Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
PlagePlage (plave), no. hunk. ( isl plága)
1) plage, pine, straf; at owerdoghlegetz brythe æy skall wære uthen plaghe (1361). Rsv* V. 65; TSd 195 (ovf. III. 410 a.53); det er min plage, ieg maa hende lide. Jer 10.19; den timelig plage hun snartt forgaar. TK 16; – i denne myn sorg oc store plawe. CP II. 364; fange stoer plicth oc møghen plaffwe. ÆdS 53. – flt.; rosenkrantze oc andre plage. PSm e 3.
2) pinebænk; fange-torn, plager, strecke-bencke. ComD § 668 (= l tormenta, t foltern).
Plage, no.
1) – flt.; 5 Msb 2861 (ÆB, ovf. III. 816 a31; 1550: plaffuer); Hasenm k 1 (ovf. IV. 116 a44); – allæ mynæ plawer. 2 Msb 914 (ÆB og flgd. overs.); de siw plaffuer. åb 151 (CP og flgd. overs.). Jf fælds- (V. 334 b46), helveds-, jøde-, lande-, sjæle-, skorpione-, spitalsp.
Plage (plave), go. (isl plága)
1) plage, pine, ave; hwi plawer thu them so, som theg ælske. HS 96.9; jeg reffser oc plawer mit legeme. CP I. 18 (= 1 Kor 9.27, CP og 1550: twinger); Tdm I. 68 (ovf. III. 484 b13); Etym 451 (u. affligo), 266 (u. crucio); Steph II. 75, 357; NL 441, 219.
2) straffe; plaghe hannem paa hals eller hand effther thii, som hans brothe ær (1361). Rsv* V. 68 (jf sst. 87 u. plagge); hand piinis och plagis, efftersom hans bøder er. sst. V. 509.
Plage, go.
2); – tm. i l. bet.; nær man syndhær, ath han ær plawendis meth dødhæn. ÆB 5 Msb 2122. Jf be-, udp., høg-, velplaget.
Plagemester, no. plager; J E vaar en bondeplager, saa bleff oc bønderne hans plagemester igien. Hvf IV. 585.Plageligen, bio. plagende, med plage; plageligen, afflictim. Dict. Plag(g)ere, no. (fsv plaghare) = plagemester; de skulle regere offuer deris plaggere. Jes 14.2 (1550, 1647); plagere. Etym 451 (u. afflictor), 1395 (u. vexator); NL 441, 2051; Sathan er een første oc plaged plagere i helffvedis ild. GH 16.Plagere, no. Jf bondep. (ovf. III. 485 a36), kvindep.Plagevorn, bio. plagende. M.Plagge, go. (svd plagga, nt plakken) afkræve afgift el. bøde, straffe; om nogher vordher fordeldher for nogher stor brødhæ, tha skullæ the samæ rodmen haffwe ful makth ath plagghæ hannum paa hans hals (1415). Rsv* V. 87; (sst. 68 se u. plage 2)). – sckatte och plagge, sitze oc tolde. PE 65, 194; plaggæ och skadthæ fattigh almow. T 29; skattis oc plaggis. HWR 60v; Tdm I. 68 (ovf. l); vdsuge, plagge oc plage. sst. I. 104; slide oc rage ad sig, plagge oc skatte. sst. II. 94, 102. Jf na(g)ge. Plagedjævel, no. (t plag(e)teufel) ond ånd; intemperiæ, plage-diævler. NL 1849. Plag(g)efoged, no. skatteopkræver, oppebørselsbetjent; satte de plaggefogeder offuer dennom, som skulde plage dennom med byrder. 2 Msb 1.11 (T, 1550, 1607; 1647: plage fogeder, i r: skattef.); en fiscal, deele eller plagefoget. HelvF b 7; Pharao haffde nogle forgifftige coriceos, trappedrager, spitzhoffueder, forreder oc plage-fogder i sin hofftieniste. HelvM I. 48; serperaster, rage ad sig, plage fogit. Etym 1159;Plaggen, no. skatteopkrævning, beskatning; mett plaggen, skatten, gesterii. Mb 49.Plaggere, no. (nt plakker) udsuger; een beskattere, plaggere eller wforrettere. PE 233; skattere oc plaggere. sst. 403; hand skal side i kongelig ære, som en plaggere. Dan 11.20 (1550; 1607: plagere); bliffuer landet fult aff øyenskalcke oc plaggere. Tdm II. 89v.Plaggeri, no. (nt plakkerij) udsugelse; PE 470 (ovf. III. 452 a.34); folcket skal bruge plaggeri den ene offuer den anden. Jes 3.5 (1550, 1647); den suare, wlidelige oc wendelige plaggeri. Tdm I. 68; hand nedstøder de wgudeligis plaggeri. Arct V c 5; de bruge deres bestilling mere til al overlast, plaggeri, skinderi, fylderi og anden saadan besværing (1612). NdM II. 175. Jf forplaggelse.Plakken, no. afpresning, rov; da saadan pløndring, placken, røffuerj ingen ende kunde tage. Hvf VI. 61.Plakkeri, no. = plakken; paa det hues plackeri, som skede vdi søen aff de fetaliebrødre, maatte affskaffis. Hvf IV. 94; deres overlast og slemme plakkeri. AB II. 420; M.Plagelue, no. plagende lue; strax blusser op i mig Cupidos plage-luer. Lønb 12.Plagetid, no. (t plagezeit) tid; dend plage-tiid jo komme skal. KPs 537.Plageåg, no. trykkende åg; gid jeg maa salig skilles fra dette plage-aag. Psd I. 371 a.Plaggelse, se forp.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag