SkifteSkift(e), no. (isl skipti), 1) deling, skifte; (1546). FA I. 19 (ovf. II. 438 a19); (1572). Rsv I. 126 (ovf. II. 438 a27); enn skifftt emellom hannom oc hanns høstruis arffuinge (1587). Rsv IV. 116; naar udlæg skeet er efter nams dom eller paa skifte, opbud. DL 1-24-34; om arv og skifte. DL 5-2 overskr.
2) del, andel; nar allermandenn kiøffuer beg eller hamp, tha skall alle gyldbrøderne tage skyfftt, som formue er tiil. FA. I. 50; bøde dobbelt till 3 skiffte, koningen, byen, brofogden och hans tienere. KD II. 756; skulle de alle kongen, byen, oc den, der angiffuer, til trende skiffte, effter deris formue, være forfaldne (1643). Rsv* IV. 420. – særlig jordlod; hagde ladit slaa och bierit theres skifft vedt CS's engeskifftt (1555). Rsv II. 148; the vor først norden Broemosse paa thend skiifftt (1572). Rsv III. 155; forurettet at være paa jord, eng, skifter, gierder. DL 1 - 17 - 1.
3) bytte; huad vaar det for it iammerligt skiffte, at skiffte Christum Jesum bort. PlSk h 6; i forordinerer nogen som begge gaarder mue besee, og siden forhandler dennem imellem, saa samme skifte maae giøres til ende (1564). NdM VI. 218. – gå på sk. ɔ: gøre bytte; ieg spurde, om han villæ skyffthæ stz, skioldh och swerdh ... han sade, han willæ paa skiffthæ gaa. Rkr d 2v – 3.
4) omgang, forhold, forretning; sin mand om hun ret elskte oc ærit? (en venlig skiffte haffuer mellem dem værit). Heg 91.
5) stykke, strækning; hand vaar it gaat skiffte vey fra dennem. VdS 228; slog hand sin leyer it got skifte fra Wjborg. WE 36.
6) stund, tid; hwggis longht skyfftæ. RD III. 2919 (= lenge. CP V. 226); haffuæ ther ære vdaff ith got skiifftæ hen (1515). DM II. 26; Urfé, Astrea II. 31 (ovf. u. forbast).
7) afdeling; biremis, skib som roess mz tuenne skiffte aarer. CPV; presterne i den anden skiffte. 2 Kg 234 (1550; 1607: det andet s.). – til s. ɔ: skiftevis; de skulde baade regere til skifftis, først den ene slect oc siden den anden. Hvf II. 46. Jf herre-, jord-, klæde-, lag(e)-, lande-, lod-, mage-, mån-, måned-, odels-, om-, samfrænde-, sol-, søsken-, tokke-, to-, tre-, veder-, vinkel-, åre-, arves.Skifte, no.
3) – forandring; siællen ær skijfthe bædræ. PL** I. nr. 916. – gøre s. på ɔ: forlade; bleff ieg forraad aff forgifft oc giorde paa denne verden it skifft. VdP 112v. Jf skifte, go. 3). – Jf bol- (I.* 39 a), bryd(j)e-, bys-, eng-, fjerding-, foged-, holm-, hu(g)-, skog-, trende-, vogn-, væders.Skiftebrev, no. (fsv skiptis bref) skriftligt vidnesbyrd om skifte (i bet.
1)); ent skifftæ bref. DoB 190 (flgd. o. ovf. III. 515 b29 ff); skal skiftebrevet af arvingerne underskrivis. DL 5-2-15; 1-6-6. Endnu brugeligt. Jf brev 1).Skiftetal, no. – i s. ɔ: afvexlende, stødvis; Hex 199 (ovf. III. 706 a25).Skifte, go. (isl skipta)
1) dele, uddele til; een løthich mark at sciftæ j bland thøm (1407). DoB 316; RD II. 48; ÆB 2 Msb 1822; skiffte ieg thz myne sønner too. Rkr e 2; ingenn andenn skall kiøffue beg att skyffte tiill hobe. FA I. 50; (1540). Rsv II. 126 (ovf II. 46 a42); DgF III. 100 b, 756 b; de skyffte landet emellem dem. PlSk c 8v; alt det, i finge, vilde i skiffte lige i tw. HWR 17; VdS 122; skiffter i fire parter eller deele, quadripartior. Dict; den anden (ɔ: månen) ved et kortere lob skifter det samme (ɔ: året) udi maaneder. BT I. 88; GFK 60. – tm i l bet.; skifftend gods anslaais først i en hart korns sum. Bernts IV. eeeee 4.
