SkramleSkramle, go. (sv skramla) rumle, falde, vakle; nu alting om ham skramler. KPs 444; frygter jeg, at himlen skramler med min velfortiente dom! KPs 601; den liud, som vognen, der ramler og skramler, gir fra sig. SortS 82 not o.Skramle, no. (sv skramla) skralde; det to aarigt barn lærer sig til at gaa, legendis med skramler oc børneleeg. ComD § 230. Skrammelrok, no. snurrende rok; Raun 20 (ovf. III. 475 b49).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag