SorgeSorg(e) (sørg), no. (hunk ∾ isl sorg) 1) sorg; RD II. 301 (ovf. u. forlide 1)); sorgh ær eij søsther, thet hwn soffwær nær. PL** I. nr. 1008; CP I. 327; myn sorig hwn haffwer saa mange grenæ, ieg beer henne lønlig. ÆdS 60; Psd I. 3 b; sorgen ... hendes sæd er allen stæd. AB I. 23 a; – den sorrig, jeg har, hun legger mig ned. PSV 569. – hank.; all den sorigh, iegh der-for ber, han gaas mitt hiertte icke ner. DgF IV. 329 b (= hun. sst. 332 a). Gennemgående hunk. i Nord og T, så her mulig er skrivfejl. – paakalde hannem vdi sorge oc siugdom. PlSk i 3v; der io er opuact en stor sorge oc bedrøffuelse. HemmP* forman 3; – (1510). NdM II. 325 (ovf. III. 557 a9); hanss moder i sørg haffuer opfødt det. HWR 40v (sorg. sst.; sst. 62 (ovf. II. 369 b37), 279 (ovf. III. 301 b38)); lade min hustru side i fare, sørg oc stor omhu. HWR 59v. Jf fsv sörg. – flt.; de større sorg oc redsle. VdS 350. 2) omsorg, omhu; al ethers sorg legger paa hannom, thi hand haffuer sorg for eder. 1 Pet 57 (1524; CP: sorg ... omhw); hans største sorge oc det meste, hand tencker paa. Tdm III. 2v (= t meiste sorge. udg. 1549 III. 2v b); haffuer mig noget kier oc bær sorg for mig. Test* m 8; haffuer hand serdelis hafft stor sorrig, omhu oc iffuer for, at den rette lærdom vdi disse riger maatte vdspredis. Hvf IX fort a 2-a 2v; et hvert menniske udi ald farligheds tilfald drager fornemmeligen sorrig for øyene at skiule, paa det de icke noget skulle vorde at skade. DebK 2; sorg og frykt er good i aldt forehavende. PSO I. 125 (overskr.: forsyvn). Jf bug-, kyllinge-, om-, efter-, fors.Sorg, no. Jf barne-, efter-, for-, hjarte-, hus-, moder-, morgen-, pen- (nin)ge-, skrømte-, små-, stormes. Sorgbeklemt, to. trykket af sorg; lood ørnen soorg-beklemt med moodet jacten falde. Hex 200. Jf beklemme.Sorgbidt, to. misundelig. M. Jf isl sorgbitinn ɔ: sorgfuld.Sorrigbunden, to. (sv sorgbunden) sorgfuld; til Stokholm folket er forsagt og sorrig-bunden. ABII. 415.Sorgebælte, no. bælte som sørgetegn; tag bort det sorte klædebon oc det sorge belte. Test* p 8. Sorgdragen, to. = sorgbunden. M.Sorgdragende, to. omhyggelig, sørgende for; som en for dennem sorgdragende øvrighed (1622) (AL). Jf t sorge tragen.Sorgdragende, to. (holl zorgdragend); som en for sine vndersaatter sorgdragende øffrighed. Fdg 23/8 1621. Sorgfro, no. melica nutans M.Sorg(e)[sørge]fuld, to. (isl sorg(a)fullr) 1) sorgfuld; bleff Dauid sorgefuld. 1 Kr 1311; TK 44; heel sorgefulde oc bange. SkP 645; Gud trøste dem alle, som sorgefuld er. Bernts IV. 652; – hand er sorrigfuld. SortS 88. – PL** I. nr. 1043 (ovf. u. brå); hun gieck saa sørgefuld. DgF V. 72 b; Mickel vaar sørgfuld. HWR 155v; en sørgefuld brud. TK 8; kom alltid hiem med stor skade oc meget folckis spilde, sørgefuld oc seyerløss. Lysch 110. 