SkalkSkalk, no. (isl skálkr, fsv skalker) niding, afskum; Judas første føddhe søn war en skalk j herræns asyn. 1 Msb 387 (ÆB; Vulg.: nequam); kallær hannem skalk æller annet onth naffn (1496). DS IV. 343; Rsv* IV. 71; CP IV. 20119; haffuer giort emodt oss som enn erløss, forthuillet skalck (1537). Rsv II. 6; den er en ret Nero, siger mand, det er saa meget sagt, det er en skalck. PlSk f 5v; (1559). DS IV. 148; VdS 36; (1583). KD II. 418 (ovf. III. 123 b15); sørøffuere oc andre skalcke. Mariager dedik a 7; Rch 43 ir. (ovf. II. 831 a6); straffes som en skalk, og anden fredløs mand. AB II. 297. – dølge s. med ɔ: deltage i en udåd; før hand dem sammenrotte kand, som skalken med ham dølger. KPs 409. Jf dølge 2) ovf. I. 399 b. Jf hoved-, land-, mar-, øgens. Den i de to sidste ord forekommende bet.: tjener findes næppe i Dsk.Skalkebog, no. slet bog; hine løynactige fabel, skalckebøger. HemmP fort 5v.Skalkebolig, no. nidingers hjem; i Guds huss jeg heller vil vær' ringste dreng end vær' størst i skalckebolig. AA II. 96.Skalkebrev, no. skrivelse, ved hvilken en udstødes af et samfund og erklæres for skalk; hwylken brodher ther ker then andhen for fogdien, for føstæ støffne wor hollæn, han skal oldher blywe her y lawet mer och skalk(!) skriwes eth skalkæ breff effter, enten quinne eller mandh gywe her hannem brød effther (1403). KD II. 38.Skalkedrift, no. nidingsdåd; ald skalk-drift underku. Randrop 23. Jf drift 4) (u. drive).Skalkefagte, no. slet adfærd; kant du holde ret ingenlund dine skalckefacter. Heg 80. Jf fagt(e). Skalkefuld, to. (t schalksvoll) fuld af ondskab; slet ingen Judæ træck kand merckes i en rev og skalck-fuld orme-sæck. Naur c 4v.Skalkefund, no. (mnt schalkesvunt) ond list; hand faer icke met skalcke fundt. ÆdS 96; en forredre stycke och skalcke fund. CP V. 5028; han mente det icke aff hiertens grund, men tenckte fast paa it skalcke fund. HWR 46v; al denne skalckefund. Heg 112, 46; KS 47. Jf fund 2).Skalkeham, no. falsk skikkelse; Gud lærde mig at see hans (ɔ: Satans) skalke-ham. KS 67.Skalkehandel, no. slet list, slet færd; forfarin wdi møghen sckalcke handell oc falske omslag. PE 123. Jf handel 1).Skalkhellig, to. (schalksheilig) skinhellig; Randrup 11 (ovf. III. 517 b16).Skalkehjarte, no. (t schalksherz) ondt, listigt hjærte; PE 64 (ovf. I. t 43 a4 fn.).; – da blev skalke-hiertet ømt. KPs 457. Jf hjarte.Skalkelag, no. samfund af onde; saa vngt it mennisk' i skalcke lage. Rch 123; conventus seditiosorum aut sceleratorum, skalcke søgning eller laug. Etym 1404. Jf lag 4).Skalkelevned, no. slet levned; edt skiendeligt horæ och skalckeleffnet. T 221; ginge hand alle sine dage hen wdj saadant et skalcke leffnet. Huberinus 109v. Skalkelist, no. slet list; bruger vdi verden slig skalcke list. HWR 203v; hand bleff forførd ved skalcke liste. Rch 124.Skalkmester, no. udlært rænkesmed, bedrager; Rch 53 i r.; machinator scelerum, som paafinder skalckstycker, skalckmester. Etym 703; skalkemester, ja! hvor var din listighed. AB I. 27.Skalkemund, no. (t schalksmund) slet mund; tha sckwlde i holde edre scalcke mwnde. Gensv q 4v.Skalkemænge, no. = skalkelag; skalke menge, huar een war wærre en een andhen. PE 228. Jf mænge ovf. III. 34 a.Skalkenar, no. (t schalksnarr) 1) bedrager; skalckenar oc skrømpteri. Heg 151. 