SkiveSkive, no. (isl skífa) 1) i nuv. bet.; abacus, blad eller skiffve. Etym 2. 2) (mnt schive) bord; saa mange dugge, som behoff giøris till alle borde och schiiffuer. (1548). DM V. 11; II. 81 (ovf. I. 324 u. biveræsk); da sad en anden dannemand inden ved skiven (1620). Grønlund 108; mensa, bord, skiffue. Etym 733, 212 (u. cibilla); Steph I. 207; (1644). Wulff 250; 1 schiffue aff marmorsteen, baade foed og blad (1650). DS II. 146. – stå for s. ɔ: varte op? MP sad ved sin bordende og Maren stod for skiven hos Jens Bang (1631). Wulff 81. Jf gå for borde, se MbO; FeilbO: 2 bord. Jf bøge-, ege-, fode-, fyr- (se u. fur), knub-, skænke-, slag-, sten-, æskes.Skive, no. 1); MR 823 (ovf. I. 587 a nederst); ålbL 121 (ovf. II. 43 b1); FD 81 M (ovf. V. 259 a17); en skiffue brød. Wandal b 3v a. – særlig til skydning; (1694). KD VII. 442 (ovf. V. 44 b33). – s. i en blok; skiffue vdi en tridtze. Dict. 2) tap (til aftapning). M. Jf brand-, bræk-, felt-, honnig-, knob-, kobber-, skalke- (III. 760 a31), skjude-, smør-, sol-, udtræk(ker)-, valbirk-, æskes.Skiveblad, no. bordblad; 4 schiffuer, j trint schiffue blad (1645). Or* II. 212; firre otte kanntede schiffue blader aff sort steen (1650). DS II. 128. Jf blad. Skivebord, no. = skive 2); strax the hafue sat maden paa schibebordit. NdM I. 308.Skivedug, no. borddug; 1 silckesiett skiffdug ... 1 hørgarns skiff dugh ... 1 giørn siett skiff dug (1534). DM4 II. 12, 4 (ovf. III. 723 a32), 15, 81; 4 bordduge, 2 skiveduge (1545). BraschB 510 not. (adskillelsen sst. 509 not 1 vel tvivlsom); 6 lerrits skiiffue duge (1578). DS2 VI. 181; 2 hørgarns drælls skyffue duge (1611). Progr f Herlufsh 1880 33.Skivedækken, no. bordtæppe; 3 skivedækkener. SmH 46; røtt klede schiffue decken (1646). Progr f Herlufsh 1880. 55. Jf skivetækken.Skivefod, no. bordben; pes mensæ, skiffuefoed, skiffuestolpe. Etym 916, 1187 (u. solum mensæ); 5 schiffuefødder vden blade (1645). Or* II. 191. Skiveklæde, no. = skivedækken; stragulum mensarium, skiffue klæde, skiffue tecke. Etym 507, 1292 (u. incitega); 1 gl. skivklæde broget (1636). Wulff 173. Jf bordklæde.Skivesten, no. stenplade (utilhugget møllesten?); 4 skaanske skivestene (1639). Wulff 178.Skivesten, no.; TR 27/5 1686 54 (ovf. V. 661 b20).Skivestolpe, no. = skivefod, se d. o.Skivetække(n), no. = skivedækken; thet røde fløgels skiffue tecke (1560). KD IV. 568; et skiiffue tecke (1578). DS2 VI. 178; et skeffue tecke. sst.; stunge hannom ihiel ved bordit, som hand sad, der hand tog skiffueteckit op, at tecke sig met. Hvf IX. y 1; Etym 1224, 507, 1292 (se u. skiveklæde); (1650). DS II. 147 (ovf. III. 496 a40); – 1 skiffuetecken (1560). RdU IV. 105; 3 flamske skiiffue teckenn, 2 skiffue teckenn aff ssett werck (1578). DS2 VI. 178; 1 ny egge skyffue wdtrecken mett ett skyffue tecken (1611). Progr f Herlufsh 1880 34; 2 storre schiffue tecken aff sort slet fløyell (1650). DS II. 135. Jf bordtække.Skiveblok, se tres. Skiveskyden, no. i nuv. bet.; som til forne om skifveskyden sagt er (1694). KD VII. 443. Vis mere +