MidMid, to. midterst. Moth. Sst. anføres 2 g: middere og 3 g.: middest, men det er vist tvivlsomt, om Moth har kendt ordet i virkelig brug uden for samsætn. Smlgn. isl. miƀr.Medaften, no. tiden førden egenlige aften, midaften; som kome om høy middags tyd, medafftens tyd oc hart mod afften. Tavsen, Post. vinterd. 141. – de maatte gaa i seng oc giøre hellig afften ved midafftens tid. Unge Karlis Speill. e 3v; Moth. Udtalen med »e« i første stavelse endnu alm. Smlgn. Aasen: midaftan; Söderwall: miþ;aptan.Medaftensmad, no. et måltid ved midaften; merenda, medafftens mad. Turson, Vocab. 71. – antecoenium, midafftens mad. Colding, Etymol. 236, 736 (u. merenda); Comenius, Opladne Dør. § 568.Medaftensmål, no. = medaftensmad; antecenium, medaftens maal. Vocab. 1514 (sst.: merenda = midaftens maaltiid); Nucl. latinit. 882. Smlgn. mål ndf.Medalder, no. den midterste del af et menneskes sædvanlige levetid; i vngdom, midalder oc paa graffsens bredde. Ranch. 12; strax hans medalder gick oppaa. sst. 37. Hos Moth: midalders (som to.). Smlgn. Söderwall: midhalder samt middelalder ndf. Medalderne(-aldrende), to. middelaldrende; hagde hun tagiitt ind midalldern mand. Kortvending. v. 1717; wtallige medalderne, graa oc gamle. Calumnia(Smiths udg.) 240. – hand være sig ung, gammel eller medaldrende. B. Tott. III. 46; det yngste tal til lærdom, det middelste til en nyttelig advarsel og det medaldrende til en dybsindigheds eftertenkning. Sehested, Pigernes Spejl. ttbl. Smlgn. alderne ovf.Midaldret, to. = midalderne. Moth.Midtaxel, no. diameter; midtaxel vdi en kredtz, diameter. Colding, Dict. Herlov.; Moth. Smlgn. middelaxel ndf. og axel ovf.Middag, no. i nuv. bet.; Josep skulde jngaa j middagh. 1 Msb. 43.24 (Gl. D. Bib. og flgd. overs.); thw skalt træwe j middawen. sst. 5 Msb. 28.29; meridies, middag. Vocab. 1514; om affthen, morghen oc mijddag sckall ieg tale. Ps. 55.18 (Fr. Vormordsen og flgd. overs.); hand laa paa sin seng om middagen. 2 Sam. 4.5 (1550, 1647). – huer mandag effter medag. Jydske Saml. II. 148. Smlgn. dag samt komiddag ovf.Middag, no. 2) (t mittag) syd; synder fraa kirchen mod middaag (1638). DS2 IV. 63; mod synden eller middag. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 107. Jf efter-, for-, påskem., høgmiddags.Middagsbue, no. meridian. Moth.Middagsgæk, no. en, der er drukken tidlig på dagen. Moth.Middagskost, no. middagsmåltid. Moth. Smlgn. t. mittagskost samt kost 5) ovf. Middagslav, no. middagstid; hun pleier gerne i middags laff gaa aff husit hen i det grønne. Hegelund, Svsanna (Smiths udg.) 36; Moth. Smlgn. lag 1) ovf.Middagslav, no.; naar hun (ɔ: solen) i ald sin pragt i middagslavet gaaer. DV IV. 289.Middagsline, no. middagslinje (meridian); følger nu om des (ɔ: lysets) omskiftelse efter meridianens og middags-liinens forandring. Brunsmand, Kalender. 230. – meridianus, middags linie paa himmelen. Colding, Etymol. 311; middags-linien, middags-kredsen, som solen er i middag, meridianus. Comenius, Orbis pict. 315. Smlgn. lin(j)e ovf.Middagsmad, no. i nuv. bet.; prandium, middags mad. Turson, Vocab. 71; prandeo, faar middags mad. Colding, Etymol. 985; Steph., Nomencl. II. 1116; Nucl. latinit. 1343.Middagsmål, no. = middagskost; stanges aal feed oc kostelig til middags-maal. Terkelsen, Natteklage. 39; Moth. – meridio, at gøre middags mol-tijd. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 311: giør middags maaltid). Smlgn. mål ndf. Middagsmyg, no. et insekt (solipunga). Moth.Midefterhøst, no. tiden helt henne i efterhøsten. Moth.Middagstid, no. i nuv. bet.; mitt om middagis tiide. Malmøb. 5. Smlgn. isl. miƀdagstiƀ.Middagstid, no.; TVd 141 (ovf. II. 137 b35); saae jorden om morgenen och høste den om meddags tide (1601). NkS 351d (4°) j 2v.Medfaste, no. midfaste (den midterste del af fastetiden); hwært aar at eent sinne om methfastæ skal holdes hoff. Geh. Ark. årsb. II. 7; at beuale sigh till os met kost ok spisningh ind til methfastæ. Dipl. Chr. I. 373; andre synder, som plegiss nw mest at bedriffuiss om julen oc forfylgiss till fastelagen oc framdeliss til medfaste. Chr. Pedersen. I. 125; schulle forne skiib werre aldeles redde tiil metfaste (1531). N. D. Mag. VI. 129. – midhfasthe. Brandt. 