2) gøgler, nar; morus, hoffuenar, skalcknar. Etym 778, 1128 (u. scurra); NL 962, 1589; Urfé VIII. 40 (ovf. III. 641 a14).Skalkenavn, no. nidingsnavn, ondt ry; hand (ɔ: Nero) fick it ret skalcke naffn. PlSk f 5v.Skalkenik, no. 1) listigt nik, list; ludus pro dolo, putz, skalckenick. Etym 692; hand giver dem det skalke-nik, see! dend, jeg kysser, tager! KPs 410, 361 (ovf. III. 256 b54); hver skalcke-nicke, hver vrenge-mund. Naur indl d 3; mand skulle finde nock aff Judæ skalcke-nick. Naur c 4v. 2) at være nikket (om kvæg). M. Jf ovf. III. 229-30.Skalkenik, no. Jf mesters.Skalkeord, no. listige, slette ord; deriss mund er altid rede til skalke ord. CP II. 359.Skalkeorden, no. foragteligt udtryk om munkeorden; da jagis munchen ud med ald sin skalche orden (1685). DS2 VI. 198.Skalkepar, no. (fsv skalka par) slet list; wor han for hans falskæ skalkæ par och hans falskæ helliheth kesther til koningh. MR 694. Jf par(e).Skalkepose, no. forråd af list; hans skalcke pose, hans vnderfund. Rch 94. Skalkepraktik, no. = skalkelist; contechnor, giør pudtz til at bedrage anden, omgaass med skalcke prackticker. Etym 1290. Jf pra(k)tik(e) 1).Skalkepung, no. et skarns pung; guld bliver vel guld, om det end ligger i en skalkepung. PSO I. 334; sst. 582: skalk, tjener.Skalkeråd, no. (t schalksrath) ondt råd; kommen wdi then mening aff sckalke raad. PE 118; de giorde ith skalke raad mod mig. Ps 419 (CP; FV og 1550: sckalke støcke). Skalkerænke, no. slette rænker; wi vocte oss vel for Bronckis suencke! hand kand saa mange skalcke rencke. DgF III. 466 b; wden al tuil en skalcke rencke. Rch 38. Jf rænke.Skalkeskole, no. skole for skarn; eller bliffuer et hwss plat til een swinsti, ia til een skalcke skole. PlB c 5v.Skalkeskyl, no. skalkeskjul; M; naar dit skalcke-skjul oc ham affdragis. KV 1. Jf skyl (u. skjul).Skalkesnare, no. listig snare; de mit liv med fliid fast efftersøgte, de deris skalke-snarer daglig øgte. KS 47.Skalkesned, no. = skalkelist; gjorde hannem et skalke-sned. BR* 7 (= skalckactig sned. BR a 4); du haffuer brugt slig skalckesned, dig i løsactighed øffuit oc vendit. Heg 115; – hver skalckesnidd og snære-garn giør Gud til spindelvæv og skarn. KS 188 (= hvert s. udg. 1681 132). Jf sned.Skalkestempel, no. præg af at være niding; vi ved, at Satan bær et gammel skalche stempel (1685). DS2 VI. 202. i r.: Satans kiendemerche.Skalkestykke, no. (t schalksstück) = skalkedrift; Ps 646 (FV (ovf. u. anhæve), 1550); sligt vaar vdi fordom tid idel skalckesticke oc wærlige gerninger. HWR 111; scelus, skendig gierning, wgierning, store laster, skalckstycke. Etym 1114; en u-gierning oc et skalckestycke øfvis. BT I. 114; har det rommerske affskum bract det saa vidt med sine skalckestycker. RFII 445. Skalkestykke, no. Jf hoveds.Skalkestævne, no. møde af nidinge; conciliabulum, locus, ubi concilium initur, præsertim a flagitiosis, skalckesteffne. Etym 148. Jf stævne.Skalkesøgning, no. sammenkomst af nidinge; conuenticulum, skalkesøgnyng. CPV; Etym 1404 (ovf. u. skalkelag); NL 2009. Jf søgning.Skalkesøvn, no. urolig søvn, forstilt søvn? da slommede mine øyne, en skalckesøffn vaar falden dem paa. Heg 199. Skalkesøvn, no.; jeg lucker øjnen og til skalcke-søvn mig vender. OR II. 78 (= l simulatur somnus. XXI. 199). – s. fremkaldt ved list; lad slangen dig ey meer i skalcke-søvnen dysse. Naur d 1; således også ovf. III. 759 a28. Skalketrop, no. trop af skarn; (1685). DS2 VI. 216 (ovf. III. 292 a14).Skalkevrå, no. ond krog; i dit hierte er en skalckeuraa til at dicte. Heg 112 (de flgd. o. ovf. III. 638 a34). Jf vrå.Skalkeøje, no. (t schalksauge) ondt øje; som Christus haffwer lerdt hoess Matheum om eet enfoldigt oc eet sckalcke øgæ. Gensv o 2v; aff menniskens hierte vdgaa