2) smærtefuld, smærtende; thz sorfwll swerth i gemen tik gik. Psd I. xvi b.Sorg(e)fuld, to. 2); de sorgefulde tidinge om hans store siugdom. VdP fort c 2v; SthU e 1 (ovf. V. 543 a2); en lystig afften giør gierne en sorgefuld morgen. Kemp* 118 (= drøffueth. Kemp 349).Sorrigfældig, to. (sv sorgfällig, mnt sorchveldich) sørgende for, omhyggelig; giøre the theris gerninger gladelig, lader Gwd wære sorigffeldig och raade for seg. Disp 75v. Sorrigfældighed, no. (sv sorgfällighet) omhu; urimeligt er det, at ville med sin sorrigfeldighed skaffe sig ydermeere gods, formue, rigdom. Brochm II. 442 a.Sorgførende, to. sorgbringende. M.Sorg(e)given, to. (n sorggjeven, sorjiven) sorgfuld; bleff hand saa mistrøstig oc sorriggiffuen. Hvf I. 183; var altid saa meget sorggiven (1608). DM II. 370; – Etym 1190 (ovf. II. 169 a16). Jf harmg.Sorggivenhed, no. sorgfuldhed, bedrøvelse; hannem følger paa det siste inted andet end en hiertelig sorggiffuenhed HWR 248 (= nt trurent. udg. 1549 239v). tungmodighed, sorggivenhed. PSB 91.Sorghengivet, to. = sorggiven; du est sorg-hengivet for min person. OF 56.Sorg(e)klæde(r), no. (sv sorgkläde) sørgeklæde(r); langt helder ieg, min ven til ære, vilde de sorte sorrigklæder bære. Heg 70; – hand kommer her fram megit ynckelig i sin seck oc sorgekleder. Rch 126. Sorg(e)klæde(r), no. Jf sørgeklæde ndf.Sorgklædning, no. = sorgeklæde(r); A tog en sort kiortel paa, som vaar hendis sorge klædning. Test* p 7.So[ø]rgeleg, no. sørgespil; tragedien (sorgeleegen). ComD § 953 (= t trawrspiel); – sørge-spil, sørge-leeg, en leeg, som tager en sørgelig ende iblandt høye personer. ComO 405 (= t das trauerspiel). Jf skueleg. ovf. III. 804 a27.Sørgeløst, bio. sorgfrit, uden sorg; sørige løst. RD I. 322 (jf ovf. II. 672 b6).Sorgnedsænket, to. nedsænket i sorg; aandsens krafft er end at finde for din sorg-nedsenked hu. KS 128.Sorgnæm, to. modtagelig for sorg, tilbøjelig til sorg; duen er sorrignem oc sørger, naar hun hafver mist sin mage. PBd 282; den sorgnemme græder gerne. M. Jf næm ovf. III. 188 a26.Sorgerim, no. sørgedigt; ComD § 963 (ndf. u. sørgekvinde, = l næniis).Sorgerim, no.; – Pros 587 (ovf. II. 837 a19).Sorg(e)sjug, to. overvældet af sorg; af saadane onde tidende bleff erckebiscop E saa sorge siug, at hand falt vdi en stor suaghed. VdS 489; – den effterladne frues vaade øyen, sorgsiuge liff oc wsigelige hiertens bedrøffuelse. Mogensøn, Ligpr. o. Jak Hvitf. r 6. Jf sjug.Sorgesjugdom, no. overvældelse af sorg; er det lættere vndertiden at hielpe it menniske fra legemlig vduaartis suaghed end sorge siugdom. VdS 490. Jf sjugdom.Sorg(e)slagen, to. = sorg(e)sjug; animo fractus, sorgefuld, sorgslagen. Etym 475; inconsolabilis, sorgeslagen. sst. 1190; PSO I. 50 (ovf. II. 47 a6). Jf harm-, mod-, vreds.Sorgsår, to. sorgfuld; Hex 207 (ovf. III. 727 a1). Jf sår.So[ø]rge, go. (isl syrgja, t sorgen) 1) sørge; hun beeskelige greedh oc sorghede. Psd I. XVIII a; Dommed d 3v (ovf. II. 85 b51); huem kand nu sorge? Rch 28, 93; tør jeg och intet sorge. TkA II. 94; – the mundæ allæ surgende væræ. RD II. 247 (= sørgindhæ. RD I. 145); – al daw gygh iech syrwendhæ. KhS I. 429. – tilbagevirk.; wil iech megh sorigh j hiel. RD I. 36 (= sørghe. RD II. 163). 