MesseMesse, no. hunk. i nuv. bet.; lese deriss penitentz faare messen eller effter hende. Chr. Pedersen. II. 464; Tavsen. 205, 97; Prædikant. Gensvar. 13; thette er Christi indseet och retth messens brugelse, saa titth wi hende brwge. Malmøb. 21, 25, 25v; P. Eliesen. 389, 490; hwad er dog messen kommen til wanck, men hun er nu saa saare kranck (1533). D. Mag. II. 57, 86; om messen oc hendis brug. Er. Roterod., En kort undervisn. d 1; Grundtv., Folkev. IV. 381 b; (1598). Hist. Tdskr. I. 452, 465; messen hun er pryde. P. Syv. I. 8. Smlgn. isl. messa; l. missa samt for-, helgen-, helle-(u. helg(en)), høg-, kirke-, knuds-, konungs-, kors-, krist-, kryds-, kyndel-, kærte-, marie-, menemesse (-misse) ovf. og mikkels-, olsmisse(krog), rente-, sjæle-, valborgmesse ndf.Messe, no. – flt.; meth messer oc vigiliis (1460). KhS II. 386; alle messer. CP II. 451, 457; PG 173. – ; tuo syungne messe (1547). KhS VIII. 270. Jf forgyldt (gylden), opstandende, sjungen, ti(g)ende m., se d. o. – kvæde en anden m. ɔ: tale i en anden tone (handle anderledes); hand (ɔ: kurfyrsten) af Mynster langt en anden messe qvæder. AB II. 232. – læse en m. ɔ: gøre en ulykke på; katthen kommer een mæssæ mynæ vngæ ath læsæ. Dyrerim 25. Jf ovf. IV. 333 a34. – Jf bugs-, bænke-, Dejens-, Dynis-, fro-, fru(g)e-, gåse-, halv-, horse-, kobber-, kor-, Mortens-, Movrits-, munke-, offer-, svine-, synder-, årsm. Messebog, no. en bog, efter hvilken der holdes messe; messeredhe, messebogh ok andher thing, som altherrith giørs behoff (1466). N. D. Mag. VI. 141; nogher tienisthe mæsser, som screffuit staar i messeboghen (1473). Molb. Gloss.; eth messe-rede oc messebøgher (1492). D. Mag. V. 214; (1537). sst. II. 52; rituales libri, messebøger saasom gradual, alter-bog. Steph., Nomencl. I. 24 b. Smlgn. isl. messubók. Messebord, no. alter. Moth.Messebradse, no. et spænde på messedragten; en forgyldt kaabermessebradse (11/7 1615). Sæl. Regist. (A. L.) Smlgn. bra(d)se ovf.Messebrød, no. alterbrød; hver præst udi Sønderherred en pot vin og 50 messebrød til guds tjenestes ophold (1571). Khist. Saml. 3 R. VI. 435; Moth.Messed(j)egn, no. en degn, der forretter tjeneste ved messen; mæssæ diegnes ællær thiæneres j templen hwse. 3 Msb. 25.32 (Gl. D. Bib.; 1550: leuiternis; Vulgata: levitarum); diaconus, messedegen. Vocab. 1514; de vdsende nogre prester oc messedegne. Chr. Pedersen. I. 43 (= Joh. 1.19 (Chr. Pedersen: prester oc leuiter)); hoffolck schulle wære førsterne vnderdanige, messe deijgne prester. P. Eliesen. 135. Smlgn. isl. messudjákn.Messedegndømme, no. stillingen som messedegn; diaconatus, messedign døme. Vocab. 1514.Messedreng, no. kordreng; ieg er en liden messe dreng, skal vin for presten hente. Vedel, Viser. III. nr. 15 v. 4. Messeembede, no. messetjeneste; then søndag, som siunges i then hellige kircke tiil messæ embithæ iubilate (1495). Rosenv., Gl. L. V. 215. Smlgn. isl. messuembætti.Messeembede, no.; T 108 (ovf. II. 414 b9); 133 (ovf. I. 129 b8); PE 43 (ovf. II. 815 b26).Messefald, no. exkommunikation. Moth. Smlgn. Schlyter: mæssu fall b).Messergærning, no. gærningen i (virkningen af) den katolske messe; kommer nu retferdighed fore then messergierning oc icke aff troen. En christ. troes bekiendelse v. Jørg. Jensen. c 7-c 7v.Messehagel, no., i nuv. bet. – flt.: messehagle; iij messe hagle met serke (1526). D. Mag. 4 R. II. 7; kalke, dyske, messehagle (1530). Kbhvns. Dipl. I. 375; til altere klæder oc messe hagle. Vedel, Saxo. 240. Smlgn. hagel ovf.Messehørelse, no. det at høre messe; se ndf. u. messesigelse.Messehørelse, no.; Mb 24v (ovf. IV. 130 b22).Messekande, no. alterkande; simpulum, en liden messekande at hente viin udi til alteret. Steph., Nomencl. I. 24 a; Moth.Messekjortel, no. messedragt. Moth. Messekræmmere, no. en, der handler med messen (spotord om de katolske præster); ther met bliffwer then arme christendom løest fra then tynge, han haffwer hafft aff messekremmere. Malmøb. 