SnigelSni(g)el (snægel), no. hank. (∾ isl snigill) snegl; - snyglæ saa storæ, ath man gør hwss aff theræ skalæ. Luc 48; the forgaa ligerwijss, som een snijgill forsmeltis. Ps 589 (FV; 1550: snegel); – j fornefnde land er snielæ ofuer modæ storæ. MR 10120; – beskickis icke snægelen sit hus, som hand fører met sig her ind vdi verden. SkP 882. – strax som en snegle ssagtelig krøb. Kv v 194. Jf n sni[e]gle. – flt.; snegler M. Afledn. af snekke (se ovf.), jf Jess 229.Sni(g)el, no.; – lige som en snegel drager sit huss met sig. NPD d 7v. – hunk.; som det sneglen gik ... om hun vel havde lige. Reenb II. 112, 113 (ovf. V. 379 b23). – flt.; att icke regn orme oc sneile fortere det (ɔ: kornet, 1601). NkS 351d (4°) 36. Jf hav-, hus-, jord-, vegs. (IV. 782 a35). Sneglebakke, no. banke til spiselige snegle. M. Jf t schneckenberg.Sneglefer, no. (t schneckenfeder) spiralfjeder. M. Jf fe(d)er.Sni(g)elshus, no. sneglehus; iek hafuer seet sa storæ snielss hus, at try falk mattæ skyulæ tøm ter j. MR 1021; – snegelhuuss. Etym 235 (u. cochlea).Snigelshus, no.; – haffue malet Venerem paa ith snegel huss. NPD d 7v; LTh 27 (ovf. V. 673 a23).Snegelhvælning, no. hvælving over en vindeltrappe; CPV (u. testudo). Jf t sneckengewölbe; hvælning ovf. II. 309 a. =Snegelsen, to. sen som en snegl; min alder svekker mig og giør mig snegel-seen. Lønborg, Susanna 13.Sneglesten, no. kalkdannelser i snegles hoved. M. Jf GrimmW: schneckenstein; krebss. ovf.Snegl(e)gang, no. langsom gang; en missbehaglig pøel med snegel-gang som flyder. Raun 103 (= l tarda palus. IV. 479); den sagte snegle gang vel engang maalet naar (PSyv). DS VI. 277.Snegelskridt, no. = snegl(e)-gang; med langsomme snegelskridt. HørnB (u. å.) II. 77.Snegelvis, to. snegledannet; effter grundens snegelvise form. Deb 49. – Som bio.; de ere snegelviis runde. Deb 55.Snegelagtig, to. = frgd. o.; BrunsmK 380 (ovf. V. 615 a21).Snegle, go. gå langsomt. M.