234.4-5; fra midtfaste indtil dominicam palmarum Cassuben, Kirkehåndbog. 143. – Se også u. flgd. o.Medfastesøndag, no. 4de søndag i faste; solæn mæstæ sith skin j med fastæ søndagh. N. D. Mag. V. 191; Chr. Pedersen. I. 305; midtfaste søndag. Cassuben, Kirkehåndbog. 141; midfaste søndag. Alterbog. 1688. 82.Midgadder, no. ækvator. Moth. Smlgn. gadder ovf. og Sch. u. L. VI: gaddere.Midgæld, no. = medsommer(s)gjald ndf. Moth. Midgærde, no. mellemgulv. Moth. Smlgn. Aasen: midgard samt middelgærn, meg- og mellemgærde ndf.Midhimmels, bio. midt på himlen; naar Syrius oc Mari-rock mid-himmels gangen stiiler. Gerner, Hesiodus. 123.Midhøst, no. midttiden af høsten. Moth.Midhøst, no.; den ene bliffver saad om mitt høst (1601). NkS 351d (4°) p 1v.Midjordersø, no. Middelhavet. Moth. Smlgn. isl miƀjardarsjór.Midland, no. det midterste af et land. Moth. Smlgn. Fritzner2: miƀland.Midlandshav, no. = midjordersø. Moth.Mid(t)landisk(-lændisk), to. 1) midt i landet; der endis en green aff det store midlandiske field, Doffrafield. P. Claussøn, Norges Beskrivelse. 84. 2) midt imellem landene; mare mediterraneum, mitlendiske haff. Colding, Etymol. 1320 (ɔ: Middelhavet); sammes Dict. Herlov.: midtlandiske h. Smlgn. indlænd(i)sk ovf. og middellændsk (u. middellandsk) ndf. Midmorgen, no. tiden midt på formiddagen. (Kl. 9). Moth. Smlgn. Aasen: midmorgon. Midmål, no. diameter. Moth.Midnunne, no. høj middagstid. Moth. Smlgn. none ndf. Midtsider, bio. midtvejs, midt på? jen grwndh nedher tiil Kwystrop mark tiil mytsydher wdh vydh væyæn (1475). Nielsen, Gl. Tingsvidner. 4.8-9; sst. 169 forklaret: langs? Med- sommer, no. midsommer; som lector Frandtz sagde y prestemode her y Lundt nu medsommer (1543). D. Mag. V. 268; før then xi dag effter samme st. Hans dag medsomer vor forgangen (1560). sst. VI. 329; taarsdagen nest epther sancti Hans dag medtsomer. Bib. 1550. privileg. – midsommer. Nucl. latinit. 1086 (u. adultus). Smlgn. isl. miƀsumar, Lund: mithsumær samt mimmer ndf.Midsommer(s)bog, no. en bog, i hvilken de optegnedes, der havde mistet deres borgerlige ære; ceritum, mindre mandz naffnebog, midsommerbog. Colding, Etymol. 204. Hos Moth: midsommersbog. Smlgn. midsommersmand ndf.Medsommersdag, no. hunk. midsommersdag, st. Hansdag; then mandagh nest foræ sancta Johannes dag, ther kallis mithsomersdagh (1399). Molb. o. Peters. 79. – denn medtsommers-dag, hun er saa lang. Grundtv., Folkev. II. 226 b; vi ville bie til midsommersdag, naar natten giøres stakket. Nyerup, Levninger. II. 49. Smlgn. dag 1) ovf. Smlgn. Schlyter: midsomarsdagher.Medsommer(s)gjald (-gæld), no. 1) en afgift ved midsommer; cum debito, quod Danico uocabulo dicitur mithsumeres chield (1140). årb. f. nord. Oldk. 1882. 228; de censu civitatis, qui vulgariter dicitur midsommers-gylde. S. R. D. V. 424; ciues omnes et singulj soluere tenentur semel in anno censum, qui vulgariter dicitur mithsumærgyald (1254). Kbhvns. Dipl. I. 18.34; Rosenv., Gl. L. V. 72, 129, 186; den gaffue vdi Lunde by aff de 27 marck, som vaare kallede midsommers gield. Hvitf. Bispekr. q 4. Smlgn. Steenstrup, Studier o. Vald. Jordeb. 144-46; Lund: mithsumærsgyald samt gjald ovf. 2) = medsommerspenninge (se ndf.). Moth.Midsommersmand, no. en mand, der har mistet sin borgerlige ære; civiliter mortuus kaldis en mindre mand, en midsommers mand. Helvad, Formularb. b 1; kaldes oc dend, som er lovforvunden oc hafver mist sin ære for nogen udyd, midsommers mand. P. Syv, Cimbr. Sprog. 10; Moth.Midsommersnat, no. i nuv. bet.; den midsommers nat er stacket och blid. Grundtv., Folkev. IV. 266 b. Måske: natten før st. Hansdag.Midsommersnat, no.; (1576). KhS3 VI. 488 (ovf. V. 118 b2); – ware alle treij samenn enn medtsommers natt (1543). Stbb 73.Meds(om)merspen(nin)ge, no. 1) bøden, som midsommersmanden (se dette o.) skal udrede; trigild ær then bod, ther man tinger sægh fra bunden met for tyfferi, oc kallis mitsommers pæningæ. Thorsen, Sønderj. Stadsretter. 255; ser vel nøye til, huad sogne vinder i giffue ud ... at i bliffue igendreffne mend oc saa siden giffue eders midsmers penge vd, heller bliffue ellers at vise til bage fra low oc tow. Pallad., Visitatsb. 