SoveSove, go. (isl sofa) i nuv. bet.; før wor herre lod sig føde, daa soffue mesten alle menniskrne. CP I. 13; brende dem inde alsammen, som de lagde drockin och soffue. CP V. 36629; Matt 1325 (ovf. u. folk 1); 1524: war soffuendes); formerckte, at de sofue sødeligen. VdS 124; filede bispen paa bolten, naar de andre soffue. HvfG 18; – i daffning soffuedæ han ganske lidæt. NB a 2; mange endnu laae oc soffuede imod dagningen. Hvf VI. 198; nu er Christus bleffuen den første grøde iblant dem, som soffuede. 1 Kor 1520 (1607, 1647; 1550: soffue); disciplene sofvede. PBd 53. Mulig påvirket af sovne (se d. o), hvis bet. til dels passer i prøvestederne. – er synden, lige som hun soffue. Tdm II. 14; – swaar ær then søffn, meth syndhen søwes. PL** I. nr. 311; sst. nr. 179 (ovf. u. bed). – den s. sjugdom ɔ: sovesyge; - om den søffuende siugdom ... om en siug fanger en siugdom, som kaldes den soffuende siugdom, det er godt, men bliffuer hand affsindig wdi samme søffuende siugdom. CS 77. Jf t die schlafende sucht; faldende sjuge ovf. I. 498 a53 ff. – lukke sig (om øjnene); Ps 1324 (FV og flgd. overs., ovf. III. 897 a54). Ligesom i Sv og T overførelse fra Hebr. – handen soffuer. Etym 1340. Jf: lemmernis sofven. ComD § 293 (= t einschlaffen); sv sofva; Bosworth: slãpan. – dø, være død; mange leffue, tock ere somme sowende, 1 Kr 157 (1524; CP: ere døde); szo ere oc the fortabte, som sowffue vti Christo. sst. v18 (jf: wore forfederne ere soffuede. 2 Pet 34 (1524; 1550: soffuede hen; 1607: hensoffne); 1 Tess 416 (1524, 1550; Vulg stadig: dormierunt; Luther: (ent)schlafen)). – s. hen ɔ: dø; soff hand hen. ApG 760 (1550, 1647; CP: døde han); som soffuede hen. Psd I. 111 b; ovf. II. 191 a15-18). – s. hos (med) (isl sofa meƀ, sv sofva hos) have samleje med; han grepp hænnæ ok soff meth hænnæ. 1 Msb 342 (ÆB; 1607: soff huos); 3522 (ovf. III. 256 b10); the sowe mz qwynnæ, hwilke som woghte boleghens dør. 1 Sam 222 (ÆB; 1550: s. hoss). – s. op ɔ: vågne op? kiende den stummer op at soffue. Dmdo 55, jf not. sst. – s. til ɔ: sove ind; 1 Msb 415 (T, ovf. III. 727 b50 = nt sleep to, se SchuL: toslapen); de ginge til sengs saa glædelig, de soffue saa til i Guds naffn. Rerav, Fredr II. Kron l 5v; om du hafver udsofvet oc vogner op, da maa du icke sofve til igien. ComD § 576. Jf be-, bort-, for-, hen-, ind-, rud-, uds.Sove, go. – s. hen – b) sove ind; Etym 331 (u. obdormisco); Steph II. 932; mig søvnen overiiled, sov hen. Reenb II. 113. – s. ud (sv sofva ut) ɔ: sove færdig; Etym 331 (u. edormio); Steph II. 492. – bortsove; sover en ruus ud. HørnB (u. å.) II. 12. Jf smås., letsovende.Sovefeber, no. (t schlaffieber) sovesyge. M.Sovefisk, no. (t schlaffisch) sitterrokke (raja torpedo); Hex 185 i r (ovf. II. 615 a35); M.Sovehus, no. sovesal; soffuehuuss, dormitorius. Dict. Jf mnt slaphus.Sovehus, no.; – søffuehusitt (1623). Tauber VI.Sovekammers, no. sovekammer; komme til mig i mit soffue kammers. KP z 3; den s[alig] herre skiulis it lidet øyeblick i sit soffue kammers. Medelfar b 3v; ComD § 570 (ovf. III. 706 b19); imod afften loed hans majest. sig bære ind udi sit soffvekammers. RFII 355; – Etym 269 (ovf. III. 707 a1-2), 330. Jf kammer(s).Sovekorter, no. soverum, nattekvarter. M. Jf korter. Sovelad, to. altid søvnig. M.Sovemen, no. sovesyge; det synis, hun har sove-meen og har ladt af at leve. Wieland VI. 186; SortS 112 (ovf. II. 