SaltSalt, no. (isl salt) i nuv. bet.; i alt offer skalt tw offre salt. 3 Msb 213 (ÆB og flgd. overs.); om saltet worder wansmagendes. Matt 513 (1524 og flgd. overs.); Etym 1091 (u. sal); Steph I. 138 a. – sort s ɔ: salt tilvirket ved brænding af tang; PL** I. nr. 10 (ovf. II. 48 a8); en deel salte de med sort salt (dette sorte salt berede de aff tang, hvilcke de tyrcke oc brende til aske, med hvilken aske de salte flesket). Deb 160. Jf Fritzner2 III. 162-63. – ligge i s ɔ: være i gærde, u. beredelse; sag laa icke lenge vdi salte. Lysch 288; saa ligger ald gammel sag lenge i saldte. ChrIII. Hist I. 142 not; M. Jf isl liggja í salti. – fattes, ikke have (eje) s til et æg ɔ: være yderlig fattig; salltt skall fattis diig thiill itt egg. Kv v 586; – Kv v 2594-5; PSO II. 74 (ovf. III. 251 a 25-29); eyer dog ikke salt til et æg. Nysted 20. Jf t es ist kaum salz aufs ei. Wander, III. 1854. – mane ved s og brød; ieg maner tegh ved salt oc brøedh. ÆdS 57. Jf DS2 III. 238 not. 4; KhS4 V. 791. – sværge på (om) s og brød; ieg vill dette suere paa saltt och brød. SK v 880; som for at befrie sig fra mistanken om et lille tyverie offentlig have svoret paa salt og brød (1709). Hüb III. 44. – absolveret, fordi de hafde soren om salt og brød (1696). Ugeskr. f. Folkek. 1865 I. 30; sst. 90 antaget sammenhæng med GT: salt ved pagtslutning, jf 3 Msb 213; 4 Msb 1819; 2 Kr. 135. Jf: hvo som vil sige der at have været tilforn, maa æde salt og brød, og sig derved befrj. PSO II. 228; jeg tør æde salt og brød derpaa. Holb Khist 517.Salt, no. – s. blandedes i kalk; 12 ske salt att slaa y kalcken (1542). DM3 VI. 8, 12; 7 tdr salt, er forbrugt iblandt kalk paa det lysthus paa volden (1586). FrS 338 not 2. – s. ved dåb; PlSk k 6v (ovf. I. 808 a15). Jf Wetzer u. Welte, Kirchenlex2: salz 1). – i vievand; et slags vijd vand met salt. Cold a 4; jf: liuss oc palme oc vijt salt det foractis. PSm a 4; de øse vd det viede vand, oc salt de der vdbytte. VdP 154, 156; Wetzer u. Welte, Kirchenlex2: salz 2. – salt ved trolddom; HemmG b 5. Jf Festskr t Feilb (1911) 176 f. – til sort s. jf DS II. 279; FeilbO III. 147 a43 f.; Clément, Sort Salt (DSt 1914); huit salt, salis flos, sal purus. Dict; Steph I. 138 b; grås. ovf. – til s 667 b23; længhe ligger sagh i salthe. PL** I. nr 430, jf sst. II. 189. – bøste i s., se ovf. I. 330 b6. – æde skæppe s., se ovf. III. 856 a48. – til s 667 b38. Jf Da VIII. 94 f. – Jf Baj-, bole- (I.* 30 a), Frise-, grå-, hjorte-, malyrte-, saltvands-, skur- (III. 834 a34), strand-, vi(k)trils.Saltaske, no. tang og lign. brændt til aske og brugt som salt; 1 tynde salt aske. Bernts II. 191, 251. Jf sort salt ovf.Saltbelede, no. saltstøtte; hans hustrw wort wændh j eth salt belette. 1 Msb 1926 (ÆB; 1550: saltstøtte). Jf belede.Saltbing, no. saltekar; i saltkjelderen skal mures 3 underskedlige saltbinge af cement og klinker. Nyerup, ChrIV L. Jf bing. Salt(e)bod, no. (æn saltbúƀ) bod, i hvilken der tilvirkes salt; saltbother. SRD VII. 68; skal jeg ride til salteboden ad mindste tu sinder i hver uge (1481). DVb 74; huis (salt) som vdmaalis aff saldtboeder (1615). KD II. 601. Saltbrændere, no. tilvirker af salt (ved brænding); saltbrendere, salarius. Dict; M. Saltbrænderi, no. (t