131.33132.3 (jvfr. sst. 201-2). Jvfr. Birkeret. art. 22; Moth. 2) = medsommer(s)gjæld; naar midsommers penninge skulle udgiifuis, tha skall thett liusis tiilforn y III uger paa byting, at mand maa rede sig paa penninge thertill. Rosenv., Gl. L. V. 73; om noghen inneholdher syne meth-sommers penninge, han skal bethale syn hoffuitgield. sst. V. 187 = mitsommers gield. sst. V. 72, 186 (jvfr. sst. V. 595). Smlgn. penning ndf.Midsommersrente, no. = medsommer(s)gjald; præsterne bør nyde til midsommers-rente af hver gaard i sognet en ost. Forordn. 29/12 1721Midsommer(s)tiende, no. en tiende, der betaltes ved sommertid; taule pendinge, oc midsommers tind, dog lam vndertagne (1576). Khist. Saml. VI. 437; korntiende, quegtiende, midsommerstiende (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 387; blev gjort contrakt imellem sognepræsten og de 8 mænd om penge at give for deres midsommertiende (1663). D. Saml. V. 339.Medstor, to. middelstor. Moth.Midtstreg, no. = midtaxel; midtstreg, diameter. Colding, Dict. Herlov.; Moth. Smlgn. middelstreg ndf.Medstrøm, no. den midterste del af et vandløb (på langs); aff thenn nymølle wdj diuweste medstrøme (1538). Fynske Aktstk. II. 153; met ruser eller garn op att gange att medstrøme (1548). Dipl. Viberg. 265; – Christianhaffns rettighedt med des fortouger vd till mitstrøm (1655). Kbhvns. Dipl. I. 678. Smlgn. Schlyter: miþ;strömber; Lund: miþ;strøm.Medstrøm, no.; – vdi Store oen ath møtte strømee (1532). Tvd 2636. Jf møtte.Medstrømme (-s), bio. langs den midterste del af et vandløb; skiellidt att gaae midtstrømme att søen (1587). Rosenv., Gl. D. IV. 107. – langs vdmed aaenn oc aaenn medstrømes (1534). Fynske Aktstk. I. 73. Smlgn. Schlyter: miþ;strømis.Midsunds, bio. midt i et sund; ther thet skiib midsundis waar. årb. f. nord. Oldk. 1874. 418. Smlgn. isl. miƀsyndis; Söderwall: midhsundis.Midsunds, bio.; der det skib midsundes var. PSV* 717.Midvegs, bio. midtvejs; lader opsette en galge midvegs emellom Beenløsse och Ringstedt (1588). D. Mag. 4 R. I. 265. Smlgn. Söderwall: midhväghis samt veg ndf.Midvår, no. midttiden af foråret. Moth.Middest, fho. på grund af, ved. Moth. Smlgn. sv. medelst; Sch. u. L.: middes(t) samt formedels(t) ovf.Medel (middel), no. 1) midte; Herræn obænbaredes hannom aff bwskæns middel. Gl. D. Bib. 2 Msb. 3.2 (Vulgata: de medio rubi); 14.22 (se midjevej ndf.); Brandt. 110.17; kom Jesus oc stuud vti meddilt. Joh. 20.26 (1524; Chr. Pedersen: mit blant dem); tidens begyndelse, ende oc middel. Visd. 7.18 (1550, 1647 = gr. μεσότης); (1575). Khist. Saml. VI. 351, 451; deris sendebud, huilcke de vilde vdskicke aff deris middel. Hvitf. VIII. 311; (1608). Geh. Ark. årsb. II. 109; (1611). N. D. Mag. VII. 169; forneffnte tuende raadmænd skulle borgemestere oc raad aff deris middel tilforordne (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 418; (1658). D. Saml. I. 34; begyndelsen, middelen oc enden paa ordet. S. Povelsøn. 246; Bødkerlagsart. 2/5 1678. § 1; Vdskb. Selsk. Skr. IV. 18. 2) mellemrum, mellemvæg; der er inthet middel der emellem vden legemeth oc tiden, som er som en tynd væg. Chr. Pedersen. I. 265; fire riimlinier, som følge uden middel effter hin anden. S. Povelsøn. 549; den maa vden all middell paatagis och settis udi bysens hegte (1664). Kbhvns. Dipl. III. 605. 3) mellemtilstand; den historie om Lazaro bewiser klarlige, ath det er inted middell mellem helffuede oc hiemmelen, huerken skeerssildzpine eller anden pine. Chr Pedersen. IV. 384.10-11; ther er ingen medel effther thette leffnet. En mærk. Disputats. 49.v. 4) mellemled; saadanne kiøbstæder ere uden ald middel under kronen. (1536). N. D. Mag. III. 17; de vden middel hannem oc effterfølgende keyser skulde vere hørige. Hvitf. III. 409; huilckit er e. f. n. læt at giøre, som den, der offuer Synderborge slaat vden alt middel raader oc regierer. sst. IX. e 4. 5) mægling, underhandling; formiddellst middell och wndherhandelinge (1525). N. D. Mag. V. 88; de kunde ingenledis drage kongh Erick till med middell eller dagtingen. Chr. Pedersen. V. 484.30-31. 