OvermodOvermod, no. fk. i nuv. bet.; minn offuermod, formatenhed. Ranch. 230; – ferocia, overmoed. Nucl. latinit. 397, 1815 (u. superbia). Fk. vistnok kun jydskhed, jvfr. mod ovf.Overmod, no. (fsv ofwermodh); AB II. 349 (ovf. V. 442 b20).Overmode (sig), go. hovmode sig; haffuer hand ingenlunde sig derfore offuermodet eller vdslagit sine gamle venner oc førige bekante. Skonning, Hed. Phil. 260. Overmode, go.; haffuer offuermodet sig aff saadan herre gunst. SkR llll 3v.Overmodighed, no. = overmod; ferocitas, grumhed, offuermodighed. Colding, Etymol. 415; udi det er trodtzighed oc ofvermodighed. Gerner, Hell. Dage. II. 261; impotentia, overmodighed, u-regierlig storagtighed. Nucl. latinit. 1332; Werner, Clavis. III. 77. Smlgn. sv. öfvermodighet.Overmodelig, bio. overmodigt. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: overmodeliken samt modelig ovf.Overmodig, to. (sv öfvermodig) i nuv. bet.; SkP 436 (ovf. V. 516 a36); at hand skulle icke blive for overmodig. HiørK d 10v; er endten en misstrøstig eller offvermodig siæls verk. GHD I. 198, 362.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag