SkabtSkab(t), no. (isl skap) skikkelse, billede; tylict scap, ther man gøræ af træ. HKv 5530; – then brughum, ther fægerst ær i scapt. HKv 608.Skab(t), no. Jf vans.Skabe (skæbe), go. (isl skapa) 1) danne, give skikkelse; skapath clæthe. Rsv* V. 53 (jf Lund); hwar then deel ær skapt, ther bygher ær aff verdhen. Luc 43; samme clædæ war soa wæll til motæ scapeth effter hennis legome. HKv 7717-18; skal then dom so skabis. NdM VI. 204; Etym 467 (u. formo), 1326 (u. prætexo); Steph II. 626; klederne skaber manden enten til held eller uheld. PSO I. 230; – huarleth ær mænæskæ siæl skæpæt. Luc 30; skapæt. sst. Jf isl skepja, ags sceppan. – også give, skaffe; man skob them allæ nadhe til dryk och edinde. RD I. 245 (= sv skop. Fredr af Norm. v 1279, jf u. bet. 2)). – tilbagevirk. a) forvandle (sig); hun skob sig i trane. DgF I. 126 b. – b) komme af sig selv, komme i lave; det skaber sig vel selff met en god sogneprest. PlV 6521-2. 2) skabe, give tilværelse; dat. st.; Gudh skop all verdæn. Luc 24, 25 (fl. g.); MR 27; HM 38; then herre, ther all ting skob. Dommed a 2v; then, al wærden skoff (1510). NdM II. 332; Psd I. 49 a, 247 b; Lyndsay 31 (ovf. I. 836 b16), rimord: haab). – skaptæ. 1 Msb 51 (ÆB og flgd. overs.); 67 (ÆB); Matt 194 (CP); skaffte. ApG 1415 (CP); 1724 (CP). Både i Nord og T er den stærke bøjn. overvejende i bet. 2), jf Fritzner2 III. 284; GrimmW VIII. 2016, 2021. Jf for-, mis-, oms., vanskabt.Skabe, go. – s. om ɔ: omdanne (forvandle); Etym 469 (u. transformo); Steph II. 1393. Jf oms. – s. ud ɔ: klæde; der eders engle - skik uheldig skaber ud. Wiel X. 428. 3) s. sig til ɔ: erhverve; perler og det beste guld, som du i Phrygien dig fordum skabte til. OR 93. – skabe ɔ: vrænge. M. Jf VSO: skaber 4). – Jf omkrings., uskabt.Skabelse, no. (fsv skapilse), hunk. 1) skabning, skikkelse; han sammel lykte hans leghems scapels oc all owerflødels vpskar han aff henne oc lot igen blifue skønehetz scapels, oc satte i henne. HS 569-11, 15329, 144; een snødere skapelsse iech aldrig fan. RD II. 138; Br 31815 (ovf. III. 78 b27); Psd II. 418 a; som han beskodher Gutz skapels. GkS 54v; tiente skabelsen mere end skaberen. Rom 125 (1550, 1647). 2) i nuv. bet.; fra verdens skabelse. Rom 120 (1607, 1647), jf Hex fort c 2; Etym 259 (u. creatio). Jf for-, mis-, vans.Skabere, no. (isl skapari) skaber; myn skaberæ oc gwdh. Rkr i 6; CP II. 378; himmelens oc iordens skabere. TdmU e 1; Gud, din skabere. HWR 42v; Gud, den skabere rig. Hex 2; skaber. sst.; een skabere oc regenter offver himmel oc jord. GH 3. Jf oms.Skabere, no. Jf gens.Skabermand, no. = skabere; CPV (u. creator; Etym 259: skabere); haffue æred the ting, som skapte ere, mere end skabermanden. Rom 125 (1524, jf ovf. II. 619 b45; 1550: skaberen, se u. skabelse 1)); misstuile om skabermandens forsiun. Lysch 270, fort 6; Kemp* 43; den himmels skabermand. Hex 41, 132; RFII 310; din gud og rette skabermand. Naur h 4.Skabned, no. (fsv skapnadher) = skabelse 1); wnderlighe kroppenes skapnedhe. ÆB 1 Msb 414 (Vulg: mira species); Br 1601 (ovf. II. 716 a5); omskifftethe the then blodughe skapneth, oc i een klar lywsens skapneth komme the. GkS 135v; thin væne skapnet ær forwænd (1497). T nr 553. 49 (jf Psd I. xxi a); i saage icke hans skabned. Joh 537 (CP; 1524: skabninge; 1550: skickelse); – ten kyrkæ hun er trind af skafnit. MR 404; 10810; de hoffmode dem aff deriss deglige skaffnid. CP I. 326; II. 40. Skabned, no. Jf vans.Skabning, no. 1) = skabelse 1); Luk 322 (1524 (ovf. II. 774 b5); 1550: skickelse); Joh 537 (sst. ovf. u. skabned); tag dig menniskens skabning paa. TK 45; 2) = skabelse 2); effter verdens skabning 1335. Lysch 4; alle tings almæctige skabning. Hex fort c 1. Jf miss.Skabning, no. Jf gen-, vans.Skæbe, go. (svd skepa) vrænge. M. Jf VSO: skabe 4); skabe ovf.Skæbe, se skabe.Skaberherre, no. skaber; den viise gud al verdens skaber-herre. Hex 223. Vis mere +