salzbrennerei) saltværk. M.Saltbærer, no. mand som bærer salt om (fra skibe?); om salttberer ... for enn lest salltt att bere op wdj enn manndtts hues. KD II. 444.Saltfad, no. (t salzfass) saltkar (til bordbrug); (1536). DM III. 82 (ovf. III. 524 b14); tho smaa saltfad, brudne, forgylte, eth stort, forgylt, kanted saltfad (1557). DM V. 362.Saltflod, no. (t salzflusz) afsondring af saltagtig vædske (fra sår o. lign.). M. Jf flod 3).Saltgjald, no. (t salzgeld) en afgift af salttilvirkning; (1326). GhA II. 14 (ovf. II. 179 a13, i ét o). Jf gjald; KB I. 176: som bruge saltpander og give salt i landgilde.Saltgrøft, no. saltgrube; Steph I. 54 b (u. salinæ); M. – salt grubbe. Etym 459; NL 1532. Saltgrøn, to. (fsv saltgrön) grønsaltet (ɔ: saltet uden røgning). M.Saltgrøn, to.; det (ɔ: flæsk) iche uden saltgrøn nu bekommis kand (1678, Fr Jessen).Saltholk, no. saltskib; (1553). DS III. 73 (ovf. I. 262 b u. brade); saltholken skal løbe til Dram efter deler. KB I. 233. Jf holk. Salthov, no. saltekar (udhugget i en træstamme); carnarium, salthow. CPV (1510); salsamentarium, salt hoff. TV 64; saltetrug, salthov. NL 1532. Jf ho(v) 1).Salthus, no. (t salzhaus) opbevaringssted for saltede varer; y szalthusszet och spysse kelderen fførgetugge szider szalt marswyne flesk (1536). GhA V. t 8; cella penaria, spisekammer, salthuus eller kieller. Etym 913.Salthytte, no. (t salzhütte) = salt(e)bod; wj thillade neruerindis salttsiuder en saltt hytte till att brende saltt att mue opsette (1621). GhA III. t 93.Salthytte, no.; MP 283 (= salina).Saltjunker, no. (t salzjunker) ejer af et saltværk. M.Saltekar, no. kar med indviet salt; the ville icke stoppe deris fingre til fattige folckis block, som de giorde for det saltekar oc til den stenckesten. PlV 5630; Etym 1092 (u. salinum).Saltkedel, no. hank. (∾ æn saltketill) kedel til saltkogning (og ejendommen med en sådan); een fiærdingh aff een saltkedell met all sin behøringh och redæ (1426). DD 78; (1447) sst. (ovf. III. 396 a1), 79 (ovf. u. afgærd); giuer een halff saltkædhel j Leesøø j swa dane made, at jech skal hannum selffuer haue (1457). DVb 44; (1518). DVb 141 (ovf. I. t. u. afgærd); saltkeel. sst.; de saltpendinge have været givne for landgilde og ikke af saltkedler. SR I. 118; disse saltkjedler paa Læsø, hvor af den salt skulde gives her til kloster, berettes nu mesten parten at være øde (1614). HT5 VI. 692. Jf ke(de)l. Saltke(de)lsted, no. en plads med en saltkedel; det saltekielsted, som her JM i vere hafde. SR II. 186. Saltklyver, no. køkkenskriver; TkH 3 (ovf. III. 655 b39-40). Dannet efter holl., se anf. st.Saltkoger, no. tilvirker af kogsalt. M.Saltkomment, no. = saltfad; 1 flat salt comment (1707). Smør. Jf komment.Saltkunst, no. saltværk; forstyrret hertug H saltkonsten for hannem til Oldeslo. Hvf II. 9. Jf vandk.Salt(e)kælder, no. kælder til opbevaring af saltede varer; Etym 178 (u. carnarium); vdj den store salt kielder 3 stoere saltolder (1645). Or* II. 243. Se også u. saltbing.Saltmadske(de)l, no. kedel til at koge saltmadi; flt.; saltmadtzkielle (1578). Ryge P Oxe 409. Jf ke(de)l.Saltmadskedel, no.; beklager sig for en salt mads kedell, thij thend, hand haffuer, skall hand haffue tøsser tiill ields huer moltiid. Wad I. 191; M.Saltmadstøs, no. kokkepige; SP a 4 (ovf. III. 242 b1-2). Jf MbD.Saltmadstøs, no.; vand paa hendis (ɔ: træets) aske en saltmads-tøs tør lade. Wiel VI. 113; M. Jf salttøs. Saltol(d)e(n), no. saltekar; (1645). Or* II. 243 (ovf. l 42); nye stoer salt ole 2 (1646). Progr. f Herlufsh 1880. 