OperreOperre, go. opirre, forbitre; Vedel, Saxo. 307; at opærre dennem til sin skade. Hvitf. mm 4; de forbittrede hannem i ørcken, de operrede hannem i de øde steder. Ps. 78.40 (1607, 1647); tungen operrer hand til skiendzord. Arctander. Ligpr. o. Skram. e 8; excandefacio, operrer. Colding, Etymol. 382, 214 (u. concieo); Steph., Nomencl. II. 277 (Nucl. latinit. 145: opirrer); operrer oc tilskynder hiertet. Jersin, Via vitæ. m 4; operre hannem til vrede. Holtzmann, Kvinders Spejl. 15; men Svensken vil ey staa, dog hand operres digt. Kingo, Chr. V. anhang. f 3v; Bording. II. 288, 347; – opirre. B. Tott. I. 56. Smlgn. erre ovf.Operrelse, no. opirrelse; concitatio, operrelse. Colding, Etymol. 214, 1067 (se flgd. o.); Nucl. latinit. 661; vrede, operrelse. P. Syv. I. 491.Operring, no. = operrelse; irritatio, operrelse, operring. Colding, Etymol. 1067. Vis mere +