RodRod, no. (hunk ∾ isl rót) i nuv. bet.; ath der icke opuoxer naagen bitter rod, saa ath mange besmittiss aff hende. Hebr 1215 (CP); der skulde wdwoxe en rood, oc hun skulde were staandes. TVd 70v; hunde tungis rod, naar hun vel stegt er. SmdLb VI. 30; spirer roden dog op allehonde quister aff sig, indtil hun slet forraadner. JDV m 5v; – denne vrt haffuer ingen stilcken, men det haffuer 9 blader, som groer wdaff sin roder. CS 245; – hvad rod der var under ɔ: hvad det havde at betyde; forstod hand, huad rod der var under. ClS 217 (= isl af hverjum rifjum rísa myndi. Jónssons udg. II. 141). – af runden rod, se rinde. – af rå rod = af runden rod; en mølle, som handtt hagde opbygtt aff roo roff (1539). Rsv II. 88; lod H skole opbyge aff raa rod en gaard udi B (1624). S. R. D. IV. 351; at begynde af raa roed. PSO II. 25. Jf fsv rar, frisk, voxende. Jf boge-, fjende-, hul-, more-, negle-, neglike-, nyre-, nælde-, olive-, persilie-, pestenak-, pestilens-, piberr.Rodfast, to. (isl rótfastr) rodfæstet; warer rodfaste oc bygdt vti hannom. Kol 27 (1524; CP og flgd. overs.: rodfeste); til rodfast olie-træ saa megen flid ey kræves. Raun 48.Rodflyt, to. flyttet med rod; roedflyt, huad som settis med roed. Dict.Rodflytning, no. en med rod flyttet plante. M.Rodfæst, to. (fsv rotfäster) = rodfast; se d. o.; Etym 1043 (u. radicatus); naar den er blefven rodfest, sielden udryddes. ComD § 801; sedeo, er roedfæst. NL 1599. Rodfæstning, no. (sv rotfästning) rodfæstelse, fasthed; att ordene kunde haffue krafftelig rodfestning y hannom. T 139. Jf MbO: rodfæste og rodfæstning.Rodhugge, go. (sv rothugga) hugge bort fra roden af; huiss som oppeberis for rodthuggen skouff (1597). DM VI. 203; rodhuggen skoff, det er skoff, som fra rode med forsæt nedhuggis. Bernts II. 133; rodhugge og oprykke rødderne slet i grunden. ChrV. NL 3-15-1.Rodehæftet, to. = rodfast; dend roode-hefted kulde med hundred arme sig i jorden holder fast. KSB b 2.Rodkurv, no. en rod med udskydende grene; staaende vext (bul, stabbe, rodkorf) kaldes saa viidt den udstrecker (udviider) sig i greene, qviste oc grønne løf. ComD § 107. Rodkølle, no. (isl rótakylfa) kølledannet rodstykke, kølle, hvis hoved er et træs rod; rod køllir. DS III. 223; forker, høtyffuer oc roedkøller. Lysch 267; som stod bag os med rodkøllen oc vilde slaa os ofuer hofuedet. Imm d 7; Randr 9 not 28 (ovf. III. 475 a53).Rodesaft, no. en plantes næringssaft; min krop dend er kun som en rad, hvis rode-safft hensiver! KS 178.Rodskænde, go. ødelægge helt; os frost oc snee rood-skændte. Hex 169.Rodsæt, no. = rodflytning. M.Rødderorm, no. orm, som gnaver rødder; Flemløs § 393 (ovf. II. 594 a39).Rode (sig ind), go. (fsv rota sik) slå rødder, sætte sig fast; hvor uforfalsket kiærlighed faar magt sig ind at rode. AB I. 117 b. Jf ind-, opr. Vis mere +