2) sørge over; hertug G sørgede fast synæ mæn. RD III. 5927, 6013-14; wee wore hannum, thet sørger. RD III. 7030-31 (= der for sørger. CP V. 4834); sørgum icke døde mæn. RD III. 1735 (= sørger icke faar. CP V. 1181). – tm i lid. bet.; tin død ware meget sørgende, om thw hade waret cristen. RD III. 1293 (= CP V. 8834). 3) s. for (fsv söria för) ɔ: sørge over; elugeo, sørger for, begræder. Etym 695, 595 (u. irascor); Steph II. 509; NL 803; at jeg kand lære at sørge for mine synder. Cassuben Psb (1675). bønneb 86 (= Kirkerit 4-5). Jf be-, for-, ind-, uds.Sørge, go. 3); se ovf. IV. 287 b41. – sørge over at mangle; PL** I. nr. 391 (ovf. V. 381 a24 = sv sørghir æpte. sst. nr. 333); i galiæ hoo henges, han sørwer ey sidhen fore hætthe. Dyrerim 15 (til at skjule, at øret er skåret af, jf sst: ath mestæ eth øræ; ovf. IV. 994 b22 f). – være bekymret for; skulle i icke sørge for det, i haffue behoff om morgenen. Matt 634 (CP, 1550, 1607). – drage omhu for; sørger for den dag, er, in diem vivere. Dict; Psd I. 496 a (ovf. II. 692 b39). Jf suks.Sørgebarn, no. barn, der volder sorg; eene barn sørge-barn (thi det gemeenligen opfødes kæled og dermed volder sorg). PSO I. 31.Sørgeflok, no. ligfølge. M. Sørgeflok, no.; M; at hand blandt en sørge - flok er løstig. OR II. 77.Sørgefrue, no. kvinde, der deltager i sørgeskikkene. M. Jf dragefrue; t leichen-, todtenfrau. Sørgeherber(g), no. sørgehus; gaar i sørgeherberet oc sider i asken. Mik 110. Jf herberg 3).Sørgehest, no. (sv sorghäst) hest med sort dækken (ved begravelser). M. Jf Westphalen, Monum II. 98; RFII 390; DM II. 354.Sørgehest, no.; Web 78. Sørgehik, no. sorgfuld gråd; KS 23 (ovf. II. 540 a28). Jf hik(ke).Sørgehængel, no. sørgeslør. M. Jf hængel ovf. II. 161 a42.Sørgeklud, no. halstørklæde for mændisorg. M. Jf klud 2). Sørgekone, no. = sørgefrue; sørgekone, præfica. Dict; M.Sørgekvide, no. dyb sorg; hiem fra ald min sørge-qvide. Psd I. 400 b. Jf kvid(e).Sø[o]rgekvinde, no. = sørgefrue; ingen geistligis eller raadmænds effterleffuersker maa haffue sørgequinders følge mere end fire par (1643). Rsv* IV. 461; udi hedenskabet hafver de leyde sorgeqvinder gaat oc sorget oc med klageviiser oc sorge-riim fortællende deris lof. ComD § 963.Sørgekvinde, no.; (1578). KD I. 471 (ovf. II. 279 a4); MP 165 (u. præficæ).Sørgekåbe, no. kåbe, der bares over hovedet ved ligfærd. M. Jf ovf. II. 689 a33 ff.Sørgekåbe, no.; quindfolck med sørge-kaaber paa hoffvedet. Fdg 26/4 1656 § 10; RFII 358 (ovf. II. 161 a52); retfærdighed har sig iført en langer sørge - kaabe. AB I. 11 a.Sørgelad, no. hovedtøj for sørgekoner. M. Jf lad ovf. II. 714 a20.Sørgelod, no. tung skæbne; nu er mit hierte tynged aff mange sørge-lod. KS 113.Sørgepar, no. de 6 nærmest følgende par efter en ligkiste. M.Sørgepar, no.; naar bemeldte 10 eller 12 sørge - par gangene ere. Fdg 26/4 1656 § 10.Sørgeseng, no. seng beklædt med sort for enker. M. Sørgeslø(je)r, no. sørgeslør; sørge sløyer, vitta feralis. Dict (= sorge sløjer. Etym 418); sørge-sløyer. ComD § 513 (= t traurschleyer). – sørgeslør