StigStig (stige, stej), no. (isl stigr) sti; leedt meg paa thijne budordts stijg. Ps 11935, 7720, 1393 (FV; 1550 de to første st.: sti); hielp oss at gaa den rette stig. Psd I. 30 a; lad ham os viise rette stig til Paradiis. Psd I. 340 a; Wielandt IV. 26 (ovf. III. 607 b8);, – om nogen ager, eller rider eller giør stige offuer nogens eng eller korn (1601). Bendz 110; hui gaar ieg saa mangen stige, sort med sorrig aff fienden beklemt. Psd I. 221 b; min gang skal dog ey vige fra min kierists vey oc stige. Psd I. 328 b; – han stidh a sin ganger och redh jen lønligh stidh. RD I. 20 (= vey. sst. II. 149); – hand drog langs bierge, klipper og stæg. Hvf VIII. 271 (jf stie. sst.); – att the maa vndgaa then falske stey. Psb I. 56. – flt.; de lønlig stige thill S at ride. DgF I. 378 b; – 2 styæ ællær veyæ. ÆB Dom 2031; paa allfar veyæ oc stye (1527). NdM V. 220; vdi huilcke ere mange vinckler oc stie. SkP 898; besette alle veye och stie. Cold kkkk 1; – vdgonger paa alle veye och sty. CP II. 238; – styær oc veyæ. NdM VI. 183; PG 173. Jf fod-, fæ-, gang-, gen-, glæppe-, grøn-, løn-, mord-, ridder-, tvær-, vilds.Stifylde, no. jordstykke? 1 stiefylde er noged buske paa (1569). HübB 332, 341, 345, 352-4. Jf stigtykt. Er der sammenhæng mellem disse ord og »stigslod«. HT6 I. 85?Stileje, no. baghold; stie-rof, vejog stie-leje. ChrV A § 21.Stimand, no. (isl stigamaƀr) røver; DL 6-9-12 (ovf. III. 801 a44, jf stighæ man. JL III. 67); hvo som røver skibbruden mand, straffis som stiemand. DL 6-16-2.Stigmord, no. drab på alfar vej. M.Stigran, no. rov på alfar vej. M. Jf ran.Sti(g)rov, no. = stigran; spoliantes naufragos, tamquam pro stigrof conuincantur (1320). GhA II. 11; hwo som røffuer nogen skibbrodden mand, hand forfølgis oc bøder therfore som for stiiroff (1547). Rsv* IV. 234; ChrVA § 21 (se stileje).Stigtykt, no. skovpart. M. Jf tykke (u. tjuk); stifylde.Sti(g)e, go. (isl stíga) 1) i nuv. bet. gå; Etym 1095 (u. desilio), 112 (u. conscendo); Steph II. 419, 313; jeg vil ingenlunde stie op paa bierget med diefvelen. Brochmand I. 427 a. – dat.; da stig skystytten neder. 2 Msb 339 (T); – 1 Msb 4118 (T ovf. III. 1 a2); hand stigede strax ned. Luk 196 (1550, 1647; jf Brochmand II. 171 b); Jesus stigede op i it skib. PlSk a 5v; VdS 53; dog stigde hand op, vilde sig besee. LyschG a 1v; hand stigede self der op. BT II. 287; som stigde fra faderens throne paa iord. GE 81; – stide ieg neder. ApG 734 (1524). – tm.; naar blodet var stiget hannem op i ansictet. BT III. 19; KS. 141 (ovf. II. 800 b29); udyd er højt stiged. PSO I. 252. – gå opad, blive højere; ascendere i e. crescere, voxe oc stiige. Etym 1122; Steph II. 130; det lige saa hastig gaaer ned oc tager aff, som det stjgede. HiørP D 2v. – stejle, hæve sig (om heste). M. 2) stige op på, bestige; Rsv* V. 32 (ovf. II. 256 a24); en dag, som ieg skullæ styæ myn hest. Rkr n 6 (= sthij. Rkr* v 4165); (1570). Rsv III. 113 (ovf. u. adelslot); de stide den vold. LyschT b 2v; vaar hand en aff de første, som stide muren. Lysch 459; vdi 20 stormer verret den første mand, som haffuer stiet muren. sst. 545. – stige over; hwo som stiger mure eller plancke eller och byssens festhning. Rsv* V. 129 (jf ovf. III. 486 b25-26). – springe, bedække; (1681). HT IV. 541 (ovf. I. 694 a2). 3) s. an ɔ: komme med (utidig) værdighed. M. Jf VSO: anstiger. 4) s. fra (til, å) ɔ: stå af - (stige til hest); hwn stigdæ tha pa sin hæst. RD I. 139; – vilde stiget fra deris heste. VdS 25; stigede han fra sin hest: Curtius 205, 31; desilio, staae (stige) fra hesten. NL 1535, qqqq 5v; – hannd stigede till sinn hest. DgF III. 356 b; (hesten) slog dennem tilside, som vilde stige til hannem. Curtius 30 (= l conscendere conatos. udg. Hagæ 1708 14); – han sty a(ff) sin gangeræ ok red. RD II. 149 (= stid a. sst. I. 20). 5) bringe i vejret; – a) han stiger det op ɔ: gør prisen høj. M. – b) s. sig ɔ: springe tilbage (ricochetere); herr SS bleff aff it lod, som steg sig paa isen, dræbt vdi hans laar. Hvf VII. 122. 6) tm. s. rim ɔ: enstavelsesrim; stigende elder mandelige riim. PSB 131. Jf: de kaldis ellers ascendentes eller opstigende riim. Pros 432. Endnu samme bøjn. på Kbhvns amt. Jf af- (I. till 8 b), be-, i-, ind-, neder-, op-, over-, sammen-, uds., alder-, dampstegen.Sti(g)bøgel, no. (sv stigbygel) stigbøjle; han slo saa lenge met samme sadel, ath han beholt icke mere igen aff hannem en den ene stibøgel. CP V. 21034; treen hand met det høyre been i stibøgelen. KP gg 1v; – subex pedaneus, stibøffuel. MP 148; stapes, stigbøyel. Etym 921 (Dict: stigbøgel); ComO 248 b; dandse uden spil er at ride uden stibøjel. PSO I. 61. – flt.; forgylte stibøyel. Rerav Fredr. II. h 7; (1643). Hüb II. 109 (ovf. I. 603 a6); – 2 stii bøylle til frwer (1534). DM4 II. 14; 130 par stigbøyle (1657). KD V. 412. Jf bøgel.Sti(g)bøgel, no. – ik.; mit høyre stibøyel met haand at røre. VdP 140v. Stighjul, no. (t steig(e)rad) tandhjul ved uroen i et ur. M. Jf VSO.Sti(g)læder, no. (fsv stighlädher) stigrem (rem til en stigbøjle); sty ledher och the remmær, ther til hørde. RD I. 304; min sti-leder brast sønnder unnder min fod. DgF II. 601 a; (1549). KD II. 284 (ovf. III. 595 b41); (1643). Hüb II. 109 (ovf. I. 603 a6). – springe op uden s. som tegn på færdighed; pa sin hest han sprang, vdhen stiledher han giordhe thet. RD II. 16 (= stileger. sst. II. 12); halp sig huercken met sadel eller stigleder. CP V. 799 (jf RD III. 115 not 9). Jf ovf. II. 429 b50.Stillering, no. (sv stigläderring) ringen (i sadelen), hvori stiglæderet hænger; slig wor denn herre[s] stillerring, som liende-orum wor wreen omkrieng. DgF IV. 201 b. Sst indledn. forkl. om stigbøjle. Jf ovf. II. 865 a46 ff.Stillering, se IV. 130 a2.Stigevarme, no. stigende varme; der Toor begyndte da ved soolens stigevarme sit iised skæg at tøe. KC* e 3v.Sti(g)e (steje), no. hank. (∾ isl stigi, sv stege) stige; der stod en stige paa iorden, hand naade met den øffuerste ende op til himmelen. 1 Msb 2812 (1550; ÆB: styæ); scala, stye. CPV; MP 57; Etym 1112 (TV 46; Steph I. 198 a: stige); først gick den ene op at stien. Hvf IX. o 2; κλίμαξ eller trappe oc stie. Pros 542; – syntis ien stey vprest i huilken fornefnde vng person løp vp oc nedher oc lekt. HS 15012; stoendes offwen paa en steije. TVd 218; TSd 55 (ovf. III. 365 b17). – VdS 477 (ovf. II. 766 a19); lange stier (1643). KD V. 250, 257. – som pine- og strafferedskab; lode wii scharpretteren binde hanum till en stie, stødte scharpretteren hanum aff stien, saa hand hengde wedt armene, tha begiereth hand, att mand vilde lade hanum vp igien, tha wilde hand bekiende sandhed (1545). DM VI. 25; thet førsthe hun kom po stiienn, ssagde hun: laddher meg neddher iigiienn ieg will ssiie edher sandhedt (1549). DM3 I. 331; bandt hannem til en stje oc sætte saa ild udi skiorten oc loed hannem saa henge paa stjen udi tre tjmer oc siden tilspurde. RFII 139; – hand er bunden paa stien oc kast paa ilden. Hvf VII. 206. Jf GrimmW: leiter 3 a). – Jf brand- (I. till 41 b), klyve-, storms.Stige, no. Jf folde-, himmel-, skibs-, storms.Stigesmække, no. sidestykke til en stige. M. Jf smække 3).Stigespole, no. stigetrin. M. Jf spole 1).Stigetræ, no. (svd stegaträ) = stigespole; scalæ, stige træ, trappe tren. TV 48.Stigelig, to. bestigelig. M. Stigelse, no. ɔ: bestigning. M. Jf neder-, ops. Vis mere +