833 a49). Jf men ovf. III. 74 b34. Sovesalve, no. søvnbringende salve. M. Soveseng, no. seng til at sove i; du red min soffue-senng. DgF II. 351 b; haffuer besmittet min fader Jacobs soffueseng. Test* a 7; Etym 269 (u. cubicularis lectus). Jf t schlafbett.Sovesyg, to. havende sovesyge. M.Sovesjuge, no. = sovemen; lethargus, slumme siuge, soffue siuge. Etym 1430; soffsiuge, lethargus. ålbL 125; ComD § 293 (= t schlaffsucht). Jf sjuge.Sovesot, no. = sovemen; osen opuecker letargicos, det er dem, som soffue sot haffue. SmdLb VI. 4v, (b 2v); M. Jf sot.Sovested, no. leje, grav; effter lijget til sit soffuested er hiemfult. Fdg 1/5 1624 § 27 (Rsv* IV. 461); – stil du en engle-vagt omkring min sovested. KS 55, 31; ieg vil til sove-steden gaae. Psd I. 349 b. Jf sted.Sovere, no. (isl sofari) søvnigt, dorskt menneske; icke bløde oc søde soffuere. Laur b 4; M. Jf: Jeppe er en af de stærkeste sovere. Jeppe på B. A 1, S 8. Sovere, no. Jf bi-, sjus.Sovne, go. (isl sofna) sove ind, falde i søvn; hosom sofner i gildes huset, och glømer ath gangæ tel husæ. Nyrop, Skråer I. 28 (= Br 29510-11); HKv 6914; RD I. 335; vor herre wor soffned i skybet. CP I. 203 (= Matt 824, 1524 og flgd. overs.: souff), 92; de gaffue hannem dricke aff vrter stercke, saa soffnede hand. PSm c 1; tag din kjerest i favn, før hun sovner PSO II. 53. – dø; Dauid vaar soffnet met sine fedre. 1 Kg 1121 (1550; 1607: soff); som hand det sagde, soffnede hand. Tdm III. 14v (= ApG 760; 1524: souff). Jf afs.Sovne, go. – til s. 46 a44; icke bekomre seg for theris skyld, som soffnede ere. Ven 5; ScrochT g 2v (ovf. u. framlede).Søvde, no. døsighed, søvn; Herræns søfn ællær søfthe hafde infallæth pa thæm. ÆB 1 Sam 2612 (se reg); Vulg: sopor).Søvde, no. Jf vædersøft.Søvn, no. hunk. i nuv. bet.; hand soff en søffn, hund wor iche sød. DgF IV. 34 b (∾ 36 b). Sædv. hank. i Nord. – minzskær søfn. AM 187 9018; om man taler j søfnæ. AM 187 9827; CPV (u. somnus); Etym 1190; – ieg skall theg aff seffnen vecke. DgF I. 99 b. Jf Thors 55. Jf skalkes.Søvn, no. – til s. 46 a47; CP II. 498 (ovf. V. 135 b34). – faldt i søffne. Urfé III. 9 (2 g); – naar han faldt i søfn. CAW 15. – ligesom en, der kunde gaae i søffne. ArøbT 253. Jf bjug-, dag-, halv-, meddags-, natte-, snarke-, vugges.Søvneblind, to. halvsovende, nylig vækket; hvor søvne-blind er mennisken i sind. KPs 279; M.Søvnebrud, no. forstyrrelse af søvn; fortørner ham ey nu med utids søvnebrud. DP 31. Jf t schlafbrechen. Søvndrukken, to. = søvneblind; som it sønffndrucket menniske, der veed intet aff sig selff. Tdm I. 124 (= t schlafftruncken. udg. 1549. I. 108v a). Endnu brugeligt, jf MbO. – Jf drikke 2).Søvnedunst, no. søvnighed; og søvne-dunsterne hos mig ey meere virked. SortS 106 (frgd. o. ovf. III. 344 b10). Søvnefisk, no. = sovefisk. M.Søvnefuld, to. (fsv symnsfulder) søvnig. M. Søvn(e)fuld, to.; icke heller være søffnfulde, det er lade. Hvasz qq 5v; Hex 186 (ovf. II. 36 b19); – han var icke søffnefuld af naturen. CAW 15.Søvnfærdig, bio. søvnigt, ligegyldigt; andre tage saa søfnferdig mod det gode, mand biuder dennem. BT I. 36; det alleene ligger der mact paa, enten mand ilde oc søfnferdig, eller efter dydens anledning forholder sig der udi. BT III. 193.Søvnhandel, no. drømmeværk; det er lige som i ere feig, om det ellers er andet end søfnhandel. ClS 302 (= isl svefnórar. Jónssons udg. II. 471). Jf handel 