2) bytte; mon hedenskab haffue skifft guder. Jer 211 (1607, 1647; 1550: omskiffte); skifft icke en ven for noget. Jes Sir 719 (1607, 1647); LyschG e 1 (ovf. III. 521 b22); muto, skiffter it for andet. Etym 794; Steph II. 909. – s. til sig ɔ: tilbytte sig; hwilkit hwn til sik skifte af Scow kloster och gaff therfore noghet kronone goodz (1401). NdM V. 2; naar en staader haffuer tiggit saa mange blaffert, som hand kand skiffte en daler til sig faar. PlH f 1.
3) forlade, skilles fra; saa fuorlig skiffte hun warden wdj saa grøn en enggi. DgF II. 297 b; saa snaartt daa skyfftte hun waarden paa denn grøne enng. DgF IV. 110 b, 226 b (ovf. u. forlig).
4) afgøre; cernere ferro, skiffte med kaarde. Etym 205; Werner I. 511.
5) berede; hoo som ther tha wil imod sege, han skiffde seg paa sith faldzmoll (1507). Rsv* V. 296. Mulig blandet med skibe (sig).
6) s-s ved ɔ: afvexle i, skiftes til; skulle kirckeuerier skifftis ved at stige her op. PlV 528; de skulle skifftis ved at gaa met fattige folckis taffle, som kirckeuerier skulle skifftis ved at gaa met kirckens taffle. sst. 5523-25; alternare vices, at skiftes ved, skiftes til. NL 2056; – s-s til. Etym 794 (u. mutito), 1387 (u. vario). Jf for-, land-, lod-, mage-, om-, til-, ud-, undens.; fire-, uskift, samt bytte.Skifte, go.
1) – dividere; tage helten op aff thet tall, tu schiffter med. Laurits f 2v.
2) s. oste med, se ovf. V. 786 a12. – vexle; Etym 794 (ovf. II. 437 b39); Steph II. 261. – forandre; Till t Est 156 (1607, 1647, ovf. V. 235 b13); skiffter ryst, gallulo. Dict; jeg bange maatte skifte farve. Reenb II. 115; AB II. 275 (ovf. II. 25 a32). Jf af-, he(de)ns., halv-, tveskift(et).Skiftedag, no. dag, da der sker foran dring; om du til solen seer og maanens skifte-dager. Raun 21 (= l lunasque sequentes ordine I. v 424). Jf dag.Skifteklæder, no. klæder til at skifte med; i huor ieg vancker i byer oc stæder, ligge alt tilrede mine skiffte kleder. Heg 165.Skiftemod, no. ustadigt menneske; PSB 173 (ovf. I. 568 u. flugtig).Skiftelig, to.
1) uddelelig, givelig; begaffue mett alle the gaffuer, som skifftelige ere. PE 359.
2) delelig; dividuus, skifftelig. Etym 1436. – Som bio. delt stykkevis; partite, skiffteligen, styckviis, huert for sig. Etym 884. Jf oms.Skiftelse, no. (fsv skiptilse) deling; divisio, skifftelse. Etym 1436, 884 (ovf. III. 454 a4). Jf om-, uds.Skifter(e), no. deler, uddeler; diuisor, skifftere. CPV; NL 1174 (u. partitor); Werner III. 347. – Jf penge-, uds.Skifting, no. (isl skiptingr)
1) forbyttet barn (af underjordiske); infans subditus, skifting. Steph I. 73 a; M. Jf Junge 269, 290; WlA 411; Thiele III. nr. 397–400; FeilbO: forbytte; bytting ovf.
2) vanskabning, vantrivning; monstrum, skiffting, vanfødtzel. Etym 773; NL 955; den, som kand ikke trives, en skifting. Steph I. 253 b; saa rekker det vel til almuen, sagde skiftingen. PSO II. 125.
3) umenneske, uhyre; tag bort den skiffting, han skriger oc rober, at ingen for hannem høre kan. CP I. 184; det er en svar skifting den, siges om den, der drikker store drikke. M.Skifting, no. 3); hans magt blev inted udaf dig, du visned skifting, skiendt. DV IX. 655. Jf bjærges., visselbarn.Skiftingsmand, no. sindssygt menneske, idiot; ikke nogen tid var »fuldwittig och wed sin fulde forstandt« men en schifftingsmandt effter hans fader och moder (1640). Matzen 286 not. 1. Jf isl skiptingr.Skiftning, no. jordlod; ther ligger 17 settinger jordt offuer aldt Baridt marck i huer skifftning (1574). Rsv III. 250. Jf skifte, no. 2).Skiftemåne, no. månen i de forskellige s.; da er det saa befalt, hvad skifte-maanen siger. Raun 18 (= l menstrua luna. I. 353).