SlidSlid, no. (isl slit) 1) smul (som afslides). M. 2) i nuv. bet.; M. 3) vrid, smærte (i maven). M. Jf n slit. 4) afsætning; de ere i god slid, mand monne dennem loffve. Skd 53 (= nt schleet); M. – der er ingen slid på folk ɔ: de dø ikke. M. Jf Schütze IV. 120: de mann hett grooten slet in froens. Jf pås. Slid, no. 2); DV V. 381 (ovf. V. 855 b3). – til s. ɔ: til forbrug (af klæder); RD II. 250 (ovf. II. 786 a34 = fsv at slita. Iv lejonr v 4278). – være på s. ɔ: opslides; Psd I. 274 a (ovf. u. forsmælte). 3); Rhet* 53 (ovf. IV. 875 b6). 4) afgang (formindskelse); huilcken sliith her er y blant adelenn, thii att kongen lader them halshugge (1564, Fr. Jessen, jf Ahlquist, Erik XIV 6 not 3)). 5) hårdt arbejde; Wiel II. 113 (ovf. V. 926 b37).Slide, go. (isl slíta) 1) sønderrive; wiinflaske slidne ok samænsydhe. Josv 94 (ÆB; 1550: reffne; Vulg: scissos); hendiss hender sledess oc bedess aff to grumme hunde. CP I. 11; embitzmenddene slede theris kleder. ApG 1622 (1524; CP: slede deris klæder sønder; Vulg: scissis tunicis); it glubende diur haffuer sledet Joseph. 1 Msb 3733 (1550); Etym 615 (u. lacero), 622 (u. elido), 626 (u. lanio); Steph II. 832, 505, 837. – frarive; Etym 1398 (u. divello); Steph II. 475; hans kiortel blef sleden fra hannem. BT II. 200. – plyndre; alle sider vaare slidne. Ez 2918 (1550; 1607: huer skulder berøffuet). – sønderslå, ophugge; slijder dine vnge børn paa klippen. Ps 1379 (1607, 1647; 1550: sønder slar; jf: slide dine børn til een steen. Thms 230); collido, slider eller knuger hart samen. Etym 621; Steph II. 240; naar noget gammelt skib slides eller forbøgges, da schall hand alt det vdøchtig jernfang till sig tage. Bruun A 409. Jf Schütze IV. 120: schepe slieten. 2) piske; toghe vmilde swene och slitæ hennis spæthe legom met en lyme. HKv 6327; HS 18523 (ovf. III. 606 a24); lade slide hende til kaget (1635). Wulff 106; her stubbes oc stryges, slaaes oc slides viisdommen selff. PBd 100. Se ovf. II. 281 a49 ff. 3) i nuv. bet.; hoo mynnes ædhen madh eller slijdne klædher. PL** nr. 1119; ofuertecht med gamle slidne palter (1685). DS2 VI. 210; kniven, som er slidden, med hvilken ieg oc maae vel snarlig gaae i smidden. GE 105; – dine klæder bleffue icke sledne aff alder. 5 Msb 84 (jf PlSk c 7v); de andre ord ere saa sledne met fødder, at mand dem icke kand læse. HvfB s 3; halff sleden, bøtt vnder diøner (1647). Progr f Herlufsh 1880 37. – bære, være klædt i; i hafver sledet røt skarlagen. DgF IV. 181 a. – s. dørtærskel (trappe) ɔ: ofte komme til; skynd dig aarle til hannem, oc lad din fod slide hans dørterskel (ir.: trapper). Jes Sir 638 (1607, 1647; 1550: gack stedze vd oc ind; gr βαθμοὺς θυρῶν ἐκτριβέτω). – s. ris på) ɔ: piske; so mange han fant, sleeth han riis paa. RD III. 18126 (= CP V. 12410); CP V. 4928 (ovf. II. 281 a52). 4) døje, udholde, tilbringe; handtt sslider well syn tiid. DS I. 286; haer hand her længe været oc slidt baad' ont oc got. Hex 80; de skulle slide deris dage i det gode. Job 2113 (1607, 1647; 1550: bliffue gamle); hvo saa i verden kand slide sin tjd. SthV q 8; Jm 124, 156. – s. tiden hen med ɔ: en tid (foreløbig) bære over med; hver tingdag slider man tiden hen dermed (1584). HT7 III. 186; maa man slyde tyden hen med M. M. ChrIV* III. 309. 5) bruge; ieg fleræ ondh ordh ey paa hannum sledh. Rkr e 6. 6) (fsv slita) ende; till alle sager er sliit. Rsv* IV. 20; exigo, sliider, fuldender. Etym 29. 7) sælge i smådele. M. (om øl). 8) s. sig ɔ: gå hen, gå an; saa at det kan slide seg for en hwerdags føde. TSd 64v; recte cessit, dett sled sig vell. Etym 190; sst. 375 (= factum bene); sst. 1402 (= feliciter venit). Jf mnt sich sliten. – Jf af- (ovf. I. t 8 a), bort-, for-, hen-, hud-, ind-, op-, slat-, sønder-, uds-, leffelslidt.Slide, go. 1) – rive sig; sled hand sig fra hende. Hors, Tienere 81; proripio, slider mig vd. Etym 1048, 1398 (u. evello); Steph II. 1145; AB I. 135 (ovf. V. 511 b28). 3) – s. op; Helt 42 (ovf. V. 581 a19); jf op 2), ops. – s. på; TkJ b 1 (ovf. u. dåre, go. 2)). – til s. 890 b33; T 43 (ovf. II. 775 b54); Kv v 2960 (ovf. I. 474 b1). – til s. 890 b40; Kv v 3234 (ovf. III. 825 b43). Jf fra-, ihjel-, tynds., blå-, halv-, u-, ældesle[i]den.Slidelig, to. holdbar. M. Jf us.Slidsom, to. = slidelig. M. Jf MbD; svd slidsam ɔ: møjsommelig.Sliderov, no. rov, der sønderrives; for ulv og løven blev til tænders sliderov. DP 10. Vis mere +