6) mægler, mellemmand; han (ɔ: Jesus) er eth meddell mellem menniskene oc Gwd fader. Chr. Pedersen. I. 221, 318; vi hafver icke uden en middel behoff, som er Jesus Christus (1528). D. Mag. III. 237; vere vor middel oc vor fortaliske til Christum. Pallad., S. Ped. Skib. i 4v; bedendis, wi her paa fra eder wed nerwerende worris middel, erlig oc wellagt mand Hans Kierurt maa fange suar. Rørdam, Univ. Hist. IV. 645; borgerskabet i Jylland forsamlede kiøbstædernes middel paa et sted, og der punctuel befattede deres besværinger. Suhm, Ny Saml. I. 214; haver kiøbstædernes middel i Jylland samme aar været forsamlet udi Rye. sst. 7) midtvej, mådehold; vrede holder aldri naaget middel, icke heller ved den heffngerige affuind naagen maade. Herm. Weigere. 203; udi alle sager er middel och maade det beste, men i skal vide, at der ere mange tingester i verden, som hvercken lide extremitet, middel eller afgang. Urfé, Astrea. VIII. 40. 8) middel, redskab; ethers naade ko. matt. wille werdis att finde enn goedtt middell (1553). årb. f. nord. Oldk. 1891. 55; Vedel, Saxo. fort. 33; disse wloulige middel. sst. 50; betencke der wdinden den beste middell, att wy maa nyde fred (1583). N. D. Mag. II. 283; III. 221 (se ovf. u. indgange 3)); det hielpe at forekomme med alle middele sst. IV. 305; lufften er her vdi en medel oc redskab. Flemløs, Astrologia. fort. IV; tencke paa nogen anden middel, huor ved dette rige aff fodfolck kunde bestyrckis. Hvitf. V. fort. c 1; VIII. 237; kunde de ved tilbørlige middel skillis ved denne krig. sst. VIII. 27; skal man slige onde regenter icke met oprør eller andre onde middel foriage. Herm. Weigere. 71; hun optencker middel oc veye, huorledis sagen kand staa til at hielpe. Tidemand, Post. I. 103; udi vore siugdom bruge menniskelige medel. H. Christensen, om siugdomme. 4; (1615). Rosenv., Gl. L., IV. 314; disse middel, huilcke Gud haffuer forordnet til at oppeholde legemet met. Christi Efterfølg. v. Venusin. 24-25; om du ved de middel vil fare effter menniskens gunst. Skonning, Hyklerkunst. g 2; sine bedrægelige middel, ræncker oc suencker. sammes, Verdens Børns Klagemål. e 1; andre saadanne bequemmelige middel. Forordn. 24/12 1648. § 21; fattis der andre middel til dets ødeleggelse. B. Tott. I. 148; det m. sst.; de middeler. sst. I. 146; tæncke paa andre middel imod saadan ofverlast. P. Resen. 33. – midler. Holb. Heltindehist. (1745). I. 196. 9) formue, penge; borgemestere och raad wed derisz middell lader holde ett obitt och almindeligh windkielder (1609). Kbhvns. Dipl. II. 550; ved fattigdom forstaar hand her ringe middel, icke stoer trang. B. Tott. III. 33; (1658). D. Saml. I. 34; (1661). D. Mag. I. 175; baade er middelen ringe, og dersom vi end havde middel til at kiøbe (1663). Khist. Saml. VII. 340; (1676). N. D. Mag. IV. 64; Grev. og Frih. K. 30; hand har anlagd sine middel paa vaade vare. P. Syv. II. 50; om verdens middel gaar dig fra, din armod daglig stiger. Kingo, Psalmeb. 116; Sehested, Pigernes Spejl. b 3 (se u. huj ovf.). Hos Moth: midler. 10) vilkår, betingelse; de haffue icke kunde forenis om, paa huad middel det skulde forlænis dronningen. Hvitf. II. 298; om de paa lidelige middel kunde forhandlet til fredelighed met de vendiske stæder. sst. III. 606. Smlgn. Söderwall: middel og midhel samt frede-, livsmiddel ovf.Medel, no. 8) – rettens m. ɔ: a) rettens (øvrighedens) hjælp; ved een hver rettis middel at lade visitere alle dennem (1667). KD III. 654. – b) retsligt (lovligt) middel; RFII 241 (ovf. I. 622 a24). 10) – under den m. ɔ: i den stilling; staar wor herre vdhuggit i en stor steen och Pilatus i en anden vnder then meddell, som de war. KhS5 I. 488. Jf livneds-, læge-, moder-, opholds-, råd-, stu(v)e-, spy-, stjærn- (IV. 140 a25), um.Middelalder, no. = medalder; Gud haffuer vel forset mig met salig lærdom i min første vngdom oc middelalder. Tavsen, Pater noster. e 3v. Smlgn. sv. medelålder.Middelaxel, no. = midtaxel. Moth. Middelbogstav, no. mellembogstav; her følger tre i uden middelbogstafve paa hinanden. S. Povelsøn. 