MordMord, no. 1) fk. i nuv. bet.; huem haffuer giort den vnde mord. Grundtv., Folkev. IV. 107 a; til den store mord at smycke. Psalmedigtn. I. 95 a; for den tyranniske mords skyld. Jersin, Om Mirakler. f 2v. 2) drab, nederlag; Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn, 272 (se ovf. u. mandfald); occidio, stor dødslag, mord, mandslæt. Nucl. latinit. 85 (et m. sst. 83); fk. h. Høysgaard, Gramm. 34. Smlgn. isl. morƀ; Söderwall: morþ;.Mord, no. 1) – ik.; Rkr m 5v; HWR 268v (ovf. V. 8 b25); (1564). DM III. 248 (ovf. u. af 4)); DP 19. Jf bælg-, mand(e)-, moder-, stigm.Mordbrændere, no. mordbrænder; mordbrendere, incendiarius. Colding, Dict. Herlov.; mordbrender. sammes Etymol. 155; Steph., Nomencl. I. 291 a; Nucl. latinit. 94. Smlgn. Söderwall: morþ;brännare.Mordbrændere, no.; (1438). GhA II. 39 (ovf. IV. 602 a14). Mordbrynde, no. mordbrand. Moth. – mordbrand. Chr. V. D. L. 6 - 19 - 1. Smlgn. hedebrynde ovf.Morddolk, no. morderdolk. Moth. Smlgn. sv. morddolk.Mordgerig, to. drabslysten; hand bleff oc siden saa mordgerig paa sine fiender. Chr. Pedersen. V. 365.19; bleff hand saa mordgerig, at hand huercken sparde de vnge eller de gamle. Vedel, Saxo. 150; Moth. Smlgn. sv. mordgirig.Mordegrav, no. røverkule; mordegraffuer eller røffuerkuler. Pallad. Visitatsb. 17.18. Smlgn. isl. morƀgröf.Mordemand, no. morder; frj mig ud fra mordemandens haand. Kingo, Sjungek. I. 14 (ligeledes i udg. 1694. 37).Mordsti, no. – i (på) m. ɔ: ved overfald? som laa i mordsti for min foged og skjød ham skjelmsvis ihjel paa hans kirkevej (1625). D. Mag. 4 R. IV. 72; der næst slo de hans hals sønder i marcken paa morsti. Khist. Saml. V. 578. Smlgn. Söderwall: mordhstiger samt stileje ndf.Mordsti, no.; om nogell ligher vthi morsty for andhen (1515). NyrS I. 245.Mordtog, no. vidnesbyrd om mord; han blev svoret en mord- og årådstov over (1593). Jydske Saml. III. 187. Smlgn. tog ndf.Morde, go. dræbe; wii wille lade henge oc morde høge oc lage personer (1564). D. Mag. III. 252. Smlgn. Söderwall: morþ;a samt formorde ovf. Mordelig, to. morderisk; hans gruelige, tyranske oc mordelige regimente. Hvitf. VIII. 21. Smlgn. Sch. u. L.: mortlik.Mordenere, no. morder; mordenære, sørøffwere oc schalcke. P. Eliesen. 74; mordenere drebe folck. Herm. Weigere. 225 i r.; ieg maa vel robe offuer denne mordenere. sst. 221. (= nt. mordener. Schröders udg. v. 5275). Smlgn. Sch. u. L.: mordenere.Mordere, no. = mordenere; er dieffuelen en løgnere oc mordere. Tidemand, Sjælens Urtegd. n 8; Vedel, Saxo. 39; en slem mordere, som haffde besmittet Guds huss met menneskelig blods vdgydelse. Helvad, Calendariographia. qq 1; mordere, sicarius. Colding, Dict. Herlov.; en røfvere oc mordere. B. Tott. I. 114. Smlgn. isl. morƀari samt kongemordere ovf. og brodermordere ndf.Mordere, no. Jf glub-, mande-, sjælem.Morderi, no. myrderi. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: morderie.Morderi, no.; de ere saa vel skyldige i samme morderi. HWR 164v.Mordisk, to. = mordelig; deris suerd ere mordiske vaaben. 1 Msb. 49.5; vdi det baandløse oc mordiske pawens skib. Pallad., S. Peders Skib. b 4v; skille eder fra dieffuelens mordiske tienere. Tidemand, Post. I. 8, III. 20v; det onde mordiske hierte. Jersin, Via Vitæ. b 5; sica, en mordiske dolk eller og en stakket pampert. Steph. Nomencl. I. 219; cainiter oc mordiske mennisker. Gerner Hesiodus. 32; hwercken sparedis qvinder eller børn, men mordiske vijs ere de ihielslagne. P. Resen. 270. – bio.; mordisk offuerfaldt oc ihielslog sin fader broder søn. Lyschand. 214; Moth. Smlgn. sv. mordisk.Myr(d)e (mjurde), go. i nuv. bet.; manus sibi inferre, at myre sig sielff. J. Turson, Vocab. 385; mand skulde eder myre oc sla ihiel. H. Weigere. 