StoveStove (stu(v)e), no. hunk. (∾ isl stofa) stue; der dy kom thill L's stoffue, hun skienner som brendendis loffue. DgF II. 309 a; PSm g 2v (ovf. III. 848 b46); hand siger sigh att wilde haffuit thill en stue att thierre hinde medt (1575). DM3 III. 182; – NdM V. 171 (ovf. u. f(j)æle); (1558). Rsv II. 215 (ovf. II. 529 a28); vdi min stove, som ieg er selff vdi (1574). DM II. 81; – hand wor i synn stouffe (1550). Rsv I. 128; bar dennom innd y hynndz stouffue och lucte dørren (1588). KhS3 VI. 380; – ingen skall bede fleere till bryllupskost, end som hand kand lade udi synn egenn stuffwe (1537). Rsv* IV. 180; DgF IV. 151 a; hypocaustum, stuffue. TV 47 (her mulig (∾ mnt stove) = badstue); i en stor stuffue inde paa vort kongelig slaat. Hvf IV. 370; huuss med kammer oc stuffuer. Dict; (1631). NdM II. 357 (her og oftere snarest = (stue)hus, jf bur ovf. slutn.); loed paa stufven holde prædicken. RFII 353; – stve. Etym 94 (u. atrium); Steph I. 189 b (u. triclinium), 190 b (u. coenatio); PG 173. – sætte s. på loftet ɔ: tumle om, vende op og ned på alt; M; NL 63 (u. debacchor); Werner II. 558. Endnu brugeligt. Jf t die stube zum fenster hinauswerfen, se Wander, Sprichwörterl IV. 927 nr. 20, 23. – Jf amme- (I. till. 13), bad-, bartskær-, bord-, borge-, brude-, bul-, dej(e)-, drøg-, for-, frue(r)- hof-, hval(v)-, høj- (u. høg), jord-, jule-, kakkel-, klæde(r)-, kors-, kvinde-, lege-, lig-, lille-, mande-, mørke-, nat-, øxen- (u. oxe), pibe-, port-, ridder-, råd-, sjug-, skorstens-, skriver-, sladder-, sogne-, sommer-, spille-, strand-, svale-, sved-, sørge- (u. sorg(e)), ud-, val-, vinter-, våge-, væver-, kanseli-, konvents.Stove, se ops. (V. 779 b27).Stove, no.; – Rkr h 4 (ovf. V. 871 b52, rimord: lwæ). Jf amt-, barsel- (V. 63 b47), brødre- (V. 140 a15), bure- (V. 152 b42), bysbad-, fadeburs-, gråbrødrekloster-, græde- (V. 381 b51), høglofts-, karle-, klippe- (V. 578 b20), mad-, mellum-, mjælke-, natvord-, over-, rage-, sove-, sten-, stor-, studere-, stævne-, svale-, svende-, sæde- (IV. 263 a23), taffel-, ting-, tårne-, ulve-, under-, vagt-, vatns.Sto[u]vebrev, no. ugyldigt (hjemmelavet) dokument; nogle hjemmegjorte »stofvebrefve«. SR II. 525; samme brefve skal verre nogen stue och benkebrefve och icke for ting och domb bekreftiget. SR I. 364; formenende forne skjøde et stuebrev at være, som ikke til Aalborg byting var gjort (1625). Wulff 41; GG svarede, at JB ikke havde fremlagt nogen ejendomsbreve eller adkom paa nogen ejendom, men alene et stuebrev (1641). Wulff 198. Jf brev 1).Stovebur, no. indre kammer? Se ovf. u. framhus. Jf FeilbO: bur 2); bur 1) ovf. Stuebør, no. godt vejr. M.Stuvedør, no. (isl stofudyrr) stuedør; hanndt vergett sig som enn manndt, saa lennge att bunndens stuffue-dør atth denn icki lenger vanndt. DgF III. 446 a; kom JH udennfor stuffuedørren (1592). Rsv IV. 324; hand beskattet hannem 80 marck aff, for hand ssagde aff skempt støffue dørrenn stod thuert fore (1555). HübB 241 (jf DyrlS 39; nuv. vise en døren?); – stuedør. PSO I. 492.Stuefejelse, no. fejeskarn fra stuer; gademøy, rendestene och stuefeyellse, som paa gaderne udberis, at age (1622). KD II. 699. Jf fejelse. Stuegesel, no. (t stubengesell) stuefælle; Etym 1279 (u. contubernalis); NL 1825. Jf rotgeterg.Stuekat, no. hjemfødning. M. Jf sv stuggris.Stueknægt, no. opsynsmand, tjener; Dict (= diætarius); M. Jf knægt 1).Stuekone, no. husholderske? aff edre døtter scall hand tage oc gøre seg tvættirscher, bagirscher oc stwekoner. ErF 26 (= l focarias. udg. 1525 c 4, efter 1 Sam 813, Vulg). Stovekonehus, no. bolig for en stuekone; vthj stoffuekonehusset en ferdings kele, en senopsquern (1531). DM4 II. 10 (på Nykøbing slot).Stuvekvinde, no. = stuekone; fadeburs quinden, sthuve quinden mett 2 piiger (1564). NdM V. 63.Stovelie, no. husleje; giørre fyldist vdj laugd j vngers gilden till stoffuelie, huor sager aff oldermanden emellom mester och suend ordelis (1621). Hüb II. 40. Jf li(d)e ovf. II. 777 b26.Stuelys, no. tykt lys til stuebrug. M. Jf bisseprås.Stovlænge, no. stuelænge; stofflenngenn aff thet gamble yffvestedtt hus (1558). Rsv II. 215.Stuemakker, no. = stuegesel. M. Jf makker.Stuepige, no. i nuv. bet.; Etym 94 (u. atriensis), 180 (u. casaria), 1121 (u. scoparia).Stuepige, no.; – A stufpige (1645). KD VI. 255 (fl. g.); – alt det en stuffv' pig' bør i gierning at udføre. Skd 32.Stuesidder, no. (t stubensitzer) hjemmemenneske. M. Jf VSO. Stueskider, no. menneske, som spytter meget. M. Jf skider.Stueting, no. ting afholdt i en privat stue, forpligtelse til at afgive en sådan - (med underhold af rettens medlemmer osv?); (1609). HübB 572 (ovf. III. 818 a3).Stuebænk, no. (æsv stuvubænker) bænk i en s.; der føre krigen kun paa deris stue-benke. DV IX. 661.Stu(v)egulv, no. (sv stuggolf) stuegulv; DgF I. 4 b (ovf. IV. 427 b31); stougull. sst. VI. 277 b (= stuoffue-giold. sst. 276 a); (1601). NkS 351d (4°) f 1 (ovf. V. 623 b40); ComD § 551 (ovf. III. 527 a6).Stuekammerat, no. (t stubenkamerad) stuefælle. M.Stueprædken, no. p. i et almindeligt hus. M.Stuesnak, no. snak i s. (tom s.); den brave hr Niels Juel sit bram-seyl aldrig førte blant stuesnak. DV VIII. 617. Vis mere +