265. Smlgn. bogstav ovf.Middeldel, no. = den midterste del; er begyndelsen, middeldelen oc enden god i denne maanet. Hushold. Kal. 1633. a 2.Medeldommere, no. voldgiftsmand; ma huer man apeller mod huer kirkins dommer til pauen uthen alle medeldommer. N. D. Mag. VI. 204; meddelæ domere, vtwoldhe paa bæggæ sidher tiltaghnæ, skullæ døme. Gl. D. Bib. 2 Msb. 21.22 (Vulgata: arbitri). Middelfinger, no. midtfinger. Moth. Smlgn. t. mittelfinger.Middelfrest, no. mellemtid; meg eller miin søn wilde the tage inghen aarsdawgen i riget eller giffwe oss bode i middel frest een erlig skat. Rimkr. v. Molb. 289 (v. 757-60). Smlgn. frest ovf.Middelgullilje, no. plantenavn, et slags lilje, lilium purpureum tertium. Moth.Middelgærn, no. = midgærde. Moth.Middeljordersø, no. = Midjordersø. Moth.Middellandshav, no. = Midlandshav Moth.Mi(dd)elhjem, no. den beboede del af jorden; hun (ɔ: den afdøde) bad seg loff aff Jesu Chrest. dette hun maatte till mieelhiem gaa. Grundtv. Folkev. II. 478 b. Jvfr. sst. III. 869b-70a og isl. meƀalheimr.Middelhob, no. den midterste del af en hob; den tid de bageste det hørde, meente de, mand raabte, de skulde løbe, gaffue sig derfaare i flucten, den middelhob effterfulde. Hvitf. III. 9.Middellandsk, to. = midtlændisk; det middellandske haff, mediterraneum. Comenius, Orbis pict. 328; fem andre haff flyder imellem, som ere det middellandske. sst. 327; Nucl. latinit. 867: det middellændske hav.Middellandsk, to.; – middellændiske haf beskrifvis. Hex nn 4v (med henvisn t. s. 93, jf ovf. III. 55 a3). Middellin(j)e, no. 1) mellemlinje; tuende riimlinier, som følge effter hin anden uden nogen middellinie. S. Povelsøn. 549. 2) midtlinje (diameter); midlinne, diameter. Moth. Smlgn. t. mittellinie samt lin(j)e ovf.Middellinskulle, no. en middelstor rødspætte (fanget med line); kjøbe nogen tør fisk, linskulder, middellinskulder (1580). Krøyer, Dmrks. Fiske. III. 994. Smlgn. linskulle ovf.Middellændig, to. = middellandsk; det middel-lændig haf foruden tvifl det blifver. Hexaem. 93; til middel-lændig strande. sst. 194; Moth. Smlgn. t. mittelländig.Middelmand, no. 1) mellemmand, mægler; der stod en middel mand i alle forsamlinger. De 12 Patr. Test. 1615. d 4. Smlgn. Sch. u. L.: middelman. 2) en mellemstor mand. Moth. Smlgn. isl. meƀalmaƀr.Middelmåde, no. middelvej, mådehold; therris legommes skickeligheth er vis midel mode, so at the ære ey for meget høge eller groffue ok ey for megit klegne eller smo, men mydel maade. Brandt. 292.1-4; paa det wi kunde holde den rette middel maade vdi denne bøn om vort daglige brød. Mariager, Fader vor. i 8v; hand dermed i spillet griber oc maanens stoore fuct til middelmaade drifver. Hexaem. y 2; mediocritas, mellemvey og middelmaade. Nucl. latinit. 866. Smlgn. Söderwall: midhalmata. Medelmåde, to. 1) mellemstor, mellemstærk, jævn; medelmadæ, cristne mæn skulæ thet hedre j saa madæ. Mandev. Rejse. 3.4-5 (modsat: herræ oc førsthe. sst. 2.20); børnene skulle med medelmaade røst oplesse catechismum. (1539). Rørdam, Kirkelove. I. 54; en anden par middelmaade boende mand eller quindis skou (1605). Kbhvns. Dipl. II. 524. 2) mellemgod; de røde ere gode, de sorte vnde, oc de, som ere røde oc sorte, de ere middel maade. Tidemand, Sjæl. Urtegd. b 1. – Som bio. i bet. 1); naar apostlerne tall, da gaar hun (ɔ: tonen) høyt, ellers gaar hun medelmode med euangelisterns ord. Tavsen, Jesu passies hist. a 3; i skal holde messe met middelmaade sact røst. Hvitf. II. 283 (= l. submissa voce. S R. D. V. 603).Middelmådig, to. midt imellem, passende; naar skarnet, som gaa[r] fra mennisken, er hvercken for hart eller bløt, men middelmaadigt. N. M. Aalborg, Lægeb. 43; mediocris, middelmaadig, passelig. Nucl. latinit. 866. Efter nuv. brug: indifferens, middelmaadig. Colding, Etymol. 421. – Som bio. mådeholdent; det i vil, mand skal elske middelmådig, sætter i eder en umuelig ting for. Urfé, Astrea. VIII. 40 f.Middelmådig, to. – jævngod; dene slags sed er ingen søndlig spjsse, men er meddell madige (1601). NkS 351d (4°) p 1 (= l anceps udg 1594 134); Fdg 16/11 1619 (ovf. II. 595 a43). – mellemliggende; nu en middelmaadigere, som kaldis tenorem. SkP 901.Middelmådighed, no. = middelmåde; dyden bestaar udi middelmaadighed, lasten er baade i ofverflod oc i mangel. Comenius, Opladne Dør. § 797 (= l. in mediocritate); mediocritas, middelmaadighed, maadelighed. Nucl. latinit. 