26v. Messepenninge, no. betaling for messe; nogle messe penninge, som the hauffde giffuidt prestherne (1522). Allen, Aktstk. 11. Smlgn. Söderwall: mässo pänningar.Messepræst, no. en præst, der holder messe; naagen hornackede oc wredelige messe prester. Artickle paa siste herredag. k 2; the haffwe bandsett nogre hardenackede oc wlerdæ messæ presther. Biskopp. Gensvar. oo 1; Prædikant. Gensvar. 19 (se u. ulærdelig ndf.); hand (ɔ: Gud) elsker ocsaa, sige de, muncke, messeprester, messer. Tidemand, Post. I. 55v, 130v; de messeprester oc canicker fede. Lyndsay, Om Monarkier. 134, 87. Smlgn. æ. n. messuprester. Messerede, no. præstens klædedragt til messen; j messe rethe. Kbhvns. Dipl. IV. 52; eth messerede aff gyldenstycke (1466). sst. I. 201; (1466). N. D. Mag. VI. 141 (se u. messebog ovf.); win, offlæth, messerede oc andre ornamenta (1483). Geh. Ark. årsb. III. till. 16; (1487). D. Mag. 3 R. II. 14; enn hagell oc alt andit thill et helt meszerede (1529). sst. III. 214; (1492.) D. Mag. V. 214 (se ovf. u. messebog); (1537). sst. II. 52; ij messerede, eth af blommet arask och eth aff blaat silckæ (1524). Fynske Aktstk. II. 66; Khist. Saml. VII. 422; (1525). sst. I. 462 (se ndf. u. pats). Smlgn. Söderwall: mässo redhe samt rede ndf.Messesigelse, no. det at sige messe; Gvdz dyrckelsse er icke i vduertis ceremonier, icke i messe sigelse eller hørelse. Laurentsen, Stakket Undervisn. 19.Messeskrud, no. = messekjortel. Moth. Smlgn. isl. messuskrúƀi.Messesærk, no. hunk. messeskjorte; dog maa presten ligeud forfølge messen vdi een messe serck alleniste for vden hagel (1539). Rørdam, Kirkel. I. 59; huad den huide messeserck er anlangendis, betyder hun fred oc glædelige budskab. Helvad., Encolpodion. 257; Moth. (messeskjorte. sst.); en skalk kand og vel skyvles under en messeskjorte (messe-serk kaldes dend gemeenligen, men uretteligen). P. Syv. I. 384. Smlgn. isl. messuserkr. Med hensyn til overgangen til hunk. jvfr. bemærkningen u. bold 2).Messevin, no. 1) altervin. Moth. 2) hos jydske bønder al hvid vin. Moth. Smlgn. Söderwall: mässo vin; Molb. Diall.: messeviin.Messevin, no.; v. trolddom. HemmG b 5. Jf FeilbO II. 582 b25.Messelig, to. hørende til messen; the siige oss att giøre messen till een god gierning aff sith messelige fantzwn. P. Eliesen. 488.Messelig, to.; i thet messelige offer offris han gwd fader aff syn brwd then hellige kirckæ. Gensv ff 3; PE 491 (ovf. sp a30).Messende, no. = messekjortel; en rød fløels hagel oc missende (1554). N. D. Mag. I. 241. Mulig en skrive- el. læsefejl for messerede, se ovf.Messende, no.; – myssivende 4 stycker, som gode ere aff guld. Strelov 202; en missivende med alt sit redskab. sst. 205. For missivand, jf (hof-), (siden) vand; t messegewand?Messeri, no. mesning; for huess messerij nw siiste (som kallis) sieledag wor giort i forschreffne closter eet stoort opløff. Malmøb. 48v.Messeri, no.; TP f 6 (ovf. III. 149 a17).Messedikt, no. tilbehør til m.? et helt messedickt med kalck oc disk (1514). KhS4 VI. 303. Jf GrimmW: gedicht 4)?Messedrab, no. had til (afskaffelse af) m.; nar som ij sette offwer een siide messedrab oc klerckehadt (1531). KhS5 VI. 139.Messedræbere, no. angriber af m; burde desse messedræbere att bewiise, att then hellige kircke motte icke beholde samme Christi dødtz begang wnder eett messeligt fantzwn. PE 491; KBb II. 36.Messeflok, no. flok af messepræster; hand ofres bør igien i pavens messe-flok. Wiel X. 437.Messeklæde, no. (isl messuklæƀi) messedragt; Luc 11 (ovf. II. 277 a43); DC 159 (ovf. u. fuldkomme 1)); smaa klocker oc messe klæder. ClN 155.Messeoffer, no. (t meszopfer) ofret i m. (efter rom.- kat. lære); Tdm II. 148 (ovf. I.* 44 a u. bugprædiker).Messeofring, no. = frgd. o.; T 162 (ovf. III. 603 b27). Messeskjorte, no. (sv messskjorta) i nuv. bet., se ovf. III. 83 a26 7.Messetræl, no. en, der bestandig holder messe; et messe-træll. Wiel X. 444. Vis mere +