NykNyk, no. nykke, dårlighed; bedragere oc forklickere, de, som met deris suiglige omgengsel oc nyck mange beskemme. Herm. Weigere. fort. VIII.; Hegelund, Calumnia. 11 (= Smiths udg. 167, se ovf. u. da 1)); dryk har adskillig nyk, fulder bug gjør ofte sjug. P. Syv. I. 73; – nykke. v. Aphelen. I. 450 b. Smlgn. sv. nyck; Sch. u. L.: nuck.Nyk, no.
2) (n nykk) ryk; SortS 66 (ovf. IV. 520 b43); M. Grundbet.Nykke, go.
1) rykke, have trækninger; saa hun mig vamse-svøbt at sidde der og nykke. Sorterup, Småsag. 75 (om at ride på en halt hest).
2) irettesætte strengt. Moth. Smlgn. isl. hnykkja; Sch. u. L.: nucken, se også sst. VI. 225.Nykke, se nikke (III. 229 b37).Nyk til side, no. en hest, der springer til side; en skank, en nyk til side, en hump i by, ja den skal icke blive min. Sorterup, Småsag. 74.Nykkelse, no.
1) ryk. Moth.
2) irettesættelse. Moth.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag