-, svie- (IV. 226 a45), torden-, ynde-, øgens. Strålebrydelse, no. strålebrydning; mand formedelst refractionen eller straalebrydelsen seer solen, noget før den gaar op. BrunsmK 228; hvor refractionen oc straalebrydelsen er større. sst.Strålegissel, no. stråleskin; da soelens øyne-laage med straale gissel drev den mørke natte-taage. DP 65. Jf gissel.Stråleljus, no. strålende lys; som med sit straale-lius om verden viide vanker. Hex 54; det straale-lius, der alles øjne glæder. sst. 172. Jf ljus.Stråleljus, no.; – KC* e 4v (ovf. u. dæld).Strålepil, no. stråle; nu ingen elskovs soel med yndes straalepiil opvarmer siælens boel. DP 45.Strålepil, no.; stak sin straale-piil i fiskens vaade tegn. DP 16.Stråleret, to. aldeles lige. - M. Jf piler. Strålet, to. strålende; - at smidde om din arm et demant-baand i guld, vaar stor bekostning ey, men vaar dog straaled muld! Kingo i Dsk Kirketid 1888 238. Jf t gestrahlt.Strålet, to.; DV IX. 665 (ovf. V. 874 b31). Jf fuld-, sols. Stråle, go. (sv stråla) i nuv. bet.; diradio, straaler alle vegne vd. Etym 1043; NL 1453. Jf inds. Ligesom bet. 5) af no. sent optaget.Stråle, go.; ComD § 34 (ovf. III. 309 a48). Jf be-, over-, uds.Stråleblik, no. (t strahlenblick) strålende blik; DP 6 (ovf. V. 194 a38); mulig s. glimt, jf blik (I. 218 b nederst; V. 106 b5).Strålebæk, no. udstrømmende s.? men solen, naar hun ud med straalebekken laber. Raun 75.Stråledejlig, to. strålende skøn; saa snart mit øje seer den straale-dejlig kind. Lønb 12.Stråleflok, no. s-skare; PSB 147 (ovf. II. 51 a8).Strålefuld, to. fuld af s.; der solens straalefulde lyvs sig understaar at skue. PSB 162.Stråleglans, no. strålende g.; Raun 83 (ovf. V. 192 a28); og sin straale-glands udskyder. KPs 646; hvis straale-glands i P's øyne skar. DP 36. Stråleguld, no. strålende g.; dyders straaleguld. DV IV. 285; DP 9 (ovf. V. 447 a11).Strålegylden, to. strålende g.; nattens mørke tarve blev overstrøgen med een straale-gyldenfarve. DP 31.Strålehår, no. strålende h.; til hun (ɔ: solen) i vestervand toer ud sit straale-haar. DV IX. 665.Strålelue, no. strål- ende l.; Raun 61 (ovf. V. 705 a32).Strålemund, no. strålende m.; KC* f 4 (ovf. III. 90 a23).Strålering, no. strålekrans; som det utalde tal udi din straale - ring. Wiel X. 405.Strålesjun, no. strålende ansigt; Ceres den af himmel - sal da sender sin venlig straale - siun. Raun 6; af hvilkes straale - siun saa mild min Cloris leer. DP 7. Jf sjun 2).Stråleskin, no. (sv strålsken) skin af s.; sit liuse straale-skin til jorderig nedsende. Hex 142; DP 10 (ovf. V. 538 b29).Strålevogn, no. strålende v.; DV IV. 310 (ovf. V. 766 b34). Vis mere +