ɔ: sort flor på mandshatte. M. Jf sløjer.Sørgeslø(je)r, no.; – lad sørge-sløret falde. Hex 117.Sørgestue, no. = ligstue (ovf. II. 791 a54); een et vers indsendte til gaardens sørge-stue. DV II. 127; M. Jf: der blir holdet sørge-stue, og saa skal der jo deeles vers ud. Melampe A 1, S 4; barseler, sørgestuer og andre høytideligheder. Holb Ep (v Bruun) III. 156. Jf vågestue. Sørgestue, no.; indstilled j sørgestuen (1702). DSt 1909 34; som i sørge-stue til at græde for hans døød. LTh 158. Jf grædes. (V. 381 b51).Sørgestød, no. hårdt stød; byed, at ey sørgestøed min hierte moder naar. SortS 93.Sørgestød, no.; (1702). DSt 1909 47 (ovf. V. 451 a41).Sørgesule, no. mindesøjle - (over en afdød); andre i saadan færd begynde at sætte sørge suler op, met wmaadelige graad sig forderffue. Mortenssøn, Steen Maltessøn Sehested a 4. Jf sule. Sørgesæt, no. = ligsæt (ovf. II. 791 b11). M. Jf sæt.Sorgelig, to. (isl sorgligr) (ɔ: sørgelig; fsv syrgheliker) sorgfuld; swaret then and saa ønkelig, forthi hun war saa sorghelig. Dommed d 4; en onde qwinde giør ett sorgeligt ansicht oc hiertens sorge. Jes Sir 2524 (Tdm; 1550: bedrøffuit); kom hanen met sin slæct vel sorgelig alle. HWR 20v. Jf us. – Som bio. sørgeligt, slemt; huad nu sorgeligen til mange menniskers forderffuelsse foretagis. Hvf VIII. 272.Sorgelig, to.; – (1510). NdM II. 322 (ovf. III. 741 a48); CP V. 41135 (ovf. I. 744 a22); HWR 42 (ovf. V. 663 a25). Jf bes.Sørgelse, no. sorg, klage; lamentatio, graad eller søruelse. CPV.Sørgelse (-er, -(n)ing), se be-, for-, sjæles.Sørgen, to. sorgfuld; saa sørgenn gicke rider R med iumfruenn till seenng. DgF IV. 56 b; saa sørgenn garr skønne frw S. DgF IV. 520 b.Sorgbringende, to. bringende s.; PAR 53 (ovf. IV. 739 b7).Sorgebånd, no. bånd, som sørgetegn; ferales vittæ, sorge sløjer eller baand. Etym 418 (Dict: sørgebaand ∾ M).Sorgdød, to. død af s.; det opvecke kand en sorg- og synde-død. Naur bb 4v. Sorgfri, to. (sv sorgfri) fri for s. M.Sorgfuldhed, no. sorg, bedrøvelse; bliffuer vndfangen i synds sorgfuldhed. Test d 2v; sorrigfuldhed opuecker vrede. sst. h 2; M.Sorgehus, no. (sv sorg(e)hus) hus, fuldt af s.; RD II. 249 (ovf. u. fare, go. 1)).Sorgeklemt, to. trykket af s.; Raun 104 (ovf. V. 455 a50). Sorgesløs, to. (fsv sorghlös) fri for sorg; ere de i hvor vel icke sorgesløse, dog sagesløse. Fab 282; – sorgløs. M.Sorgmat, to. mat af s.; til hver bedrøved mand og sorrig-matte krop (1702). DSt 1909 39.Sorgmodig, to. (isl sorgmóƀr) sørgmodig. M.Sorgesind, no. sorgfuldt s.; naar deris sorge-sind paa skebnen høylig ancker (1702). DSt 1909 46.Sorgesmærte, no. smærtefuld s.; Psd I. 388 a (ovf. IV. 516 b45).Sørgebrev, no. brev, udtalende s.; OR ttbl (ovf. V. 573 b30).Sørgebrød, no. brød, der tilsendtes sørgende; du skalt icke æde sørge brød. Ez 2417 (Luther: trauerbrodt).Sørgebyld, no. byld, der volder sorg; tvende trøste-figener mod tvende sørge-bylder. BiblDan I. 364. Jf 2 Kg 207. Sørgebøjet, to. bøjet af s.; hvis sind med legemed maa sørgebøjed drage (1702). DSt 1909 46.Sørgedag, no. dag, da man s.; Tdm I. 9 (ovf. II. 124 a14); min faders sørge dage komme snart. 1 Msb 2741 (1607 i r, jf Brochm I. 797 a); – haffue wi en glæde dag, da haffue wi hundrede sørge dage. Hors, Tienere 19.Sørgedragt, no. (sv sorgdrägt) i nuv. bet.; Psd I. 374 b (ovf. II. 319 b10), 369 a; AB I. 180 (ovf. V. 954 a51); til sorten sørge-dragt. Naur z 2. Sørgedække, no. s-slør; drag sørge - dekket lidt bort fra dit himmel-øye. DV IV. 305. Sørgefane, no. (sv sorgfana) sort f. ved ligfærd. M.Sørgeflag, no. flag, som tegn på s.; Wiel V. 93 (ovf. IV. 585 a7).Sørgeflor, no. (sv sorgflor) flor, som s-tegn; drag dit sørge - floor aldrig meer til side. Wiel XI. 468; – til side kaster hun den lange sørge-floor. Wiel IV. 13; – KPs 593 (ovf. II. 333 a8). Til det dobbelte køn jf ovf. V. 255 b9, 11. Sørgefolk, no. (sv sorgfolk) ligfølge. M.Sørgefærd, no. ligfærd. M.Sørgehandske, no. h. til sørgebrug. M.Sørgehus, no. (sv sorg(e)hus) h., hvor nogen er død. M.Sørgehætte, no. h. af flor til sørgebrug. M.Sørgekappe, no. (sv sorgkappa) kappe til at bære i s.; alle udi lange sorte sørge - kapper. RFII 358. Jf ovf. V. 558 b51.Sørgekjol, no. sørgeklædning. M.Sørgeklæd(e), no. s-klædning; Etym 648 (u. lessus), 777 (u. mortualia); op har du løst min seck oc sørge - klæde. PBd* 5; kast paa dit sørge-klæde. DV IX. 664. Jf klæde 2). – flt. efter nuv. brug; Till t Est 151 (1607, ovf. IV. 966 b14); kleede eder sielff med sorte sørgeklæder. Fdg 13/2 1670; 24/2 1685. Jf ovf. V. 582 b11.Sørgelin, no. hovedklæde til s.; saae hand paa sørgeliin et kniplings sove-sæt. DP 17. Jf lin 3).Sørgemine, no. sorgfuld m.; med tusind sørge miner. Wiel X. 433.Sørgerynke, no. rynke af s.; det (ɔ: ansigtet) sørge-rynker drager. KS 23.Sørgesang, no. (sv sorgesång) i nuv. bet.; trær ved sørge - sang til trave - gang beqvemde. Raun 105; M.Sørgeskare, no. i nuv. bet.; der hand om sig saa' en soort - klæd sørge - skare. Hex 200; sørge skaren til betragtning (1702). DSt 1909 34; dend moderløse fugl fløj ud med sørge-skare. LTh 247.Sørgeskrift, no. skrift, der udtaler s.; skal nu den samme sig til sørge-skrift beqvemme. AB I. 180; jeg pennen til slig sørge-skrift maa lafve. SortS 53.Sørgespil, no. (sv sorgspel) i nuv. bet. M.Sørgestads, no. pragt ved ligfærd. M.Sørgestand, no. sorgfuld tilstand; tag øynes sluser op for sindets sørge-stand. DV IX. 664; M.Sørgesæk, no. sørge- (bods-) klædning; naar jeg maa kraule frem udi min sørge-sæck. Naur ff 3; med Nini syndig stad tog sørge - sække paa. Schand (u. å.) l 2. Jf sæk 3).Sørgetone, no. i nuv. bet.; var sikre varsels bud om denne sørge-tone (1702). DSt 1909 47. Sørgetude, go. tude klagende; Hex 210 (ovf. IV. 979 b2). Sørgetøj, no. (sv sorgtyg) i nuv. bet.; nu veed hand intet meer af noget sørge - tøy. Wiel IV. 4; DV IV. 300 (ovf. V. 381 b52).Sørgevand, no. gråd; deres dyd aldrig kand aftoes med megen tids væmodig sørge-vand. DV IV. 301.Sørgevogn, no. (sv sorgvagn) v. til ligfærd. M. Sørgeår, no. året efter en ægtefælles død. M. Vis mere +