skalckhed, suig, wtuct, skalcke øyen. Mark 722 (1550; 1524: vndt øyge); her vdi skal mand och quinde haffue ecteskabs øyen oc icke skalcke øyen. NPE a 7v; hans skalke øyenn hannem sticker vd! Rch 211.Skalkeøre, no. ondt øre; – lure med s. ɔ: ikke høre; lurer til met skalcke øern. Jesu Sir 1927 (1550; Luther: horchet mit schalksohren; gr. ἕτεροκοφῶν; 1607: lader, som hand vaar døff). Jf Medelfar, Chr Friis l 1; SkR mm 1.Skalkagteligen, bio. bedragersk, svigefuldt; Giezi, Elizæi tienere, der hand skalckacteligen begærer pendinge oc klæder aff Naaman. Brochmand II. 421 a; Etym 808 (u. nequiter); aff en helved tot skalckagteligen spundet. Naur k 3.Skalkagtig, to. (sv skalkaktig, mnt schalkaftich) svigefuld, slet; kerlighed er icke skalchafftig. 1 Kor 134 (1524; CP: skalk actig); 1 Joh 214 (ovf. III. 436 b8); wor saare skalckafftig oc girig ij sin befaling. TdmH a 5; de ere saa skalckafftige, saa snigurne, de squalderer oc før saa mange ny tidender. KP c 5v; – Herrin grwffuer for the blodgerige oc sckalkactige. Ps 57 (FV; 1550, 1607: falsk); huad skulde det skalkachtige parti haffue met dig at skaffue, som haffuer for sed at fare met offuer wold. Psb II. 58; Matt 1832 (1550; CP: onde), jf Brochm II. 566 b); suigefulde, wtro, falske, løse, skalckactige menniske. HWR 60; PlH c 3 (ovf. II. 540 a4); VdS 114; HT6 III. 669; solen skinner ocsaa ofver de skalckactige. BT I. 89. – Som bio.; den wret, de skalckactigen haffue giort. Hvf IV. 251 (= l nequiter. sst. 234).Skalkagtig, to. 2) kåd; PlH d 1 (ovf. u. fastelagensgæk).Skalkagtighed, no. ondskab; den mand, som bedriffuer skalckactighed. Ps 377 (1607, 1647); som hand med allerstørste skalckactighed hafde røfvet sig til. BT I. 98. Skalke, go. (t schalken) skælde for niding; skalcked oc skelded hannem som en mand. Heg 159; hun skelder oc skalcker mig bitterlig ilde. Heg 237.Skalkelige, bio. (mnt schalkelik) ondt; de handle skalkelige oc ille mod dit folk. Ps 834 (CP). Jf bes.Skalkeri, no. (fsv skalkeri) nedrighed, ondskab; forrederij, sckalckerij oc tijrannij. PE 80; hyckelerie met alt deris skalckerie. DM II. 151; bruge list oc skalkeri. HWR 122v i r. Skalkeri (-hed), no. Jf øgens.Skalkhed, no. (isl skalkheiƀr, fsv skalkhet) svig, ondskab; løgn ok skalcheth. Br 29031; (1479). Hüb I. 34 (ovf. II. 219 a42); CP I. 110, 352; PE 13; the oplegge sckalckhedt. Ps 647 (FV, 1550); det wor deres arrige trerskhed oc surffittige skalckhed. TSd 305; dieffuelens listighed oc verdens skalckhed. TdmU v 1; HWR 285v (ovf. III. 428 a32); Hors d 8v (ovf. u. boveri); den wgudelige betencker skalckhed mod den retfærdige. Ps 3712 (1607); (1611). DM I. 306; Etym 808 (u. nequitia); JDV p 2v (ovf. III. 506 b41); skalckhed oc u-dyd. BT I. 13, 84; AB II. 117; dit dyrebare navn skal være deres skalkheds skiul. KPs 183; Naur c 4v (ovf. III. 531 b6). – reffuen, som for al skalckhed monne raade. HWR 14v; sin skalckhed. VdS 88. – ik.; thit indtende sckalkhedt. PE 91, 130 (ovf. II. 663 b8); megitt skalckhet (1553). Rsv I. 222; hugormen bedrog Eua met sit skalckhed. 2 Kor 113 (1550, 1647); faa wtack for sit skalckhed. PlSk a 6v; it snedigt skalckhed at komme aff sted. SmdLb IV. fort a 6; Kv v 2415; VdS 17; haffde ieg icke faldet i saadant it stort skalckhed. Test* b 1v, i 3; som met it skalckhed gaar der til. JDM i 11–i 11v.Skalkinde, no. (t schälkin) slet kvinde; i oprette en anden Gudz tienste met horer oc offre met skalkinder. Hos 414. Skalkurn, to. = skalkagtig; slig skalckurne oc onde mennisker. HWR 221. Vis mere +