53; udi den kjælder befandtes endnu at være tvende salt-oldene (1664). HT4 V. 264. Jf olde(n).(Saltow, CPV er trykfejl for salthow se d. o.)Saltpande, no. (sv saltpanna) = saltkedel; (1481). DVb 74 (ovf. II. 316 b39); alle saltpander paa godset skulle aflægges (1552). KB I. 176 (se også u. saltgjald). –Saltpen(din)ge, no. (t salzpfennig) afgift i penge i stedet for i salt (af salttilvirkning); swld penninge oc sallt penninge. NdM VI. 297; SR I. 118 (se u. saltkedel); – saltpenge 18 rdlr (1670). Ussing, Kallundborg 51. Jf pen(nin)g(e).Saltsat, to. lagt i salt; (1608). SmB I. 42 (ovf. II. 577 b47).Saltsirken, se salsirken.Saltsise, no. afgift af saltværk; 1 Makk 1135 (ovf. II. 642 b38; Luther: salzzins).Saltsjuden, no. saltkogning; saltsiuden, som der nu paa vdi findis. Hvf III. 482. Jf sjude.Saltsjuder (-syder), no. (sv saltsjudare) = saltkoger; (1621) GhA III. t 93 (ovf. u. salthytte); – salarius, saltsyder, saltvelder, saltkremer. Etym 1092.Salt(e)skriver, no. (t salzschreiber) tilsynsmand ved saltværker; (Viborg) kapitels salteskriver (1481). DVb 74.Saltskyld, no. afgift af saltkedler; udkomme al kapitels saltskyld paa Læsø (1481). DVb 74. Jf skyld.Saltskæppe, no. et skæppemål til salt; skal herefter alle salt-skiepper være afskaffede ... hvorimod salt skal udsælges med korn-skieppen. Fdg 10/1 1698 k 4 § 14.Saltspring, no. saltkilde; saltspringe ved Neugaard ... i den eene bucht ved søen springer det salte vand op. RFII 405. Jf spring.Salttrov, no. = salthov; vas salsamentarium, salttrov. Etym 1092; femb salt trouffe (1645). Or* II. 229. Jf trov.Salttrov, no.; – naar du lidet dend i saldte-truen veldter. Naur i Frølund, Holstebro 204. Salttøs, no. ringe, snavset pige. M. Jf saltmadstøs.Salturte, no. (sv salttört, t salzkraut) plantenavn salsola. M. Saltvælder, no. = saltkoger; gaff sig i tieniste for en saltueldere. VdS 114; Etym 1092 (ovf. l 23). Jf vælde. Salte, go. (isl salta) i nuv. bet.; CPV (u. salio); Etym 1092; Steph II. 1259; alt queig skal saltis met salt. Mark 949 (1524 og flgd. overs.); Matt 513 (sst.). Jf fors.Salte, go. – gøre salt; (gråd) salter os vor mund, før vi af sukker veed. DV IV. 300. Jf ind-, neds., grøn-, usaltet.Saltelse, no. saltning; ther hielper hin gamle meniskis soltelsse inthet mere, men. Disp 83v (flgd. o. ovf. III. 609 a33). Salter, no. (sv saltare) den, der forestår saltning; kongens saltere i Nibe. KB I. 131; vi forfare af vor salteres regenskab, som haver salted (1563). DM VI. 169; kronens saltere. sst.Salterbod, no. en bygning, hvor der saltes (fisk?); en hans saltther boedt liggendes wedt stranden (1540). KD I. 399; opbygge en salterbod i Nybe, hvor vore saltere kunne have deres værelse. KB I. 11.Saltbjærg, no. (t salzberg) bjærg indeholdende s. M.Saltbrug, no. (sv saltbruk) saltværk. M.Salteblå, to. blå som saltvand; for dig at døe gierne jeg vilde i salte-blaa søe. DV IV. 278.Saltbrønd, no. (t salzbrunnen) brønd til at indvinde s.; en saltbrønd at anrette vden for Colding. Hvf