866; en god regentere, som elskede retvijsshed oc medelmadighed udi alle stycker. Snorres Chronica v. P. Claussøn. 182. Middelord, no. 1) mellemord; der sættis vel dette epitheton bag effter hendis substantivum, dog immediate eller uden andre middelord. S. Povelsøn. 217; naar mange monosyllaba immediate eller uden andre lange middelord næst efter hin anden i riimet sættis. sst. 375. 2) tillægsmåde; hidhører middel-ord eller deel-ord, som bemærker tiid og dog bøjes som tillægsord. P. Syv, Sprogkunst. 22. Smlgn. t. mittelwort. Middelplads, no. midtplads; meditullium, middelplads, mitterste plads. Nucl. latinit. 867; Werner, Clavis. III. 790.Middelprik(ke), no. midtpunkt; middelprick, middel-punct, centrum. Comenius, Orbis pict. 327; her seeis en kostbar post i gaardens middelprikke. Kingo, Kronborg. b 1; en dag, som Thielvar kom til landsens middel prikke. Kingo, Chr. V. anhang. d 2v. Smlgn. prikke ndf.Middelpunkt, no. fk. midtpunkt; io nærmer noget rund til middel-puncten kommer. Hexaem. 159 (se også u. middelten ndf.); med circkelen giør hand ringen, hvilckens middelste er middelpuncten. Comenius, Opladne Dør. § 758; af ungdoms dumhed ej, men af den middel-punct. S. Terkelsen, Chr. Hustru. 37; – det som middelpunct vaar i hans lande seet. Kingo, Chr. V. anhang. b 3; hans liv er et soolglas, der samler solens straaler i sin middelpunkt. Kingo, Ligpr. o. Jak. Birkerod. 32. Smlgn. punkt ndf. Middelpunkt, no. Jf hjartem.Middelpynt, no. en fremragende pynt; umbo, en bakke, høy middel-pynt. Nucl. latinit. 2099. Medelredskab, no. redskab; vil ieg bruge de medel-redskaff, som kunde verme hiertet. Tavsen, Paternoster. g 2.vMiddelråd, no. udvej; fant hand paa it middel raad. Vedel, Saxo. 324.Meddelsengklæder, no. middelfine sengklæder? here sengkleder x, meddel sengkleder xviii, tønde teppett sengkleder (1554). Suhm, Ny Saml. III. 307.Middelskabios, no. plantenavn = fåreskaburt. Moth.Middelskaburt, no. = middelskabios. Moth.Middelsted, no. midte; han kalledhe hannom aff bwskæns middelstædh. Gl. D. Bib. 2 Msb. 3.4. (Vulgata: de medio).Middelstreg, no. = midtstreg. Moth.Middeltarm, no. hovedtarm; vred i bugen tvinger den grofve middel-tarm. Comenius, Opladne Dør. § 305 (= t. mitteldarm). Middeltem, no. = middelstreg. Moth. Vistnok et slags omdannelse af efterflgd. ord, jvfr. Varming. § 102. Middelten, no. 1) middelpunkt; guld, hvorfor vi iorden rifve oc os til middelteen ned under hende gifve. Hexaem. 204 (i r. sst.: centrum, middelteen, middelpunct i iorden). 2) = middeltem. Moth. Smlgn. ten ndf.Medeltid, no. mellemtid; han wdi den samme middeltyd paa minte dennom deres beste. Tavsen, Post. sommerd. 276; de dog endnu denne medeltid forhugge skoven. Kanc. Brevb. (1551-55). 226. Smlgn. sv. medeltid. – Som bio. imidlertid; medelltiidt alle thennom log och reth forskaffendes (1531). N. D. Mag. VI. 112, Smlgn. imedeltid ovf.Middelting, no. mellemting; indifferens, som er midt imellem, som er hverken til eller fra, middel-ting. Nucl. latinit. 404; Werner, Clavis. III. 149. Smlgn. Söderwall: midhalthing.Middelting, no.; om adiaphoris eller middelting. Melanchthon, Loci v ålborg 409, 405, 579.Medeltømme, no. tømme mellem hestenes hovedtøj; jeg skal sla et slag paa hans medeltømme, saa det skal kjende til hans plogs-aas. P. Syv. II. 116. Hos Moth: middel- og meltømme; Vdskb. Selsk. Skr. V. 180: meyl-tømme.Medeltømme, no.; – middel-tømme ɔ: mellemtemme. GOD 54.Middelvejbred, no. et slags vejbred (plantago media). Moth.Middelværk, no. mellemled; af den fornuftig siæl ved hiernens middel-verke oprinder sind oc sands. Hexaem. 265.Middelåre, no. en åre til leveren (mediana vena); en kraftig saft udflyder, som du til lefveren ved middelaaren sender. Hexaem. 260-61; i r. sst.: vena cava, den huule aare imellem mafven oc lefveren; Moth. Smlgn. t. mittelader samt mellemåre ndf.Medel (middel), to. 1) værende midt i el. imellem; thet myndre India oc thet medelæ och een stoor deel aff thet størræ India. Mandev. Rejse. 