SkakmatteSkakmatte, go. (t schachmatten) udmatte; haffde da saa skackmatet de Norske. VdS 239. Jf sv (og d.) schackmatt, se Dict.Skaksten, no. (t schachstein) skakbrikke (af sten); latrones siue latrunculi, skaff stene. TV 122 (= folck paa skacktaffel. Etym 631; brikker paa s. Steph I. 228)Skaktavl, no. (isl skáktafl) 1) skakbræt; Etym 2 (u. abacus), 631 (se frgd. o.), 1126 (ovf. u. drag(e)tavl). 2) skakspil; the legte skawtawel. RD II. 68; I. 326 (ovf. II. 770 b52); lektæ skagtauell. RD III. 7115 (= skacktauel. CP V. 4911); en iernbondhen kiisthe meth breffue oc II skaff taffle wti (1492). DM V. 214 (mulig i bet. 1)); DgF II. 67 a (= guldthauffell. sst. 65 a); III. 191 b; ludus latruncularius, skaff tauffl. TV 122. 3) firkanti et mønster; enn sprangit dug y skafftaffuell (1578). DS2 VI. 181. Jf tavl.Skaktavl, no. 3); SmR I. 101 (ovf. IV. 921 b41); sees derpaa et skaktavl, hveranden blaa og hveranden rød. DSt 1909 58.Skaktavlsleg, no. = skaktavl 2); som skauff-thaffuels-lieg kand winde. DgF II. 266 a. Jf leg 1).Skake, go. slå en brik (i skakspil); der de legte paa skagtaflet, forsaa kongen sig, oc grefuen skakede hannem. ClS 275 (= isl skækƀi. Heimskr. (Jónssons udg.) II. 37). Skakkeret, tm. (fsv skakkerat, mnt schackerit) lagt i vexlende firkanter; allæ guluennæ æræ skackerædæ, annit stikcit aff gull oc annit aff sølff. MR 9815-16. Skakkeri, no. rov; salig Skak, hans alderne grevinde blant dødens skakkeri sig ogsaa lader finde (1685). Stolpe II. 92. Jf t schächer. Vis mere +