SigelSigel (segel), no. (svd sikel, mnt sekele, l secula, isl sigƀ(r)) segl, krumkniv; som thw sændhe sighel j sædhæn. 5 Msb 169 (ÆB; 1550: segelen); sla til met din sigel oc høste. åb 1415 (1550, 1607; 1524, 1647: segel); en kornle eller sigel. Pros 330; – ieg førde did øxer, sigle oc kniffue. PSm a 3; – skulle de gøre deris spiud til segle. Jes 24 (1550, 1647); PG 177; tage eders høleer eller segle fra eder. PlV 10711; segeler. TR** d 2. Seglgang, no. det at gå med en segl og meje; hin flitig agermand gaaer ud med seglen ... sin krumme seglgang hand i ryg oc arme finder. Hex 170.Segelside, no. månens hule side (i ny og næ); Hex 164 (ovf. III. 394 b27). Vis mere +