SkradeSkrade, go. give raslende lyd, skratte; aanden bliffuer stacket, oc røsten skrader. PlD b 3v; lad hannem saa buldre, skrade oc skraffue. Tdm II. 9v (= t scharren vnd poltern. udg. 1549. II. 8v b); craceo, krasseler, skrader. Etym 256; screo, harcker oc skraader eller rymmer sig. Etym 1122, 1246 (u. strideo); Steph II. 1268. Jf n skrata.Skrade, no. skralde; Etym 261 (ovf. II. 555 a17), Etym 265 (ovf. II. 553 a34); PG 131.Skraden, no. raslen, rallen; stridor, huinen, skraden, skryden, susen. Etym 1246, 1122 (u. screatio), 261 (ovf. III. 551 b14).Skratte, go. knage, larme; det er jo kun bobler og skrattende kar. KS 163; her skratter een og i sin pine stedse skriger (Kingo). DV IX. 659. Jf n og sv skratta. Vis mere +