1).Søvn(e)hus, no. (isl svefnhús) = sovehus; han wilde jnga hænnes søfnhws. ÆB Dom 151; Br 16018; (1536). GhA III. t 30; paa capitel, i pibestue, paa søffnhnss. NPE a 3; (1562). T. Lund, Dmhist. III. 272; taget offuer søffnhusett will omleggis (1623). Tauber. Sorø Akad XI; – fortrenge de geistlige fra deris forsamlingshus oc søffnehus. Hvf II. 269; Etym 330 (u. dormitorium); – kieregaarden er de christnis søynehuss til domme dag. PlV 1376 (= søffne huss. sst. 83).Søvnhusvej, no. hank. vej til søvnhus; søffnhus veyen hand bleff fuld trang. BR a 6v. Jf vej (u. veg).Søvneknyt, tm. overvældet af søvn; at ald syndedamp maa svinde fra min søvne-knytte siæl. KS 19. Søvnepose, no. søvnigt menneske. M. Jf mnt slapsack; pose ovf.Søvnepryn(e), no. 1) sovemiddel (ved trolddom): medicamenta soporaria, søffne pryn. Etym 725, 405 (ovf. II. 717 a10); kaste søvnepryner paa en. PSO II. 246 (med henvisn. til det u. søvnesnare anf. st.); qvod prisca danica lingva dicebatur: at stinga svefn- þ;orn, moderna: at kaste søfnepryn paa een. Torfæus, Hist. Hrolfii Kr. 32. Jf Fritzner2 svefnþ;orn; pryn 1) ovf. – særlig de ved galhvepsens stik på hybenrosens blade - (til æglægning) fremkomne udvæxter. M. Jf sv sömntörne; FD 52 H; Nemn II. 1168; t schlafapel. – søvnighed; her kommer søfneprynen, dend ladheds første aulerske, og os fra sove-dynen ey slippe vil. SortS 37. 2) trommehinde (i øret). M. På grund af flere lydes søvndyssende virkning? 3) = søvnepose; dovne hierte, søvne-pryne. KS 116; M. Jf syndesøvnep., pryne 1).Søvnepryne, no. 3); ATh e 1v (ovf. V. 180 a22).Søvnerolde, no. liste over sovende (på vagt); Hex 211 (ovf. III. 468 b8). Jf rulle 4).Søvnerune, no. søvndyssende rune; hun rede deris seng paa bolster blaa, saa skreff hun søffne runer der paa. VdT 227. Jf DgF II. 337 b; III. 844 b.Søvnesnare, no. tryllesøvn; kaste søffnesnarer paa dem, at de skulle icke opuogne. VdS 11.Søvnestok, no. søvnigt, dorskt menneske; fattig bliffver en sø[ffnestock]. Rch 345 (= Ny M I. 130).Søvnesved, no. sved under søvn; kand min jammer ikke stekke eders trygge søvne-sved. KPs 359.Søvnesød, to. sød at sove på; barnet i vuggen har søvne-sød leye. DV IV. 276. Jf sød søvn: din søffn skal være sød. Ordsp 324 (1607, 1647); sød sover (se d. o.); soffue søt. SkT fort. b 1v.Søvnetung, to. = søvneknyt; en hver saa søvne-tung som stok. Naur b 2v. Jf isl svefnþ;ungi. Endnu brugeligt.Søvnetung, to.; at min søvne-tunge krop skades ey af Sathans trop. Psd I. 376 b.Søvnetåge, no. dorskhed; at dend trygheds søvne-taage blinder siæl og øye slæt. KPs 358.Søvnagteligen, bio. søvnigt; ljgesom slæber mand sine lemmer med sig, oc fødderne beveger mand søfnacteligen. BT III. 334. Søvnagtig, to. (sv sömnaktig) søvnig, dorsk; blifver du søffnactig: see da er strax fienden tilstede. Brochm I. 247 b; ComD § 208 (ovf. III. 657 a7); at de ikke skulle blive søvnagtige i saa forfærdelig en sags ivrige inqvisition. Beretn 21-22.Søvne, go. 1) = sovne; søffnede de alle oc soffue. Matth 255 (1550, 1647; 1524: waare the søffnet); der søffnede Haagen Jarl. Hvf I. 98; Etym 330 (u. dormisco); naar den (ɔ: kærlighed) søffner, da soffuer den icke. Kemp* 237 (= soffuende, dulmer han ey. Kemp 9327; l dormiens non dormitat); ClS 290 (ovf. III. 176 a15); Psd I. 335 b. – lf i samme bet.; hand soffuer icke, oc hand søffnis ey heller. Ps 1214; søvner vel søvnes, dormiturio. PG 308; M. Jf isl einum sofnast. – tm. sovet ind, sløvet; mod øc styrcke, huilcke tilforne vaare skiulte oc søffnede vnder aarckeløsheds kaabe. VdS 130; veternosus, doffuen oc søffned Etym 1430. – s. neder ɔ: sove ind, dø; sacteligen skulle de dolme oc søffne neder. TVd 208. 2) dysse i søvn; vandets sacte løb ham søfner mildelig. TkB 6. Jf hedens.Søvne, go. Jf let-, tungsøvnet.Søvnere, no. = sovere; dormitator, søffnere, dryndtere. Etym 330; M.Søvnug, to. (fsv symnogh er) søvnig; de ere søffnue, ligge lade, soffue oc snarcke. HWR 175; – søvne. M.Søvnug, to.; – (1644). BruunK 18 (ovf. u. flux 2)); PSO I. 403; II. 247 (ovf. III. 657 a12, 140 a11); – søffne, veternosus. Dict (Etym 1430: søffned); – søfnere end Epimenides. Lauremberg, Acerra philol v Sanderssøn III. 72. Jf halvs.Søvnu(g)hed, no. søvnighed, dorskhed; veternus, sywge, kallis søffnwhed aff ledye. CPV.Søvnughed, no. (sv sömnighet); – (1643). KD V. 254 (ovf. V. 943 a53); aften-søvnighed fik E til sin leeg at stemme need. DP 17.Søvnvorn, to. = søvnagtig. M. Søvnvorenhed, no. = søvnu(g)hed; veternus, søffnborenhed. TV 80.Søfte, go. 1) dysse i søvn. M. 2) sove ind? vige lidet vd paa kircke gulffuit met sit barn, ind til saa lenge det søffter eller tier igen. PlV 2911-12. Som bemærket sst. 218, er bet. tvivlsom. Den s. 219 foreslåede rettelse sker lettest ved at læse: søfft er. Mulig tm af søve (ɔ: dysse), jf sv söfva, jf søffdher. Evg 6823, 7321.Sovebær, no.; M (= solanum). Vist fejl for so(v)bær (IV. 32 a17).Sovedrik, no. i nuv. bet.; Dict (= soporiferum); PSO I. 73 (ovf. V. 172 a42).Sovedyne, no. sengedyne; SortS 37 (ovf. IV. 47 a4). Sovehjærte, no. – have s. ɔ: sove godt. M.Sovekjortel, se silkes.Soveklæde, no. natdragt; naar jordens folk de sig i sove-klæder svøber. DV IX. 665. Jf klæde 2).Sovelyst, no. i nuv. bet.; M; mand næst sove - lysten faar en graadig æde - vane. SortS 37.Sovelægedom, no. sovemiddel. M. Jf læged. 1).Sovemiddel, no. i nuv. bet. M.Sovenik, no. nik af søvnighed; omskiønt at intet sove - nick mig rolighed tilsagde. SortSk 2. Sovepude, no. hovedpude. M.Sovepulver, no. i nuv. bet.; en forgiftig fuct, et sofve-pulver af munden spruder ud. Hex 186, 273 ir (= laudanum).Soverod, no.; M (= chelidonium).Soveråd, no. sovemiddel. M. Jf nyrer.Sovestue, no. sovekammer; fulde dy thi unge thou thill dieris soffue stoffue. DgF VII. 330 a.Sovesæt, no. = natsæt; DP 17 (ovf. V. 970 b49).Sovetid, no. (sv softid) i nuv. bet.; kom da søde sove-tjd. KS 19; Raun 105 (ovf. V. 543 a21).Sovetræ, no. træ til at sove i (om fugle)? skriv paa min seng og sove-træ. KS 34. Jf t schlummerbaum.Soverinde, se langs.Soverske, se bis.Søvneblund, no. let søvn; ingen søvne - blunde den angst-betutted mand i noget øye fik. DP 30; dysser os i en syndig søfneblund. SortSk 66.Søvnebryder, no. søvnforstyrrer; søvne-bryder, kindebleeger. AB I. 268 a.Søvngivende, to. (sv sömngifvande) søvndyssende; søvngivend valmu - korn din sæde - iord og skender. Raun 5. Søvneklat, no. kl. i øjet (af søvn); som jeg søvneklatterne af begge øyne pilte. SortSk 52.Søvneløs, to. (isl svefnlauss) søvnløs. M.Søvnetro, no. dorsk tro; for verdens søfne-tro det bedre var at tone end ene udi Gud at søge tids fordriv. Thrane 26.Søvnagtighed, no. (sv sömnaktighet) i nuv. bet.; VdS 227 (ovf. II. 256 b36); – NL 1700 (u. somnus), 1704 (u. sopor).Søvning, no. blund; CP II. 498 (ovf. V. 135 b35). Vis mere +