VI. 119.Saltbøtte, no. (t salzbütte) saltekar; god ko kommer ej gierne i saltbytten. PSO II. 11.Salteng, no. eng ved saltvand; Halstæd salt-enge (1681). KhS5 IV. 778Saltgrav, no. saltgrube; Sef 29 (ovf. III. 254 a21).Saltgrube, no. (sv saltgrufva) i nuv. bet.; MP 283 (u. salina); se ovf. III. 688 a36. Jf syltg.Salthandel, no. (t salzhandel) handel med s.; att de med forskrefne saltt handell skulle haffue indseende (1621). KD II. 653; legge salthandelen under voris admiralitet. Fdg 23/7 1669 indl. Salthandling, no. = frgd. o.; huor bemelte salthandling skal føres (1655). KD III. 446. Jf handling 5). Saltkar, no. (sv saltkar) i nuv. bet.; MP 75 (u. salinum = saltfad. sst. p 7v); Etym 1092; Steph I. 208 a. – at s. væltedes var ondt varsel; omstøtte hand saltkarith, tha sagde nogle: thette var en ond, ulykkelig fald, och skalt du vel tage dig vare y dag. Suhm II. 3. 3. Jf Holb, Ped Pårs 9 v før slutn.; Thiele III. nr 160.Saltkiste, no. gemme til s. M.Saltkompani, no. selskab til indførsel af s.; AB II. 308 (ovf. II. 14 a49).Saltkorn, no. (isl saltkorn) i nuv. bet.; MP 283 (= mica salis); Etym 743; Steph I. 138 b.Saltkræmmere, no. (t salzkrämer) salthandler; Etym 1092 (ovf. III. 669 a23); NL 1531.Saltmad, no. saltet kød (og flæsk); salsamentarius, den, som sælger salt-mad. Steph I. 278 b (adskilt sst. bb 8v; MP 67; Etym 1092). Jf syltm.Saltmadsfad, no. fad med s.; det brede saltmads fad. Wichm c 4v; M.Saltmål, no. mål til s. M. Jf salttønde 2) ndf.Saltmåler, no. (beskikket) måler af s.; Besl 1v; (1685). LA 224 (ovf. V. 604 a2, 551 a33). Jf sv saltmätare.Saltpose, no. pose med s.; salt-posen hen i smu i mødingen forvildes. Wiel VI. 207.Saltsyderi, no. (sv saltsjuderi) saltkogeri. M.Saltskib, no. (t salzschiff) skib ladet med s.; giffuis aff huer saltskib 1 tønde salt til de fattige. TR b 3v.Saltsprængt, to. (n saltsprengd) let saltet. M. Jf sprænge 1).Saltsted, no. (t salzstätte) jordhøj, på hvilken salt tørres; ved en by sees saltstæder. RFII 405.Saltstøtte, no. i nuv. bet.; 1 Msb 1926 (ovf. III. 668 a4).Salttold, no. (sv salttull) told af s. M.Salttønde, no. 1) t. til saltning; orca, salt tønde, tønde til at salte fisk eller kiød vdi. Etym 849; NL 1109. 2) t. til at måle s. med; salt-tønder skal være 32 potter større end korn-tønden. Fdg 10/1 1698 k 2 § 13.Saltvand, no. (sv saltvatten) i nuv. bet.; (1533). NdM II. 205 (ovf. II. 737 a9); saa der er saltuand nederst oc ferskt offuen. Hvf VI. 119; (1690). GhA II. 289 (ovf. V. 18 a43).Saltvandsalt, no. s. af saltvand; 8 lester salt, kallis salt van salt (1546, Fr Jessen). Saltværk, no. (sv saltverk) i nuv. bet. M.Saltåre, no. (t salzader) saltholdig åre (i jorden). M.Saltagtig, to. i nuv. bet. M.Salt, to. (isl saltr) i nuv. bet.; Hex 183; KK a 3 (ovf. I. 602 b14, 38 b16); jeg græder mig dend samme til med mange salte taare. KPs* 423, 600 (ovf. IV. 988 a30).Saltedreng, no. karl ved saltning; i salte drænge holder nu op, salter ey længer, hun er nock saltet. DrH* 54. Saltere, no. Jf fisk-, sildes.Salteri, no. i nuv. bet.; (1563). DM VI. 169 (ovf. u. forhandle 1)); (1592). Rsv IV. 349 (ovf. III. 720 b29). Jf sildes.Salthed, no. (sv salthet) i nuv. bet.; formedelst sin salthed foraarsager en temperered vinter. Deb 50-1. Vis mere +