NegeNege (neje), go.
1) bøje; tha sagdæ Jhesus til trææt: neg thec nedær .. oc trææt negtes i stath ... tha loa trææt negt ... ther thæt negdes met. Hell. Kvinder. 11.9-13; at neghæ myn hals til thom. sst. 76.9; – de skulle bøye deriss knæ och neye met deriss hoffuit. Chr. Pedersen. II. 462. – især tilbagevirk.; hun neydhæ sægh owær sin utwoldhæ søn. Brandt. 247.6-7; Jacob neyede sig mod hans spiris spitze. Hebr. 11.21 (1550; Luther: neigte sich); ræffuen neyde sig faar kongen. Herm. Weigere. 265v; da neyede bispen sig. Hvitf. IV. 664; – hun niede sig imod den skammel. Grundtv., Folkev. IV. 276 b.
2) hælde, lægge på skrå; Weber, Saml. I. 103 (se ovf. III. 95 a.54). – tilbagevirk.; give sig til, være tilbøjelig til; dersom saa skier, at raadet neyer sig til det onde. De 12 Patriark. Testament. 1615. l 6v.
3) bøje sig (for); thu est thæn hethærlikst, thær himærikis hærscup nighær oc bughær oc for knælæs. Brandt. 57.16-17; tha nigthæ sancta Maria hannum. Hell. Kvinder. 22.24; – vende hon sek til hannum venlig sosom niendes hannom. H. Suso. 12.28; gange tiil bordet met reuerencie och nye. D. Mag. 3 R. I. 161; ati lere wor søn at nie oc were statelig. Allen, Aktstk. 14; – negede han hannum. Romant. Digt. III. 85.15 (= negde. Chr. Pedersen. V. 58.30); – Rimkr. a 4v (se ovf. u. bue); ta neyæ te hetningæ først brefueth oc taget sien. Mandev. Rejse. 29.14; (1510). N. D. Mag. II. 330; Bruun, Viser. 39; Psalmebb. I. 73; Malmøb. 55 (se ovf. u. bue); Mickel neyede kongen. Herm. Weigere. 282v; (1574). D. Saml. I. 336; hand neiede faar kongen paa sit ansict til iorden. 2. Sam. 18.28 (1607, 1647); lad mig i døden neye ned paa din død og saar. Kingo, Sjungek. II. 143. – dagen n. ɔ: hælder, går til ende. Moth. – også være underdanig, takke; saa lengæ ieg wor i werdhen qweg, the neyde then danskæ krwne. Rimkr. n 3; dankongen Oldenborg til eje ved arv bekommet har og derfor Gud vil neje. Bording. II. 39. – n. til ɔ: være tilbøjelig til. Moth. Smlgn. tilnegen ndf. Egenlig indeholdes i nege to ord af samme stamme, jvfr. isl. hneigja og hníga; Sch. u. L.: negen og nigen, men som oftere ere det virk. og uvirk. go. sammenblandede. Smlgn. ht. neigen.Nejedans, no. en dans, i hvilken der stadig nejes; dandtze neij dandtz saa och siunge dandtz och sprijnge dandtz. D. Saml. III. 226; Moth. Nejedans, no.; her dandses neyedands. DV III. 239.Neje, no. ik. buk. Moth.Nejenhed, no. tilbøjelighed. Moth. Smlgn. tilnejenhed ndf. Nejer, no. gøgler, smidighedskunstner (der kan bøje legemet i mange bugter). Moth.Nejer, no.; Dict: neie, trykfejl?