SlepSlep, to. fri, uskadt; ther løbæ ickæ mangæ sleppe. Rkr e 4 (rimord: kleppæ. Jf slap 1) og 2).Slip, no. ophold, afbrydelse; ville icke nogen meening skal føyis til den anden, uden der er ljge som nogen slip imellem. BT III. 336. Endnu brugeligt i egenlig bet.; jf VSO: slip 3).Sleppe, go. (isl sleppa, sv bøjn.)
1) slippe (virk); iek skall halle tik oc ey slæppæ tik. GkS 58; slepe en hore oc tage en anden. Laur a 4; om hand selff slepper oc sønderhugger. NdM VI. 107; strax du slepper hannem. HWR 190; – slipper. Etym 754 (u. amitto), 1187 (u. solvo); Steph II. 98. – dat.; Rkr i 6v (ovf. u. dårsk). – slap han linkledet. Mark 1452 (CP og flgd. overs); – the sloppe hannom løss (1541). Rsv II. 132; de sluppe hannem for ugle oc ørn. Psd I. 37 b (jf bet. 2)). – f. m.; om ieg dig sluppe oc lode gaa. HWR 270v.
2) (isl sleppa, st bøjn.) slippe (uvirk.), blive fri; en hest, som slepper løes af tyret. (1697). DS II. 239; – slipper. Etym 691 (u. eluctor); Steph II. 508. – dat. flt.; de rymde hemmelig till Suerigh och wore fult glade, ath the saa sluppe. CP V. 49730; siden sluppe de hen. Rch 72; de Svenske sluppe, i en lykkelig tid for dennem, ud af sækken. Slange 1245. – s. bort ɔ: dø; der som det haffve hendet sig, at kong V haffde sluppet bort i denne sin siugdom. VdS 521 (= l si patrem præsens morbus absumeret. Sax 955). Jf n sleppa av. I Sæland oc Fyn er slippe alm. om at dø. – slippe ud. Etym 612 (u. elabor), 714 (u mano); Steph II. 503, 874. – s. ud på (til) ɔ: blive til, ende med; exit in, det endis paa, slipper ud paa eller til saadant. Etym 357; NL 328. Endnu brugeligt.
3) høre op; bag paa ryggen oc lenderne, som korsset slepper. CP I. 332-33; begynte disse fædre sagen, huor de sluppe tilforn. Cold hhhh 1v; stoede paa begge sider, hvor stoelene sluppe. Progr f Sorø 1883 32.Sleppe, go.
1) – lade komme? som slaap ded haamp och hør med dii andre waare udi sundiid. ChrIV* III. 204. – frigive; (1553). Rsv I. 221 (ovf. I. 662 b11). – forlade; Rch 217 (ovf. III. 178 a20). – s. en (løs) ɔ: slippe en vind; at slippe saa een hen i været, er icke u-sunt. ålbL* 44; den anden blev bange og slap en løs. PSO II. 42.
2) – komme frem; Naur bb 1 (ovf. V. 907 a35). – s. af skaft, se ovf. III. 753 a8 f. – s. (ud)i ɔ: komme i; KC* e 1v (ovf. IV. 48 a14); ihvor dend end omrender, den slipper dog udi din viit udspilet voed. Naur i Frølund, Holstebro 205. – s. op til ɔ: blive til; Hvf VI. 208 (ovf. IV. 350 b27), jf s. ud til. – s. med ɔ: med tabet af, se ovf. IV. 994 b39, jf nuv. s. af med ɔ: blive fri for. – s. til ɔ: nå til (have held til); saa gierne, hand saa kunde slippe til och faa keyserens venskaff. Cold nnnn 2 (jf og 4)). – til s. 887 a45; det slap vd til en latter, at huor to komme sammen, da vaar bogen deris skemt. Cold ffff 3; – slippe ud i idel usandfærdighed. BrunsmK 185. – s. under ɔ: komme u.; DgF II. 230 b (ovf. II. 802 a19). Jf bort-, ud-, unds. Slipperum, no. lejlighed til at slippe bort; strax hun saae sit slipperum, tog hun sin kaabe paa. KP ff 8. Jf ovf. III. 624 b 25ff.Slippevers, no. kort v.; skamhendingur ɔ: et slippevers, som begynder og slipper. PSV* fort b 1.