89; ieg vil dem alle straffe, dræbe, myre oc ihielsla. sst. 106; aldri køber ieg eders venskab saa dyre, skulde i end mig paa steden myre. Hegelund, Susanna. 15; hade mange aff theris fiende myrt. Rimkr. a 3v. – at miurde alle de nyfødde hebreiske drenge. Pallad., S. Peders Skib. c 5; bliffuer nogen myurdt. Rosenv., Gl. L. IV. 31; bleffue saa begge myrde. Bunting, Itinerarium (1627). II. 155. Jvfr. Ordb. o. Gadespr. – mørder. Colding, Etymol. 703 (u. macto); Steph., Nomencl. II. 866. – dat. mørde. 1 Joh. 3.12 (1524; myrde. 1550, 1647). – bleff mørdit. Helvad, Calendariographia. yy 2v. Smlgn. isl. myrƀa.Myrdebråd, no. bråd, der stikker til døde; du død, hvor er din myrdebraad. Psalmedigtn. I. 395 b.Myrder(e), no. = mordenere; Simei hannem kallede en myrder. Hegelund, Calumnia. 47; en myrder, en skalck, en hore, en tiff. sammes Susanna (Smith's udg.). 82; homicida, en mørder, morder. Steph., Nomencl. I. 291; Ranch. 162; Pontopp., Gramm. D. 252 (se ndf. u. mørderske). – flt.; ebland mørdere. 2 Kor. 11.26 (1524; Chr. Pedersen: mordere); myrdere. H. Smid, Lægeb. IV. a 6; det melte di mørder. Grundtv., Folkev. IV. 277 b; falt neder for mørdernis suerdt, der vilde ihielsla hendis sønner. Bunting, Itinerarium (1627). II. 155. Smlgn. Söderwall: myrdhare samt fadermyrdere ovf.Myrder(e), no. Jf broder-, børne- (V. 64 a27), folke-, kejser-, moder-, sjæle-, slangem.Mørderske, no. morderske; mørder, mørderske. Pontopp., Gramm. D. 252. Smlgn. mandmorderinde ovf.Mørdisk, to. = mordisk; mørdisk pestilents blir ofte der ved ganted. Hex- aem. 126. – fast mørdiskis vis hannom uskyldeligen hafver ihielslagit. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 23.Mordbrand, no. (æsv mordbrander) ildspåsættelse; Dict (= incendiarium); DL 6 - 19 overskr. (ovf. II. 180 b40). Jf Lund: morthbrand.Morddjævel, no. (t mordteufel) en til m. drivende ånd; haffve skalcken bag øret oc mord-dieffvelen udi hiertet. ArøbT 265.Morddrab, no. bøde for m.; sagefald, mordrab aff allæ theris vordnede (1515). Suhm II. 1. 134. Jf brode 3) (I. 281 b).Mordgevær, no. (sv mordgevär, t mordgewehr) mordvåben; som efter mordgevær tør ikke længe lede. Wiel XI. 470. Jf gevær 2) (V. 359 b22).Mordekast, no. dræbende skud; for hvilkis (ɔ: piles) morde-kast saa mangen maatte ile til jorden. SortS 68.Morderengel, no. dræbende engel; morderengel gak forbi. Psd I. 369 a; befride fra dend morder-engels qvide. KPs 504.Morderflok, no. flok af m.; saa estu Jesu bleven regnet ind i morderflok. KPs 504.Morderhånd, no. (t mörderhand) dræbende hånd; til dødsens morder-haand mig har i graven lagt. DP 52, 9 (ovf. V. 182 b4).Morderklemme, no. dræbende klo; DP 10 (ovf. V. 704 b35).Morder(e)kule, no. (sv mördarkula) tilholdssted for m.; det er it røffuisk (ɔ: slot) oc en morderekule. HWR 30v i r.; M. Morderkyssen, no. dræbende kys; hun icke som en forræder med morderkyssen fremtræder. TO 174. Morderkæmpe, no. vældig m.; AB I. 173 (ovf. II. 72 b33).Morderlem, no. usel morder; er jeg end saa fuul og slem som dend verste morder-lem. KPs 506. Jf dævlel.Morderskalk, no. snigmorder; dog ligger der i hver en morder - skalk. Wiel XI. 470. Jf skalk.Mordersten, no. dræbende sten; DV IV. 309 (ovf. V. 281 b6).Mordersværd, no. (t mörderschwert) dræbende sværd; KPs 597 (ovf. I.* 49 b u. dræbekniv).Morderinde, no. (t mörderin) morderske; søge efter de morderinder (1668). KD V. 775. Jf mandem.Morder(i)sk, to. dræbende; ChrV § 24 (ovf. V. 359 b29). – morderagtig; hand haffde et mordersk ansict. Jm 229.Myrdegast, no. drabsmand; din gamle myrde-gast (ɔ: døden). DV IX. 655. Jf gast 2).Myrdemod, no. blodtørstigt sind; KC b 2v (ovf. IV. 697 a37).Mørderisk, to. vedrørende drab; gaff ham an for en mørdersk sag. SkR mmmm 2. Vis mere +