4.18-20; vdaff Etiopia far man ind j then medelæ Indiam. sst. 84.16-17; then medelstæ. sst. 84.18; then medell høgh aff the thre høghe (1521). Dipl. Viberg. 150. Hos Moth: mel og mejl. – især i 3 g. midterst, mellemst; af Noes hans myæthlæstæ søn, thær heth Sem. Lucid. 42. – alle kongens førster hulde i den medelste port. Jer. 39.3 (1550, 1647); medelst finger. Turson. Vocab. 26; paa dett meddilste skouffskiffte (1570). Rosenv., Gl. D. III. 109. – vola, midelste delen paa honden. Vocab. 1514; Salomon hellig giorde den middelste gaard. 2 Kr. 7.7 (1550, 1647); er nogen then forøgelse forliden, ther kommer aff thet middelst tall, tha giør thet middelst till mindre mynt. Lauritssen, Arithmetica. d 4v; Albret, den middelste søn. Hvitf. III. 569; Kædelstorp oc middelste Greffuie. sammes Bispekr. t. 3; det ofverste, middelste oc nederste. Hexaem. 60 i r.; Theol. Tdskr. (v. Sthyr) VI. 572; fra huis middelste deel op til den øfuerste top der udgaae blomster. S. Paulli, Flora D. 18 B, 321 B; centrum eller den middelste punct. Wolff, Diarium. II. 12; haffver den eldste oc yngste tildrucket de begge middelste. Ciegler, Verdsens Speyl. 13; ligger begraffvet i den middelste gang. P. Resen. 318; Vdskb. Selsk. Skr. IV. 155. – umbo, den mittelste deel paa skiolden. M. Pors, De nomencl. 99; Colding, Etymol. 1458, 200 (u. centrum); Steph., Nomencl. I. 218; Nucl. latinit. 2099. – den maade befalder mig, som gaaer den midleste vey. B. Tott. III. 8. Se også u. medalderne ovf. 2) almindelig? naar han (ɔ: Gud) hafuer noget synderligt y sinde med nogen, da forhindrer han sine middele creaturer oc betager dennom sin krafft oc naturlighed. Tav- sen, Post. sommerd. 311v. – Som bio. i bet. 1); leg thet meddelst y røsten. Lauritssen, Arithmetica. f 3.v – Smlgn. Söderwall: midhlaster; t. mittel(st).Midle, go. mægle; maa jeg da saa midle, at ingen skeer uret. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 411; giøre sit beste at midle dennem imellem (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 415; intet middel kand midle oc megle til vor frelse uden Gud. M. Henrichsen, Ligpr. o. O. Giedde. 161; hand alting midler saa, at ingen paa kand anke. Bording. II. 157. Smlgn. isl. miƀla samt formidle ovf.Midle, go. – tilpasse? har Gud tilsammen satt en krop oc midlet eders leder. TkN 58. Midler, bio. imidlertid: midler vaar der hen runden om glæde oc fryd. Lyschand, Chr. V. II. 36. Se også V. S. O. Smlgn. desmidler ovf. (se I. till. 48 og u. lugn, no. 2). Midler, bio.; kong Christian døde oc midler hæn. LyschG l 2; LyschG* 119; midler stack Bacchus sig ibland. LyschC b 38.Medlere, no. mellemmand, mægler; iech star her en medhlere i melle Gudh oc man. H. Suso. 29.30-31; ere helgen middeler oc patroner. P. Eliesen. 266 (fl. g. sst.); der er een gud oc een midlere imellem Gud oc menniskene. 1 Tim. 2.5; som er beskicket ved englene formedelst midleris haand. Gal. 3.19 (1607, 1647; 1524, Chr. Pedersen, 1550: meglere); mediator, midler. Steph., Nomencl. I. 3 (Colding, Etymol. 727: megler); arbiter, en midler, underhandler. Nucl. latinit. 39, 101 (u. disceptator). Smlgn. Söderwall: midhlare; samt fredsmidler ovf. (u. frid).Midlerstunde, bio. = medeltid; Arion midler stunde med en fordreflig sang frisk giorde mangelunde. Hexaem. 192. Smlgn. mellemstund ndf.Midlerstunde, bio.; befeste dend haun saa midlerstund. LyschG* 141.Midlertid, no. = medeltid; i then midler tiidt kom her Oluffs budtt (1537). Rosenv., Gl. D. II. 48; hand then hagde forhuerffuid then midler tid, Søren Barfoedt nu er indsteffntt (1553). sst. I. 221; uti thenndt medlertidt, som the hagde borget for Rasmus Hetlandtt, tha slap hanndt udt aff thet fengsell (1561). sst. I. 289; Axell Urne haffde y thend midlerthidtt udgiffuitt en dom (1572). sst. III. 152; vdi huilken midler thiid fich hand noger breffue (1538). D. Mag. VI. 291. – udi m. ɔ: medens; Erick Glepping voldtog hans husfrue vdi midler tid, at hand vaar vdi leding. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 30; – udi midler siuv aars-tiid, at kong Svend havde dragen omkring i fremmede lande, var begiuen sig forandring. sammes, Svend Tiuvesk. 78-79. – Som bio. = medeltid; at de det middeler tid kunde grandske oc forfare (1582). Rosenv., Gl. L. IV. 301; Vedel, Saxo. 221; loffuit vaar, hand intet midler tid vilde fiendligen forretage. Hvitf. VIII. 28; interea, midler tid. Colding, Etymol. 598; Nucl. latinit. 655 (imidlertiid. sst.); jeg er dennem midler tid tuert imod. Christi Efterfølg. v. Venusin. 232; midler tid holdis udi de dødelige synder. Jersin, Om Miracler. h 7v; midlertiid Herodes bliver med Pilato vel foreent. Kingo, Psalmeb. 472; Brorson, Psalmer. 669. – Som bdo. medens; vaar det saa, at en af disse borgen døde, midlertid de haffue disse slaatte inde. Hvitf. III. 434; dersom ridemændene indfører midlertid sagen endnu henger for rigens cantzeler (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 339; jeg wille komme ud till dem, midlertijd disse forandringer till hofwe gich noget ofwer. Monrad, Selvbiografi. 94; lode hannem i herberget, midler tjd de deris suar paa papier opsatte, vel forsørgis. P. Resen. 10. Smlgn. des(i)-, e- og imidlertid ovf.Midlet, to. rig. Moth. Smlgn. medel 9) ovf. og nuv. bemidlet.Midlet, to.; for en midlet haand du retten dreier om. Wiel IV. 58.Midderhæld, no. den midterste del af en skråning; ret paa biergets midder held der seer mand karpen springe. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 20. Smlgn. hæld(e) ovf.Middernat, no. midnat; efter mørken middernat da hører jeg det klingre hane-gal. Kingo, Sjungek. I. 69. Smlgn. Sch. u. L.: middernacht. – om midnatz thiide. Mark. 13.35 (1524, Chr. Pedersen); ved midnat. sst. (1550, 1647). Se også u. mindnat.Midje (medje), no. 1) midte; – i m. ɔ: midt over; thær thæt ær bachæt, tha bryd brøthæt i mithiæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 45.13-14; bleff han vred oc kløff Salomons hielm, hoffuit och brønye och sadel och hest sønder i medye. Chr. Pedersen. V. 42.24-26. 2) liv; thoge Jødherne reff oc bwndhe omkring Jhesum i mediæ. Mod. confit. 19; di vore smalle i middi. Grundtv., Folkev. I. 47 b (= midie. Vedel, Hundrede Viser. I. nr. 7, v. 17.); hand greb hannem mit udi sin medie, alt som hand smalist var. P. Syv, Viser. 1695. 69. Smlgn. Fritzner2: miƀja; Söderwall: midhia.Mid(j)e, no. 1); – Hex 159 (ovf. IV. 686 b49); GH 82 (ovf. IV. 59 b29). Jf skjoldm.Midderakt, to. langlivet, langstrakt; en stude-buged hest, tyk som en propped pølse, en mynde, midde-rakt, lig en pistole-hølse staar begge ved en priis. Sorterup, Småsag. 71.Midjenat, no. = middernat; ieg vogner op om midienat. Terkelsen, Natteklage. 64. Smlgn. Söderwall: midhio nat.Midjenat, no.; – inden medie nat. Kv v 2692; – (fsv midhnat); ApG 207 (CP, ovf. III. 58 a42); Mark 1335 (ovf. III. 57 b46); MP 227 (= nox intempesta). 2) nord; liggendis mod norden eller midnat. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 106 (= t mitternacht. udg 1694 87).Midjevej, no. en vej midt igennem; Israels sønær jnginge jgømen tywrth haffsæns medel ællær midhie wey. 2 Msb. 14.22 (Gl. D. Bib.; 1550 og flgd. overs.: mit i).Mid(je), to. midt i, mellemst.; allæ hauæ the gult blomstær i mit. Henr. Harpestr. 109. – Svsanna er mittest vdi den skare. Hegelund, Calumnia (v. Smith). 240. – i (på) m. ɔ: midti (på); Israels sønær skullæ gaa j midiæ haffwet. 2 Msb. 14.16; herræn jnwæltæ thæm j midhie flodhe ællær mith j flodenæ. sst. 14.27. (Gl. D. Bib.; 1550: mit igennem – mit ned i). – vaskede Vandraad sine hænder oc tørckede sig paa midie handklædit. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 360. Smlgn. isl. miƀr, hsf.: midju (-um), Lund: miþ;ær samt meg. ndf.Mid(je), to.; hand hug ham offuer i midie liff. Kpb 23. – 3 gr.; de skacke gange, som gaar fra de mitterste ruder. Holst IV. 41; NL 867 (ovf. III. 55 b25). – Som bio., se ovf. III. 58 a30-2; VdS 433 (ovf. II. 24 b5); Hvf V. 130 (ovf. u. antage 3)); DP 32 (ovf. V. 638 b11).Mindna(k)t, no. = midjenat; om myndnat baade Poueld oc Silas. Apg. 16.25; taalet Poueld til thennom oc fordroug taalen ind til mindnacht. sst. 20.7 (1524; Chr. Pedersen: midnat). Smlgn. lønde (u. lodne) ovf. Vis mere +