MestMest (mesten), se u. megel.Meste(n)del(en), bio. for det meste, som oftest; er fornefnde rigæ mestædel beseth meth cristnæ falk. Mandev. Rejse. 110.14; de giør en mestedeel fey. Comenius, Opladne Dør. § 294; meste-deelen. sst. § 617. – som huer dannemandt mestendelen ald Danmarch och Suerigh vetterligt er (1513). Rosenv., Gl. D. I. 36; en part oc mesten delen forstaar indtet, huad de læse. Laurentsen, Undervisn. 41; (1645) Orion (kvartalskr.) II. 205 (se ovf. u. indværk); vi bruger meestendeelen bøg. Gerner, Hesiodus. 100. Se også u. del(d) 1) ovf. – fich wii och miestenn dielenn aff woris bøger och kleder wdt (1572). Khist. Saml. VII. 251. Endnu brugeligt i formen: mestendels. Smlgn. Söderwall: mästadels.Mest(en)del(en), bio.; – (1668). KD V. 769 (ovf. V. 274 b40); klippen mestendeels i vandet er ædt af. OR 102.Mestemand, no. den største lodsejer. Moth. Vis mere +